avrik, sum við Oyrasundsbrúnni í tí blánandi fjara, leiðir okkum til støð við løgnum nøvnum sum ?Den blå karamel?. Hjá ferðandi eru mong tilboð í Keypmannahavn. Eins og Tivoli, er Christiania eitt teirra
1953 blev den danske stat formelt en enkelstat, og den færøske hjemmestyrelov fra 1948 blev ikke nævnt i Grundloven. Vagn Wåhlin, Århus Universitet, skrivar í blaðnum Føringurin 26/2-1998: Den gældende [...] gældende Grundlov af 1953 gælder ikke, trods den i 1948 vedtagne lov om Færøernes hjemmestyre - til et særligt lokalt indre selvstyrebegreb om »Hjemmestyre«, men fastslår i §82: »Kommunernes ret til under statens [...] vens liste »B« om fællesanliggender til lovens liste »A« om færøske særanliggender. Men derfor er den mulige olie stadigt underlagt Grundloven og rigets suverænitet og dermed statens tilsynsret og tilsynspligt
Lítið brot úr greinini: »Den nyfærøske, på landets eget sprog skrevne litteratur, voksede frem med en nationale bevægelse, og den højtbegavede J. O. H. Djurhuus skabte som den første en ren lyrisk digtning [...] ? henimod fiskeriet. I de nationales lidt enside dyrkelse af den gamle bondekultur synes der at ligge en underkendelse af dette faktum. Den nationale bevægelse har sikkert interesseret sig for lidt for [...] Det ville utvivlsomt være heldbringende, om man forlod den gamle lyriske og meget stemningsbevægede kurs og søgte en mere social indstilling. Den nationale sag er jo i sin inderste grund et socialt spørgsmål«
landsstýrið sendi donsku fjølmiðlunum aftaná fyrra samráðingarfundin í Keypmannahavn stendur: "Væksten i den færøske økonomi har de sidste 6 år været 9,8 % i gennemsnit". Tað vil siga, at miðal búskaparvøksturin
landsstýrið sendi donsku fjølmiðlunum aftaná fyrra samráðingarfundin í Keypmannahavn stendur: ?Væksten i den færøske økonomi har de sidste 6 år været 9,8 % i gennemsnit?. Tað vil siga, at miðal búskaparvøksturin
2002, skýrd at vera ein tann besta danska bókin í langa tíð. Ella sum ummælarin á Politiken tók til Den kan komme til at stå som 2000 årenes Hærværk
Frederik Sjernfelt og Søren Ulrik Thomsen út ta lítlu bókina við tí alinlanga heitinum “Kritik af den negative opbyggelighed”. Har gera teir partvíst upp við tankan um, at bara okkurt er provokerandi,
..Bed og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen« (Johs. 16,24b), »Giv den der beder dig, og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig« (Matth. 5,42), »Derfor skal I bede således... (Fadervor)« [...] navn. Vi har ved dåben fået en nådegave så stor. Som vi læser i ovennævnte Davids-salme, så jubler den, som er frelst, og som får alt, hvad hjertet ønsker, og alle hjertets planer lykkes. Det er et kolossalt [...] ord, så får vi tro, for troen kommer af det, som høres. Jesus taler om sig selv som et vintræ, og i denne forbindelse, sammenligner han os med grene, der skal bære frugt. Hvis ikke vi bærer frugt, så kastes
billede som man mand og som kvinde. Denne lille andagt skal ikke forstås på den måde, at det er forkert at leve alene. Nej enhver må ansvarsbevidst selv bestemme i den sag. Men Gud skabte mennesket som mand
Dér møder vi Gud. Dér ser vi Gud, hvis vi har øjne til det. Gud elskede os fortabte mennesker i denne verden, og at vi fik frelsen af nåde ved dåben. Det er Herren der frelser og bestemt ikke dåben. Men [...] som ved sit ord siger, at enhver som tror på ham nemlig ikke skal fortabes. Jesus blev sendt til denne jord og blev sendt til os. Gud kom ind i hverdagen, og her ønsker Gud også at være i dag. Ved Jesu [...] Golgatha fuldbyrdede Gud værket. Hver enkelt af os fik en høj stilling, og ethvert døbt menneske, er som den øverste præst, der frit kan gå ind til Gud. Der er intet tæppe, som skjuler Gud. Der er ingen mure