hjálpandi hond, so var hon klár. Eg búði niðri i Danmark tá ið Martha gjørdist sjúk. Eg var saman vid henni og Egili tá ið tey vóru niðri. Tað fyrsta ein legði til merkis, var hvussu sterk Martha var. [...] við gleðiboðum og sorgarboðum, men hóast hetta var trúgv hennara sterk. Øll kendu Marthu og vóru góð vid hana. Hetta kom til sjóndar tá ið boðini bórust týsdagin at Martha var farin, tá hvør bátur, ið lá

tíni kæru vóru rundan um teg, tad var eitt gott farvæl. Vit fingu at síggja hvussu tú fórt herfrá vid einum smíli um varrarnar og pínan fór. Vit sum sita eftir, vita gott at tú ynskti at verða hjá okkum [...] ein dagin skuldu vit í føðingardag og sum vanligt var eg tann sísta út í bilin, seti meg inn í bilin vid tveimum lagkøkum, so sigur ein av gentunum ”mamma umskylda, men eg havi gloymt at sløkkja vatnið í [...] flenna ”apríl, apríl mamma”, soleiðis var tað so mangaferð og ongantíð uppdagaði eg at tit spældu bytt vid meg. Takk fyri alt mín skattur, tú ert saknaður og æra verði títt minnið. ---- Kona tín

lagt stille og vi to sammen med din far blev sat ud i redningsbåden. Brandur Sigmundarson traw­lede videre og den anden trawler kom over til os og tog din far med sig. Derefter lå vi mutters alene på det [...] børnebørn, din mor og dine søskende. Jeg har kun et ønske til dem, og det er, at det lykkes dem at komme videre bedst muligt, men jeg ved, det bliver svært. Hvil i fred kære Pauli. ------- Vennen din Josvein Michelsen

var tann vakr­asti urtagarðurin – eitt lit­hav av blómum, rósutrøum og smølum gøtum, ið vóru klæddar vid ævintýrkendum skeljum og steinum. Tá mann opnaði tykkara grind steig fót­urin á reydar og gular flis­ar

tín góða vin, hundin, við í fylgi. Á túri okkara á Vágfelli, seinast eg var heima, hugtókst tú meg vid tí samarbeiði, sum tú og hundurin høvdu. Eftir tínum boðum rak hundurin seyðin, júst so sum tú hevði

ikke findes og spejler mod et håb ? som man kan klynge sig til. Det er så let ? at sige: Bare kom videre og at der er en mening ? både i liv og død men der er ingen større sorg end at miste dem, man elsker

været for os. Du tænkte altid på andre først, før dig selv. Det har du lært mig og det har jeg givet videre til mine børn. Tak for alt og fred være med dig Babba. Jeg har skrevet et digt til dig. Min elskede

var larmandi stilt og tómt, og saknurin eftir teg hekk tungur í køkinum. Tað var gott at vera saman vid familjuni og vit tosaðu nógv um teg. Tíverri gjørdist tú sjúk av Parkinson fyri 6-7 árum síðani, og [...] vóru altíð móttikin við stórsta gestablídni. Hettar vitnað gestabøkurnar harúti, um. Tú var sera góð vid øll tíni ommubørn, og serliga stolt var tú tá onkur hevdi gjørt okkurt ørvísi, tað verið seg ein góðan [...] at vit skuldu gevast, tí tað skuldi ikki kosta mær nakað. Sídani ringdi tú uppaftur. Og tú fortaldi vid stoltleika og gleði í røddini smáar søgur um langommubørnini sum eru komin til tey seinastu 4 árini

Nenna till pojken har jag upplevt årliga trevliga kontakter per telefon, men också känslofyllda möten vid mina besök på Färöarna. Nyligen kom bud om att Martin efter lång kamp mot cancern lämnat jordelivet [...] fick leva längre. Jag lärde känna Martin som en mycket respektfull och eftertänksam person. Oftast vid mina besök var det hans trevliga hustru Nenna som var mest aktiv i samtalen som fördes, men kom man

skulle passe på den. Han snakkede altid om næste generation, og at vi skulle tænke på den jord, vi gav videre. Han elskede dyr, og Ditlev kunne derfor ikke komme af med nogle af sine katte, fordi Babba så var