op gennem 1920erne til at Norge i 1931 besatte en 400 kilometer lang ubeboet kyststrækning, som de kaldte Erik Raudes Land, i det nordøstlige Grønland. Denne sensationelle suverænitetskrænkende aktion, i
meget af det, saa skal du nok faa lov til at læse dem. Der er et Bibliotek nede i København, som kaldes Danmarks Klassiske Bibliotek. De sælger meget billige Bøger. Man kan købe for 10 Kr 50 Øre, saa faar
den har stærke Strenge til rene Toner stemt. Thi én gang vil der flagre en anden Sjæl til din og kalde dig den fagre, han ønsker sig som sin, og om du giver Køb, da bryder Bægrets Svøb, og du skal blomstre
til Havnar. Tó kom hon fyrst at vera í Nólsoyar, haðani mamma hennara var ættað. Síðan fór hon til Kaldbaks og haðani til Havnar, har hon hitti Jákup. Tey bæði giftust so í 1896, og tey búsettust í C.
Over alt i Norge har denne storslaaede Heltedaad vakt den største Beundring, og de norske Blade kalder den unge Thorshavner: Den færøske Viking. Tveir manns umkomnir í Havn So órímiligt var tað, at seinni
Dødens Blund i Havet fik. Vi Sømænd, som til Søen gaar, vi tænker ej paa Herrens Vaar; da Gud os kalde skal herfra, hvor skal vi finde Havnen da? De Sømænd som i Vaar udgik og Hvilen sin i Havet fik i
Island. Han blev udlært som skibskok, men det blev i Danmark, han fik sin tjeneste. I 1938 blev han kaldet til at være indremissionær i Randers, herfra blev han flyttet til Boldesager i Esbjerg i 1940. Han
sidste var dejlig, og han blæste den saa nydelig, som man kan se sig. Efter at Bager Hansen igen havde kaldt “Sangere” myldrede alle op paa Scenen igen og vi sang nu ”Jylland mellem tvende Have” af Peter Weise
til os færøske Fiskere, naar vi drager ud paa Dybet, og vi ved, at vi skal arbejde flittigt i det Kald, Herren har givet os, og således lød det ogsaa til Kutter Nólsoy, da den drog ud paa Havet. Da var