I Norge begyndte folket at skaffe sig plads igen i 1814 og blev selvstændigt i 1905. Finland blev selvstændig republik i 1919. Is-land proklamerede sin selvstændighed i 1944. Grønland, Færøerne og Ålandsøerne [...] Ålandsøerne er i 1900-tallet blevet områder med selv-styre i udstrakt grad og er måske alle på vej mod selv stændighed. For både Norden som helhed og for de enkelte folk har det været en i bund og grund god [...] god udvikling, selv om den stod i skærende kontrast til, hvad der samtidig skete på det europæiske kontinent. Der bankede man i samme tidsrum folk og stater sammen og har siden haft travlt med at udslette
noget. Hvad skulle motivet ? og begrundelsen i grunden være for at vi skulle betale for disse øers udgifter. Og så betaler man endda mindre i skat på Færøerne end i Danmark !!!!!!! Ja jeg kan kun se det som [...] nødlidende tid til gode her i landet !!!!!! Derfor mener jeg at vi lige så godt som dem der bor på Færøerne - i Danmark ? kunne stemme om hvorvidt vi vil have færingerne med i vores fællesskab. Det er jo [...] jo altid let at være med i et fællesskab hvis det ikke koster noget og er Færøerne kun med af økonomiske grunde ? kan det vel være det samme. Tonny Rosing Havremarksvej 1 4200 Slagelserkisverdasta bygningsverki
komin til skaða. Ein kom til okkara. Tað var Knút Olsen, sum var havnarstjóri hja AP Møller í Oakland i California. Hann sendi mær seinni eitt flot skáp sum tøkk fyri hjálpina. Tað er nú hjá eini ommudóttir [...] hús í Spanien. Saman við Evaldi Jacobsen úr Sørvági búði eg í fleiri ár í Spania um veturin og í Føroyum um summarið. Eg átti systkinabarn har á leiðini. Fyrst høvdu vit eina íbúð og bygdu so eini hús
handla. Árið er 1857, tá ein fíggjarkreppa eisini rakti heimsbúskapin. Spurningurin er, um vit í Føroyum ikki hava politikarar, ið eru longur til høgru enn sjálvt Margaret Thatcher. Sjálvt fyri 150 árum [...] Meyer skrivaði eina grein um kreppuna. Hetta var tá Danmark var eitt landbúnaðarsamfelag. “Netop når i den gode tid produktion og omsætning har blomstret, og spekulation har taget kraftigt fat, når formuerne
búðu 5.607 fólk í Tórshavn. Tað er tórført at ímynda sær, at tað búðu 661 fleiri íbúgvar í Suðuroy enn i Tórshavn um hetta mundi. Fólkaminkingin í Suðuroy frá ár 1950 til í dag svarar til 9 fólk fleiri enn [...] tænastur, sum ikki eru at finna í Suðuroy og á útoyggj. Við vón um, at allir politiskar flokkar í Føroyum taka undir við hesum uppskoti og finna felags stev føroyingum at frama Við sjálvstýriskvøðum Kristin
prísvøkstur) góð 7% (sí talvu I). Hinvegin væntar landsstýrið bert ein realvøkstur á 1,4% fyri komandi ár og má hetta sigast at vera ein sera varin meting (sí talvu I). Talva I Føroyska framleiðsluvirðið [...] niðanfyristandandi tøl vísa, so verður bert roknað við búskaparvøkstri á 1,4% komandi ár (sí talvu I). Hetta er ein sera varlig meting, tí hóast útflutningsvinnan kann fáa minni inntøkur í komandi ári [...] aðrar inntøkur enn ríkisstuðulin væntandi við 5,8% í 2002 - hetta hóast fiskivinnan og alivinnan í Føroyum ikki hava havt bestu umstøður í ár. Varnar inntøkumetingar Samanumtikið kann sigast, at inntøkum
hvønn mun slíkt avkast varð skattað. Eitt nú var stórur munur á skattingini, um íløgan varð gjørd í Føroyum ella uttanlands, og tí bar íleggjarastrategiin ofta bráð av skattaspekulatión, heldur enn vánum fyri [...] ið hevur givið út virðisbrævið, skal avhendingarupphæddin roknast fyri vinningsbýti.« Trupulleikin i hesum er tó framvegis hin sami. Nevnliga at lóggávan ikki fevnir um tey partabrøv, sum eru keypt fyri
ikki kunna minnast nær fíggjarnevndini hjá Fólkatinginum hevur veri_ á vitjan í Føroyum seinast, og heldur ikki Ríkisumbo_i_ dugir at finna fram til, at Fíggjarnevndin hevur veri_ her á_ur. Kunning Dan Knudsen [...] fund vi_ fíggjarnevndina, Landsbankan, løgmann, landsst_rismannin í fíggjarmálum og vi_ Búskaparrá_i_. Eingin føst dagsskrá er fyri fundirnar. Dan Knudsen sigur, at nevndin letur ta_ vera upp til føroysku [...] fíggjarnevndina hjá Fólkatinginum er Kristian Thulesen Dahl úr Dansk Folkeparti. Hann kom á breddan í Føroyum í summar í kjalarvørrinum á einum innslagi á sjónvarpsrásini TV2 um h_runar hjá føroyskum fiskimonnum
Eg var ávara: á:renn eg fór ni:an á Hotel Føroyar. Galla er vori: stórt í Føroyum. Hóast hesum lat eg _ fyrrverandi útsetin _ meg bara í ein gliturtopp og svartar buksir. Sum eg tók feil. Longu í gongini [...] mest fantasiríku hættir. Her var einki spart upp á hvørki sminku ella hárspray. Eisini mannfólki: hev:i hugsa: eitt sindur longur enn til tann si:bundna klædningin. Nógvir vóru í litríkum skjúrtum. Hári:
sjálvt um tað ikki er ideelt við slíkum kvotum, heldur Tina K. Jacobsen. Men hvat hevði forkvinnan i Kvinnufelagnum svarað eini ungari kvinnu, sum kennir seg tikna til gísla av kynskvotum, tí tað kann [...] dent á, at teirra egnu døtur fáa møguleika at fáa ein nevndarsess í vinnulívinum.” Heldur ikki í Føroyum verður tosað um hetta, hóast tøl vísa, at í fólkaskúlanum her heima eru nógv fleiri dreingir enn
