mintir á, hvat føroyingar halda um støðuna. Vit eiga at siga:og ikki: den færøske nationdet færøske folk danska grundlógingrundlógin danski grundlógardaguringrundlógardagurin danski forsætisráðharrinfor

hava verið loystar , ja so skapað tit nýggjar, bæði innanlands og uttanlands, tað hevur alt Føroya folk upplivað fer eftir fer. Viljin at skapað loysnir og eitt framtíðar fyrimyndarligt samfelag er ringur

sum nakað nýtt bólkarnar í upptøkuhølini og burturúr komu landaplágur, men eisini tónlistaverk, sum folk enn í dag spæla og vilja hoyra og sum mong bíða eftir skulu verða endurútgivin á fløgu, so tey eru

kommer reklamekaravanen, som altid ledsager tour-feltet. Alle tilskuere vil sikre sig souvenirs, og folk kaster sig ud på vejen efter kasketter, postkort og kuglepenne. Med en elegant kropsfinte får jeg

tider, hvor det færøske folk er hårdt presset af nogle elementer, der som deres opgave ønsker skade forholdene i riget mest muligt. Statsministeren skal vide en ting. Disse folk ønsker kun en ting. Nemlig

ikke været nemt. Derfor er det ikke alene rosværdigt men også positivt, at de tør stå frem for Føroya Folk og sige, at vi har svigtet jeres tillid, vi angre og nu vil vi have løn eftir fortjeneste. Vi må

fastar í gomlum siðum. Jørðin er ikki fløt "?jeg og min Hustru ere begge skikkelige og gudfrygtige Folk, som heller vrider Halsen om paa vor Datter, end giver hende til En, der siger at Jorden er rund og

Distinctioner kand forvende Sandhed, og reede sig udaf alle Meeninger, ved saadant giør I jer forhadt af Folk, og bringer Lærdom i Foragt, saasom mand bilder sig ind, at saadanne underlige Lader ere Studeringers

stor strækning af goldt land, kom de til varnierne, som de kaldtes. Efter disse passerede de danernes folk, uden at lide overlast fra barbarerne der." Seinni kunnu vit lesa í Bjovulf kvæðnum frá 700-talinum

sjónarmiðunum hjá donsku stjórnini: »Den danske regering vil ikke modsætte sig et ønske fra det færøske folk. Regeringen vil respektere en afgørelse, men så må man også tage det økonomiske ansvar«. Hetta má