Jósef og ótrúliga litfagra dreymakotið ? og de utrolig dårlige parkeringsforhold

   

Lene Rauff Nielsen
??????????????????

På trods at regn og vind glædede jeg mig utroligt til at komme til en fantastisk oplevelse søndag eftermiddag i Nordens hus. Vi kom til huset ca 10 minutter før forestillingen begyndte. Som sædvanligt var der ikke nok parkeringspladser. Af en parkeringsvagt blev vi ledt videre til andre mulige parkeringspladser. Vi kørte ned í Áargeil og fandt en plads der.
Så gik vi, stadigvæk i regn og blæst, over til Nordens hus.
Forestillingen overgik alle forventninger. Fantastisk er faktisk for lille et ord. Vi forlod forestillingen glade og fulde af beundring over at vi har så dygtige folk, der gang efter gang kan overraske os alle sammen.
Det var en dejlig oplevelse.
Så skulle vi hente bilen ? det var stadigvæk regn og blæst ? men pyt vi var jo så glade for en dejlig oplevelse. Da vi kom til bilen skal jeg love for at glæden blev kort.
I bilens vindue sad nemlig en parkeringsbøde.
Det er jo ikki første gang der er skrevet læserbreve om emnet ? men ? kunne vi ikke få en løsning på problemet. Alle vil jo gerne have mange gæster til forskellige arrangementer i Nordens hus og vi kører jo næsten alle sammen ? så hvorfor ikke løse problemet på en eller anden måde. Det kan godt virke som om man er rigtig glad for indkomsterne fra de mange parkeringsbøder, men det sætter altså skår i glæden, efter en så fantastisk oplevelse.