Juli 1918 Kær Nancy! Deres Brev af 17. Juli overraskede mig gruelig. Hvordan kom De dog afsted? Og hvad rejste De dog med? Det vilde da være ganske fjoget at tænke, at De kom med Toget? Aldrig det af Hu [...] Butik. Naar jeg kommer ind igen til By’n skal jeg have Penge med som Lyn. Altsaa ses vi, Søndag, Kl. hvad? Ja, det maa De skrive paa et Blad! Konner Deres respektive Søster, eller det at rejse ene Dem lyster
um nærum alt. Verður farið at leita eftir upplýsingum um føðina hjá makreli so kann googlast t.d. “hvad spiser makrel” ella “what is feeding the mackerel” ella okkurt líknandi. Onnur dømi um føðina hjá
tað besta av teimum løgum í Den Danske Koralbog, ið ganga til tann versafótin. ”Og jeg burde vide, hvad jeg taler om”, legði hann aftrat. Eg fari at enda hesa føðingardagsheilsan við einari fittari søgu
Regeringsparti. Direktøren (fyri KGH) synes at være sejlivet. Ingen ved, hvornaar han agter at takke af. Hvad Hellefisk-Spørgsmaalet angaar tror jeg ikke, at der sker nogen Forandring foreløbig de første Aar
fortæller mig, hvordan det går. Jeg skulde gerne ønske, at du skrev mig den slags underretning om hvad ordrer du gav Smith (onkur kendur hjá ættini) med hensyn til de penge du sendte. Han har endnu ikke [...] der har en del (høns). Det gælder om at få dem til at begynde lægningen i det mindste i november, hvad der kan have sine vanskeligheder, da det er meget koldt. Dog er det lykkedes meget godt. Jeg undrer [...] efter at have sluttet fred med Spanien og købt disse øer for 20 millioner. Ja, jeg ved sandelig ikke, hvad jeg skal skrive. Da du selv i dine breve sidste år var gyselig kortfattet, tager jeg mig ikke sam
som hans og mors livsopfattelse, præget at stærke æresbegreber. Der var ingen gaaen paa akkord med, hvad der var retsindigt.” Jólini Í 1957 varð Ebba Müller biðin um at skriva um síni barndóms jól í Silkeborg [...] forfærdeligt Budskab, jeg maatte sende Eder, og jeg kan tænke mig, at det har voldt Eder dyb Sorg. Hvad jeg føler, det behøver jeg slet ikke at sige, for det ved I selv, I to, det holder saa meget af hinanden [...] Pantofen, og saa faldt han i Søvn. En Times Tid efter kom Gugga hjem, og hun hviskede saa til mig, hvad Heerup ikke kunde komme til at sige mig, fordi Hans laa ved siden af, at det var meget værre med Hans
vistnok i grunden meget varme følelser for grønlænderene, vel at mærke, for sine venner mellem dem. Hvad han mellem år og dag gir ud til dem af mad og penge, beløber sig vist til store summer. Grønlænderne
selv være Opsidder for den Jord, han sælger, og betale til Ejeren det, som er almindeligt, nemlig alt hvad der tilfalder Jorden af Udengaard Indtægter. Han taler om at sælge en Mark Jord til Pris Kr. 3.000
er sat saa lav, at en Mand med familie ikke kan klare sig med den alene. For at tage et eksempel, hvad Forskjel der er at kjøbe eget Skib, kjøbte N. Johannesen (Demmus við Á úr Húsavík), sum før har ført [...] vores Forretning ikke Raad til meget, og kan vi være glade, naar vi kan skjøtte os selv. Jeg ved ikke, hvad han har skrevet til dig, men jeg tror, det er hans mening at forrente og afdrage Beløbet med en fastsat
Vestmanna "Det har været et fantastisk besøg på Færøerne. Man kan ikke kun sidde i København og vurdere, hvad der er vigtigt for Færøerne. Derfor er jeg glad for at komme herop og mødes med lagmanden, repræsentanter