n begyndte. Som sædvanligt var der ikke nok parkeringspladser. Af en parkeringsvagt blev vi ledt videre til andre mulige parkeringspladser. Vi kørte ned í Áargeil og fandt en plads der. Så gik vi, stadigvæk

starvsfólkini, av tí at man er saman við teimum 8 tímar um dagin og ofta brúkar man meira tíð saman vid teimum enn saman við familjuni har heima. Og aftaná eina tíð kennir man seg als ikki kedda um ikki [...] ikki at sleppa heim og halda jól, tí man er kortini saman við fólki, ið man kennir væl og er góður vid. Siðurin fyri fínari matgerð og gastronomi er ikki rættiliga vorðin ein partur av føroysku mentanini enn [...] síggja eldin og føla angan av sitrus tá man ger crêpes suzette ella kenna angan av madagaskarpipar vid dijonsinoppi tá man steikir ein piparbúff. Og so sjálvandi tað mest týdningamikla: at man gevur sær

hugsa positivt kunnu loysa nógv negativt, eru vísdómur. Tá vísmennirnir velja at siga, at neyðugt er vid bygnaðarbroytingum uttan at siga meira, kundu teir eins væl sagt jarðskjálvti. Vit burdu væntað okkum

eftir hugburðinum um fordeilingsbúskap: Ein lítlan til tín, og ein stóran til mín; tak vid tí einu hondini, og gev út vid hinari. Og her er eingin trygd fyri, at tey, id veruliga hava brúk fyri einum væluntum [...] Øll kenna vit myndina av jólamanninum, ið kemur vid sledu sínari, fullari av spennandi jólapakkum. Har situr hann, væl í holdum, og væl hýrdur, og er ávegis at býta út sín førning til øll fitt børn. Men;

jólunum, sum hann plagar at hava heima í Føroyum. - Um kvøldið verður tað eini heilt vanlig føroysk jól, vid dunnu, rís ala mande, dansa jólatræ og gávum, so hóast eg fari at sakna familjuna og allan hugnan har

síðst nevndu fyri at koma av við teir sokallaðu lokalu »warlords«. Afghanistan er eitt vakurt land vid flottum fjøllum, men eisini sera oyðið og litleyst. Fólk siga, at Afghanistan var sera vakurt við

Símunshúsi var sjómaður, og royndi hann á besta hátt at klára vegin og dagin. Í 1954 giftist Jóhan vid Elinborg úr Norðragøtu, ættað úr Mortanstovu í móðurætt, og Jákupstovu í faðirætt. Eins og Jóhan, var

skilderier på væggen, men det er der ikke meget kultur i. Hvis han havde læst på lektien, ville han vide at sand kunst til alle tider har forandret og udviklet samfundet, ved at hele tiden at stille spø

hesari verj­uni var, at Jógvan vardi rit­gerð­ina úr Føroyum, verjan fór nevn­i­liga fram umvegis vid­eo conference call á Skype. Ein dómari sat í Washington, ein í Oklahoma, ein í Houston og tveir í Dallas

rigtige og stadigvæk mente var rigtige.. Men budskabet i talen var det nye kapitel. Hvordan kommer vi videre herfra, hvor vi nu står, til noget mere fornuftigt og konstruktivt? Ikke kun for det færøske eller