Fram í ljósmála er komið eitt handrit til skaldsøgu, sum William Heinesen hevur skrivað í ungum árum, men ongantíð givið út í bók ella á annan hátt almanna kunngjørt. Vit hava fingið at vita, at eigarin av handritinum kundi hugsað sær at givið skaldsøguna út, men til tess krevst loyvi frá arvingunum eftir W. H. Sagt verður, at hesi ikki eru sinnað at játta eitt tílíkt loyvi, tí, siga tey, tað kann ikki vera uttan grund, at W. H. ikki gav hesa skaldsøgu út. Hann hevur kanska ikki verið nøgdur við tað, sum hann hevði skrivað.
SVF hevði eina samrøðu mánakvøldið 17. í h.mð. við danan, sum sigur seg eiga handritið.
Í bókini »Tilbageblik på fremtiden«, sum kom út í 1977, er millum nógv annað gott, sum navnframi rithøvundurin og kritikarin Otto Gelsted (1888-1968) hevur skrivað, ein drúgv og áhugaverd grein »William Heinesen og hans værk«, sum hann skrivaði í »Land og Folk« tann 27. juni 1954.
Lítið brot úr greinini: »Den nyfærøske, på landets eget sprog skrevne litteratur, voksede frem med en nationale bevægelse, og den højtbegavede J. O. H. Djurhuus skabte som den første en ren lyrisk digtning på færøsk af stor værdi.
Også prosaen har færingerne dyrket med stort held. Men allerede i 1936 skrev Jørgen-Franz Jacobsen om udviklingen i det færøske kulturliv. »Tendensen er klar nok. Det går bort fra landbruget ? henimod fiskeriet. I de nationales lidt enside dyrkelse af den gamle bondekultur synes der at ligge en underkendelse af dette faktum. Den nationale bevægelse har sikkert interesseret sig for lidt for samfundet. Det ville utvivlsomt være heldbringende, om man forlod den gamle lyriske og meget stemningsbevægede kurs og søgte en mere social indstilling. Den nationale sag er jo i sin inderste grund et socialt spørgsmål«.
Disse kloge ord kan anvendes uden omskrivning på William Heinesen. I sin første digtsamling. Artiske Elegier fra 1921, viser han sig som en på samme gang individualistisk og kosmisk lyriker. Han har selv betegnet sit daværende jeg som »asketisk skønhedsdyrker«. I 1924 forsøgte han sig med en religiøs, efter hans eget sigende dødbagt kæmperoman (?.)«.
Eftir hesum hevur William Heinesen longu 24 ára gamal ? 10 ár áðrenn hansara fyrsta skaldsøga »Blæsende Gry« kom út ? skrivað eina skaldsøgu, og tað er tessvegna nærliggjandi at stpyrja, um handritið, sum nú er komið fyri ein dag, er identisk við tað, sum W. H. í 1924 gav prædikatið »dagbagt kæmperoman«?
