pumpandi løgunum á útgávuni. Tekstirnir eru ikki heimsins bestu. Alt ov nógv »I don't«, »I know«, »I try«, »You make«, »I aint« osfr osfr. Men skalt tú gera eina retrorokkfløgu, so mást tú gjøgnumføra [...] máta er einki nýtt at hoyra á henni. Møguligur retrorokkur Trupulleikin er, at hon er útgivin í Føroyum, og viðgangast má, at tað krevur nøkur ár afturat, áðrenn vit kunnu fara at tosa um retrotónleik [...] nevniliga arbeiðast enn meira fyri at fáa tónleikin ígjøgnum alla tað stóru rúgvuna, sum longu er har i forvegin. Men teir spæla væl og duga at halda stílin reinan, og við eitt sindur av sveitta og tannagrísli

Jensinu Olsen. Magni Christiansen hevur gott tak á teimum, sum keypa andaligan tónleik, og rockbólkurin I am úr Klaksvík er eitt spennandi nýtt navn, sum nú kemur við síni fyrstu fløgu fyri jól. - Vit fara [...] eru Aria, Ragnar í Vík og Prix Føroyar - selt nakað omanfyri 1000 eintøk. - Fer ein toppseljari í Føroyum fram yvir at selja gott túsund eintøk, ja, so mugu vit laga okkum eftir tí. Kanska er marknaðurin

sakleysan og droymandi smádrong í Havn, til hann rýmur sum nýfloygd og vónbrotin studentar-pisa úr Føroyum til Noregs, har hann sleppur inn á tónleika-konservatorium og broytir navn sítt til Kåre. Sum ungur [...] man befinder sig og at være klar over det, end det er at være overbevidst om, at man er der, hvor man i virkeligheden ikke er”. Sitatið goymir eina rættiliga neyva lýsing av høvuðstvístøðuni í Færøblues:

I Norge begyndte folket at skaffe sig plads igen i 1814 og blev selvstændigt i 1905. Finland blev selvstændig republik i 1919. Is-land proklamerede sin selvstændighed i 1944. Grønland, Færøerne og Ålandsøerne [...] Ålandsøerne er i 1900-tallet blevet områder med selv-styre i udstrakt grad og er måske alle på vej mod selv stændighed. For både Norden som helhed og for de enkelte folk har det været en i bund og grund god [...] god udvikling, selv om den stod i skærende kontrast til, hvad der samtidig skete på det europæiske kontinent. Der bankede man i samme tidsrum folk og stater sammen og har siden haft travlt med at udslette

noget. Hvad skulle motivet ? og begrundelsen i grunden være for at vi skulle betale for disse øers udgifter. Og så betaler man endda mindre i skat på Færøerne end i Danmark !!!!!!! Ja jeg kan kun se det som [...] nødlidende tid til gode her i landet !!!!!! Derfor mener jeg at vi lige så godt som dem der bor på Færøerne - i Danmark ? kunne stemme om hvorvidt vi vil have færingerne med i vores fællesskab. Det er jo [...] jo altid let at være med i et fællesskab hvis det ikke koster noget og er Færøerne kun med af økonomiske grunde ? kan det vel være det samme. Tonny Rosing Havremarksvej 1 4200 Slagelserkisverdasta bygningsverki

kom­in til skaða. Ein kom til okkara. Tað var Knút Olsen, sum var havnarstjóri hja AP Møller í Oakland i California. Hann sendi mær seinni eitt flot skáp sum tøkk fyri hjálpina. Tað er nú hjá eini ommudóttir [...] hús í Spanien. Saman við Evaldi Jacobsen úr Sørvági búði eg í fleiri ár í Spania um veturin og í Føroyum um summ­arið. Eg átti systkinabarn har á leiðini. Fyrst høvdu vit eina íbúð og bygdu so eini hús

handla. Árið er 1857, tá ein fíggjarkreppa eisini rakti heimsbúskapin. Spurningurin er, um vit í Føroyum ikki hava politikarar, ið eru longur til høgru enn sjálvt Margaret Thatcher. Sjálvt fyri 150 árum [...] Meyer skrivaði eina grein um kreppuna. Hetta var tá Danmark var eitt landbúnaðarsamfelag. “Netop når i den gode tid produktion og omsætning har blomstret, og spekulation har taget kraftigt fat, når formuerne

búðu 5.607 fólk í Tórshavn. Tað er tórført at ímynda sær, at tað búðu 661 fleiri íbúgvar í Suðuroy enn i Tórshavn um hetta mundi. Fólkaminkingin í Suðuroy frá ár 1950 til í dag svarar til 9 fólk fleiri enn [...] tænastur, sum ikki eru at finna í Suðuroy og á útoyggj. Við vón um, at allir politiskar flokkar í Føroyum taka undir við hesum uppskoti og finna felags stev føroyingum at frama Við sjálvstýriskvøðum Kristin

prísvøkstur) góð 7% (sí talvu I). Hinvegin væntar landsstýrið bert ein realvøkstur á 1,4% fyri komandi ár og má hetta sigast at vera ein sera varin meting (sí talvu I). Talva I Føroyska framleiðsluvirðið [...] niðanfyristandandi tøl vísa, so verður bert roknað við búskaparvøkstri á 1,4% komandi ár (sí talvu I). Hetta er ein sera varlig meting, tí hóast útflutningsvinnan kann fáa minni inntøkur í komandi ári [...] aðrar inntøkur enn ríkisstuðulin væntandi við 5,8% í 2002 - hetta hóast fiskivinnan og alivinnan í Føroyum ikki hava havt bestu umstøður í ár. Varnar inntøkumetingar Samanumtikið kann sigast, at inntøkum

hvønn mun slíkt avkast varð skattað. Eitt nú var stórur munur á skattingini, um íløgan varð gjørd í Føroyum ella uttanlands, og tí bar íleggjarastrategiin ofta bráð av skattaspekulatión, heldur enn vánum fyri [...] ið hevur givið út virðisbrævið, skal avhendingarupphæddin roknast fyri vinningsbýti.« Trupulleikin i hesum er tó framvegis hin sami. Nevnliga at lóggávan ikki fevnir um tey partabrøv, sum eru keypt fyri