»...álkubøli og lundaholur skulu nú fáa skamm« Soleiðis hugsaði gorpurin gamli í Fuglakvæðnum, men meðan tjaldrið megnaði at spilla hansara veiði, so sær út til havnarmenn í stuttleikabátum eru væl á veg

perspektiv.” Ella sum ein lærari aftaná eina sýning fyri børnunum á einum skúla segði: ”Tit kláraðu skam at tendra stjørnurnar í eygunum á børnunum.” Hvat meira kann man ynskja sær at fáa at vita, aftaná

Jesus som vor Herre. Er du en troende, saa skam dig aldrig ved at tale med andre om Jesus; husk Jesu egne alvorlige ord til os Mennesker: “Thi dem som skammer sig med Mig og mine Ord i denne utro og syndige [...] syndige Slægt, ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig ved, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle. (Markus 8,38). Da disse Sandheder har bragt mig Livets største Glæde, baaret mig

statsminister Poul Nyrup gav i går udtryk for, at aktionen og forholdende omkring denne var en stor skam for Danmark og en ikke for Danmark værdig måde at takle sagen på. Ikke alle i det det danske samfund

mest at siga manntómt og íslendingar eiga ikki fyri afturpartin á sær sjálvum í hesum tíðum. Men skamm fái teg, tú fátrúni! Minst til ríkisfelagsskapin. Treyðugt so fara danir, statsministarin hjá teimum

einari seiðagreipu og einum rivi. Ein temunn ella ein kaffimunn kundu vit fáa frá teimum umborð, men skamm í tað, summir av kokku­num vóru trekir at lata okkum fáa nakað. Men ikki var leingi yvirum - einar

fleiri valdømum. Hví skal ein suðuroyingur í Suðuroy ikki sleppa at velja ein klaksvíking í Havn? Skamm fái tann, ið vil nokta okkum at velja tann persónin vit ynskja, líka mikið hvar hann ella tú og eg

Nordatlanten var, da vi på Færøerne blev ramt af denne generations forudsigelige katastrofe. Fallit, skam og fornedrelse, budt rundt af den sædvanlige servile og uduelige tjenerskare af indenlands og udenlands [...] som forsangere. Fallitten ender altid i fornyet underDANIghed. Så er luften igen tyk af mindreværd, skam og offerrollens perspektivløse skyldskubning, der i sig selv er en uendelig ringdans af små fornærmede

skriva fjølmiðlar við einum láturbrøli, at í lítlu Føroyum eru summi so homofobisk, at tey uttan at skamm­ast háða oddakvinnuna í ein­um sjálvstøðugum stati fyri hennara kyns­ligu sannføring. Í Íslandi fór

í Keypmannahavn summarið 1928. Eins og aðrastaðni vórðu roynd­irnar at steðga henni gjørdar til skamm­ar í Danmark, tí navnframir mentanar­persónar tóku hana til sín og talaðu henn­ara søk. Eitt nú skrivaði