sigurin á kommunuvalinum er ein greið staðfestan av ynskjum borgarans, nevniliga »skomager, bliv ved din læst«. - Ja, tað má mann siga. Borgarin sigur klárt og týðiliga, at teir ynskja meg sum borgarstjóra

er gjørt fyri at virkið skal vísa so vánaliga fíggjarligt úrslit, sum gjørligt. ? Fyrst mistu vit ?dinner cod? fiskin. Tá ið Eiði varð stongd, skuldu vit yvirtaka hýsuna, og øll vita, at hýsa er tað ringasta

høvdu siglt saman við pápa; ein teirra málbar seg soleiðis: »Ja, Johannes, hvis du vil leve op til din far, så har du meget at leve op til;« her var sipað til sámiliga atburð faðirs míns. Tó at hetta eru

Danmarks Nat­i­onal­bank Oyggjatíðindi 23/9-2005. - Altså, spis puddersukker på brød, spar op til din ald­er­dom, og lykkes det dig at komme op på et anstændigt beløb, 4341 kr pr. måned, så falder fol

bilerne suser bag muren jeg er levende mit tøj er beskidt vandet koger jeg er levende længes efter din stemme den er her ikke støder mod bordet jeg er levende kan huske lugten i hans lejlighed blæsten på

ikke har den smule høneforstand som forudsætter en forståelse af den ægte færøske fisks velsignelse, din torsk, så smid dit senile godtkøb over bord og gå hjem og vug. Hann gav mær ein undir vangan við f

Danieslen, Fróði Clementsen, Egil Zachariassen, Jens Kristian Hansen, Magni á Lakjuni ? Jákup á Borg, Din Sandu, Kenneth Jacobsen, John Petersen ? Áki Mørk

um jólini, tí tær donsku vóru so fullar í salmonellu. ?Hmmm? siga norðmenn. ?Interessant?. ?Spiser din familie ræstankjøt på 1. juledag, da?? Neeiii. Sigi eg so. ?Danska fleskasteik !? Men, so skundi eg

medvirkende i et folkedrab og du har blod op til albuerne, og historien vil ikke se mildt tilbage på din delagtighed! Hvorom alting er, så var altså kun en klar vinder i dette års Vuelta: Palæstina! Det

glemmes ret snart. Thi aldrig udslett­es dit Navn af vor Erind­ring. Derfor rejse vi nu et Monument over din Grav til Minde om den, der ofrede sig selv for os. Ja, sørge maa vi, men vi bør ei klage, saaledes [...] altid paa Roser og Lilier for vor Skyld. Men Torne og Tidsler for­maa­ede dog ikke at udslette os af din ihukommelse. Nei, en tro Fader blev du os til dit sidste Øieblik, derfor ønske vi af Hjertet Fred over