nógv vinaløg og familjubond vóru landanna millum; og Nyrup segði okkurt á leið sum, at "det er en stor barsk verden derude," hvør skal siga, at vit máttu hava stuðul og verju. Fullveldi fór síðan av skránni

leiðslufilosofi, nýtir í bókini "Det nye lederskab",2004, orðingina "Dette er også den græske filosofis store firkant og dermed den vestlige kulturs normative forankringspunkt." Hesi fýra hugtøkini umgyrða frælsið

i det ovenfor nævnte slag, udvandrede fra deres fædrene hjem, (ð) efter dernæst at have krydset en stor strækning af goldt land, kom de til varnierne, som de kaldtes. Efter disse passerede de danernes folk

veiðimannin, Igjugarjuk, sum sigur: ? Al sand visdom findes kun fjernt fra menneskene, ude i den store ensomhed og kan kun nås gennem lidelser. Savn og lidelser er det eneste, som kan åbne et menneskes

romfartsteknologi for havet også. Jordens indre rom. Vår samlede kunnskap er etter hvert blitt så stor, at amerikanske forskere nå snakker om havet som »et indre univers« ? hverken mer eller mindre. Det

udsigtstaarnet i Edinburgh. Det var 300 trappetrin op til den øverste balkon, og saa gik vi gennem den store park fra taarnet op til den lille fæstning, hvor vi saa mange kanoner og forskellige ting. Da vi kom [...] øjeblik ikke tro, at jeg ikke var hjemme. Men da jeg rigtigt kom til mig selv, maatte jeg forstaa til stor sorg, at jeg var ikke hjemme, men var 200 (danskar) mile borte fra alle mine kære og paa vej til det

saa langt fra hinanden. Da man ved, at De er en holden Mand, vil jeg anmode Dem om at gjøre mig den store Tjeneste og laane mig nogle Penge ved det, at jeg har tænkt paa at kjøbe et Skib til Fiskeribrug for [...] har en Mand til Skipper, som er fuldtud kvalificeret. Tænk over dette Spørgsmaal. Jeg vilde sætte stor Pris paa at kunde hjælpe en af vore flinke Skippere til noget bedre, fremfor at han skal tages fra

næst­sidste jul. Skulde De have brug for den til deres store blad, ville jeg selvfølgelig være himmels­henrykt, men nu beder jeg dem venligst tilgive mig min store ubeskedenhed og påtrængenhed. I så fald, at min

paa Fjorden, hvor Blæsten rigtig havde Magt, slog Bølgerne højt om Baaden. Blandt Roerne var der en stor Kryster, han blev bange og holdt op med at ro. Pludselig drejede Baaden rundt, det var meget uhyggeligt

er grumsomt at ligge paa Havet Maaned efter Maaned. Man savner alt, gode Mad og pæne Klæ­der, ny og stor Omgangskreds, savn­er kvindelige Væsener til Hygge og Opbyggelse.” Jólaaftan Neyðars sjómaður. Skiparin