ella loysnum - inn á ta kvæmu og spølnu deildina - William Burroughs, Norman O. Brown, Ken Kesey, Allen Ginsburg, Timothy Leary, Ronald Laing, Roland Barthes, Louis Althusser, Tom Wolfe, Alan Watts, So

hann rundanum seg og segði bersøgin og beitskur við arrogantari rødd ?og nu sidder jeg her blandt alle disse idioter". Men lat okkum fyrst og fremst minnast hann sum tann veruliga listamannin, hann var

ella loysnum ? inn á ta kvæmu og spølnu deildina ? William Burroughs, Norman O. Brown, Ken Kesey, Allen Ginsburg, Timothy Leary, Ronald Laing, Roland Barthes, Louis Althusser, Tom Wolfe, Alan Watts, So

beskytte ytringer, vi ikke bryder os om. Der er ikke noget særligt behov for at beskytte ytringer, som alle er enige om. Det har Voltaire udtrykt so rammende: “Jeg er uenig i, hvad du siger, men jeg vil til

brot frá teirri júst avtiknu kongalógini og nýtti tað sum hugsjónarligan stuðul fyri fatanini, at "...alle disse Lande og Provinser, altsammen, intet undtaget, udelt og uskiftet bør sig at være under Danmarks

kontrabasspælarin, og um Viggo Dal-Christiansen í aðru violin segði hann: "Der ist der beste von allen". Jú, spennandi var hendan okkara fyrsta kórstevna við altjóða dámi. Góðan stuðul fingu vit frá sangarum

skulde skifte i Næstved. Onkel Chr. og jeg tog hen til Banegaarden allerede kl. godt 9, hvor fru Hofmann, Edith, Moder og Ove allerede var kommet for at sige mig Farvel. Vi skulde have drukket Kaffe inde

lå skibet for 2-rebet skonnertsejl, i storsejlet var der 2 reb. Desuden var stagssejlet rebet, og alle sejl i læ. Klyver og fok var til dæks. Kun motoren holdtes i gang. For at holde skibet støt, stod [...] af besætningen ind på Nólsoy’s dæk. Og da Phi-Phi´s skæbne tydeligvis var beseglet fulgte omgående alle de andre efter. Et øjeblik efter sank Phi-Phi. Under søforhøret indløb der en telegrafisk forklaring

at gøre, han vilde hjem og dø blandt sine egne. Afskeden var meget streng for ham. Han takkede os alle sammen mange Gange og græd bitterligt. Vi andre havde jo ogsaa meget at takke ham for.Vi græd allesammen

sunget, sad Jørgen og de andre Roere med blottet Hoved. Det var saadan en smuk Skik. I Reglen sang alle Fiskere denne Salme, naar de sejlede ud. Kom de i Havsnød, lovede de Kirken i Vaag paa Suderø, Offergaver