13. september, kemur danski sjónleikarin Lars Dammark til føroyar við einmansleiki sínum "Den enes brød". Teir fyrstu dagarnar fer hann út á ymiskar miðnámsskúlar at framføra, men seinni vera so tvær almennar
nýggju fløguni, rapaðu klassikarar eisini úr 200. ?Tað stóra bankaránið?, ?Tað einasta góða?, ?Fjern den klud? og so framvegis. 200 spældu ikki (ella eg fangaði tað so ikki, so eg gangi út frá tí staðfesting)
viðurskiftum. Ein tílíkur professari, doktari og fyrrv. løgmálaráðharri Danmarkar vil okkum einki gott. "Den førende danske ekspert i folkeret", kalla teir Harhoff. Men tað eg skuldi siga, var at á síðu 24 stendur:
hendingina tá brøðurnir Simon og Poul Poulsen doyðu, skrivar J. Símun Hansen í “Havið og Vit 2”: “Aar 1803 den 3. Febr. døde Ægtemanden Simon Poulsen af Blankeskaale, 45 Aar, og Poul Poulsen af Blankeskaale, 30
Der er de herlige Lande. Den kære Kaptejn paa Gordon var, Dens stolte Navn over Bølgen førte, Men ej jeg tænke paa dette Svar, At graven dennem tilhørte. O, kære Svoger den bitre Død, I Havet maatte du [...] Verden og i dens Strid og Møje, De kun til Himlen sin Lid har sat, Til Hjælperen i det Høje. O kære Venner og sørger ej, Hold op at fælde de salte Taarer, Thi Sorgen hjælper os intet nej. Den vil kun Hjærtet [...] hjemkaldte, Dog Sorgen vækkes af afskeds Smil, Da du fra Hjemmet udrejste. Et Lys for hende du var den Stund, Som Gud lod eder tilsammen være, Men du i Havet fik Dødens Blund, Langt fra de Smaa dine kære
skriver det (….). Det fremgår yderligere af den store artikel i dag, hvordan du flere gange har søgt at råbe vagt i gevær, men er blevet tilsidesat, ja forfulgt af den sammenspiste klike, der har domineret Jeres [...] øer i alt for mange år (….). Må det projektørlys, der nu sættes på forholdene, blive anledning til den oprydning, der længe har været påkrævet (….). Jeg håber for dig, at der er ordentlige og hæderlige
i. Allar flytingar, sum eru vístar omanfyri, eru gjørdar til konto hjá feløgum hjá Samherja í Den Norske Bank. Vit hava ikki kannað viðurskiftini viðvíkjandi hesum, tí vanligt er, at ein seljari
juleaftensdag kl. 12, kunne der ønskes en god jul over en glas sherry. Eller måske havde man endda gjort den sidste fælles frokost, altså lillejuleaftensdag, lidt festlig ved at købe smørrebrød i en forretning
virdi blaðmaðurin Ulrik Høj m.a. soleiðis til mín. ”Jeg synes du fortjener et ordentligt brev, ikki den flyvske lapidariske kommunikation gennem æteren, der dog har fået overtaget. Jeg skriver færre og færre
ej. Filmen taler for sig selv. Uden en mislyd. Med den færøske natur som den mægtige, men aldrig selvfremhævende scene fortelle Malmros historin om den skyldfri, livsforslugene Barbara med det fortættede [...] dem so forkrøblede væsner. Det er en film om den kærlighed, hvis kerne er den erotiske besættelse. Om prisen for et øjebliks livopfyldelse. Men også om den tunge skyld, som det menneske, der blot er en [...] større følelsesmæssig virkning - fører Malmros sin historie til dens tragiske ende, og i historiens centrum, som ilden i jordens indre, står denne unge dejlige og skræmmende kvinde, Barbara, med sin livsfarlige