Hann skrivar at Eivør var eitt av teimum bjartastu talenstunum, og at hennara rødd gjørdist stórsta upplivingin á endakonsertini á festivalinum. I perioder brugte hun stemmen som sit andet instrument foruden guitaren og frembragte stemninger af drama eller skønhed ved ordløs sang - en slags usynlig keyboard. For at udføre dette uden mislyde kræves der megen træning og erfaring, men trods sin alder har Pálsdóttir allerede prøvet meget i et krydsfelt mellem klassisk, folk, jazz og rock.
Hann sigur um framførsluna at Eivør og Bill Bourne vístu, at tveir gittarleikarar og sangarar væl megna at fylla ein stóran pall.
nud
