Babba var ud af en søskedeflok på ni.
Han var på havet, da han som 19 årig mistede sin far, og det gjorde, at han ikke kunne være til begravelsen. Babbas far var hans ét og alt, og han manglede ham resten af livet. Det var et meget stort tab, som babba aldrig kom sig over.
Dog var han så heldig at beholde sin elskede mor, vores Jenny-omma, der nu kort før sin 90 års fødselsdag måtte opleve den sorg at miste et af sine børn.
Babba kom ud at sejle første gang som 13 årig med Ólavur Halgi. Sammen med Palle, som blev hans ven for livet. Palle døde som 30 årig i en drukneulykke i Ho Bugt.
Babba flyttede til Danmark, fordi han ville være tættere på sine to døtre. Senere er der så også kommet fire børnebørn til. Han boede i Danmark i mange år. I 1992 var han udsat for en voldsom arbejdsulykke og kom desværre aldrig rigtig ud at sejle igen – det kunne han ikke p.g.a skadens omfang og følger.
I 2003 kunne babba med stolthed vise sit nye hus frem, som han havde bygget på Færøerne. Han ville hjem til Fuglefjord igen.
Babba var en rigtig omsorgsfuld abbe og brugte megen tid på sine børnebørn og skulle altid forkæle dem. Babba var en dejlig far og abbe, og det, vi nok vil huske aller bedst, er den humor, han havde, og når vi lå flade af grin sammen over hans mange gode fortællinger.
Babba var vores sikkerhedsnet og gav os tryghed. Når vi allermest havde brug for ham, var han der altid.
Han lærte os meget om livet, fordi han var oplyst om alle emner i samfundet, og vi diskuterede og diskuterede, lige til han fik ret, og det havde han altid.
Babba elskede naturen og ville så gerne, at vi alle skulle passe på den. Han snakkede altid om næste generation, og at vi skulle tænke på den jord, vi gav videre.
Han elskede dyr, og Ditlev kunne derfor ikke komme af med nogle af sine katte, fordi Babba så var blevet frustreret og ked af det.
Babba havde mange gode venner, og de betød alt for ham. De var der også, når livet var svært, og det var det ind imellem. Babba havde en kæmpe evne til at være der for folk, som havde brug for hjælp.
Han havde en meget stor retfærdighedssans, og han forstod dem, andre ikke forstår, og de forstod ham.
Babba nåede at holde sin 60 års fødselsdag i Danmark blandt familie og venner.
Han var et stort menneske og vil altid blive savnet og husket for den han var. Verden har brug for mennesker som Babba, som kæmpede for den "lille mand", og verden har derfor mistet en frihedskæmper.
Hvil i fred elskede babba.
-----------------
Guðrið og Rúna
