Avriksløn er onki verd í sær sjálvari. Tað sigur Kristian Davidsen, stjóri á Strandfaraskipum Landsins, sum í síni tíð í risafyritøkuni Ericsson sjálvur hevur roynt at seta avriksløn í verk á eini deild
Avriksløn er onki verd í sær sjálvari. Tað sigur Kristian Davidsen, stjóri á Strandfaraskipum Landsins, sum í síni tíð í risafyritøkuni Ericsson sjálvur hevur roynt at seta avriksløn í verk á eini deild
bara til uppalingar. Hetta letur upp fyri nógv størri virkisøki, og einum hugburði um, at mentan er verd annað enn tann bera dagdvølja ella verja móti ídnaðarmentanini. Hon er eisini gott búskaparligt íkast
elsket Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have evigt Liv; thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden for at dømme Verden, men for at Verden skulde
Havet tog jer i gemme. O Brødre kære to har jeg har mist, Fra spæde Aar vi vokste sammen, Men snart i Verden jeg sidder trist Men samles atter med Gammen. I Havet fik I saa kold en Grav, Og Graven prydes med [...] borte nu Vennen kær, Og sukker tungt imod Jorden. Du Trøsten var for din unge Viv, Men Snart fra Verden Gud dig hjemkaldte, Dog Sorgen vækkes af afskeds Smil, Da du fra Hjemmet udrejste. Et Lys for hende [...] Skønt et er vokset, et andet ungt Ser kun paa Bølgernes Legvand. Ja, mangen Kvinde er nu forladt I Verden og i dens Strid og Møje, De kun til Himlen sin Lid har sat, Til Hjælperen i det Høje. O kære Venner
ganske vist ofte Vorherre. Som urmageren, der laver sit ur, sætter det igang og så kan uret eller verden ellers gå sin skæve gang. Eller som der stod i en københavnsk graffiti: Gud lever, men han er i gang [...] sidst sender han sin søn for at han endegyldigt kan fri på sin fars vegne. Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt
den tunge Sorg, som mistet haver deres kær´ nu Juleglæden er os nær. Paa Søen dør saa mangen Ven, i Verden ses vi ej igen, men haaber dog vi skal engang, i Himlen mødes dér med Sang. Der høres nu saa sørgelig: [...] som Brødre, hvor vi sad, men nu har Døden skilt os ad. Farvel, I, vore Venner kær', vi mødes ej i Verden mer'! Frásøgufólk: Ása Enni, Tvøroyri Oliver Enni (bræv) Suni Joensen, Tórshavn Danjal Petur Næs
stórum universitetum ella sjúkrahúsum. Men her eru aðrir fyrimunir, sum telja nógv, millum annað áhugaverd granskingarøki, tryggur uppvøkstur hjá børnum, stuttar frástøður o.s.fr. Tað er sera áhugavert og
spell. Eg haldi, eingin framúrskarandi rávera skal undirmetast. Kreativitetur er eisini áhugaverdur fyri sjótunguna. Verða hesar viðmerkingar tiknar í álvara er so avgjørd nýggjur útlendskur fagnaður
beint í skúlan. Eyguni vóru blóðsprongd. Tá segði ein danskur lærari, sum var á skúlanum: “Hvor i verden har du været...?” Men, tá var man ungur, og orkaði væl. Tað var ofta, at vit fóru úr skúlanum og
