ein mánað eftir at bólkurin varð stovnaður. Lagið á fyrstu stakfløguni var tað kenda lagið »Dagen er Din«, sum Steinar Storm Kristensen gjørdi og framleiddi. Hetta lagi vann seg heilt upp á tónleikatindarnar

af arbejdsgruppens overvejelser kan afsluttes ultimo 2002, har jeg bedt Rúni Joensen om at kontakte din departementschef snarest for at tilrettelægge og igangsætte arbejdet.

? De er i din nærhet, sier de. Du ser det bare ikke alltid. Solen i henne du elsker. I barna, som med latter og glade hilsener forgyller din vei. I naboen som hjelper med alt det du i din ubehjelpelighet [...] vennene. De nære, og de fjerne. I alle som hjertevarmt ønsker »vel heimkomen« når du er tilbake fra dine reiser. ? »Heimkomen«? spør jeg. Hvor er hjemme? Jeg har bodd på landsbygden, og i mange byer i flere

meg.. ? Jeg er den fortapte datter. Jeg er alt det dere ikke er. ? Vi? ? Mine foreldres generasjon. Din generasjon. Dere pene, veltilpassede, utadmoralske mennesker. Med den rette fasade. Som vet å oppføre [...] er, eller hvordan jeg er. Dere ser min fasade, og har øyeblikkelig plassert meg blant de håpløse. ? Din fasade. Er den bare for å provosere? Hun rister på hodet. ? Hvorfor forsøke å forklare. Du vil ikke

viðførinum. Uffe Ellemann-Jensen hevur skrivað nógvar bøkur, serliga um búskap og politikk, og bókin Din egen dag er kort er mest selda bókin eftir ein politikara í Danmark í nógv ár. Ude med snøren er hansara

Fartein Valen. Jeg spør ham. ? Hva tenker du i dag om alle de som med harde og grusomme ord avviste din musikk? Han sier lavt. Med uslukkelig indre styrke. ? Det samme som alltid før. Jeg ber frelserens

i løn, og kom i hug, hvor mørkt det er i graven! Omstraal mig, saa jeg glemmer den, salv øjet paa din syge ven, saa jeg kan de Guds-haven! vinarliga Jústinus Leivsson Eidesgaard

appellerende iklædning. I forhåbning om, at du velvilligt vil overveje det her nævnte, vedlægger jeg til din orientering kopi af lagmandens erklæring om sagen«.

til tað teir eru dugnaligastir til. Í Føroyum er í dag danska orðatakið galdandi. ?Skomager bliv ved din læst?. Her snýr tað seg um at halda seg til tað sum ein er bestur til, sigur hann -Te,y sum siga, at

upployst í ymsar bólkar, og ongin longur vildi verða við: Du tog vårt foto av barnen, dina smycker och din hatt / jag tog en tröja, jag tänkte at havet är säkert kallt. / nör vi steg ut ur vår hytt och såg [...] såg hur vattnet börjat strömma in / såg jag en tår, eller var det kanske en droppe vatten på din kind. / Vi gick fram till baren och fick ett gratis glas champagne / Och vi skålade för imperiet och för varann