Men det er ogsaa et kald fra Herren til Eder, som nu sidder sørgende tilbage. Herren kalder Eder til at berede Eder til at møde Eders Gud, saa I kan være uden frygt for Dommen. Et Kald til at minde Eders [...] om dem, som gik bort, saa I aldrig glemmer dem. Et Kald til at opdrage Eders Børn i Jesu tro, saa de kan følge Jesus efter for at faa Guds Rige. Et Kald til selv at leve som sande Kristne, saa der intet [...] Haab ude. Derfor sørger vi over Tabet. Menneskers Trøst hjælper ikke, men hos Gud er Trøsten. Derfor kaldes Gud al Naadens og al Trøstens Gud. Gud elsker Eder, derfor vil han trøste eder i Sorgen. I forstaar

ældste af de tre, så kom Andreas og så doctor Djur­huus i Klaksvig, de var så ovenud livlige. Hun kaldte dem Johs, Dres og Luff. Engang skulle hun til Klaksvig og besøge sin broder (Faktorin) og bad så

skrivaði Carolina Heine­sen, mamma William: Lige overfor os mod syd var der et stort hus, der blev kaldt Klokkarastova, der hvor urmager Arge senere fik sin forretning. Derovre var en ældre kone, som hed

1727 verður sagt: 19. Nov. 1727 er et Slefrebarn (t.v.s. føtt uttanfyri hjúnarlag) døbt i Næs Kirke kaldet Sunava. Foreldur: Salige Niclas Petersen af Blanke Skaale og Elsebeth Hansdatter af Fuglefjord. Várið

sjarmu, vreiði og sjálvspei, løgdu teir fyri við eini intro, sum førdi til lagið Himlen Falder/Helvede Kalder. Har frá spældu teir hitt oman á hitt, nakað ið má metast at vera flott, havandi í huga, hvussu ungur

Reinert var ættaður úr Danmark av týskari ætt. Men lagnan loysti á ein serligan hátt henda trupulleikan. Kald­baks­menn vóru einaferð í grind norðuri í Sundum, og Símun var við teimum. Væl gekk, men á heim­ferð­ini

avis, Kristeligt Dagblad, giver så megen spalteplads til den slags, at mange troende er begyndt at kalde den for ”U-Kristeligt Dagblad), men ”Han, som troner i Himlen, ler” (Psa. 2:4) ad dette ynkværdige

men ikke mere end naturligt. Under visitatsen opholdt jeg mig i et andet rum end visitator, der kaldte paa mig. Han stod paa en stige og eftersaa nogle medikamentbeholdere. Han sagde: “Han maa have vidst [...] Jeg kunde ikke tænke mig, at han havde faaet noget at vide, men var jo noget skuffet. Kort efter kaldte visitator igen: “Nej, han har ikke vidst noget, for saa havde han fjernet dette her. Det var en daase

Seinastu árini hava viðurskiftini millum Danmark og Russland verið heldur kaldlig, men nú verður roynt at bøta um tey. Í sambandi við veðurlagsfundin í New York hitti Lars Løkke Rasmussen, forsætisráðharri

henni. Kensluna, tá eg langt um leingi fái sett føturnar á turt aftur, kann eg ikki siga frá . Vátur, kald­ur, troyttur og útkoyrdur, men ógvuliga fegin yvir, at tað spældi væl av í síðsta enda,” sigur Paul