Georg Lindenskov í Skrivarastovu var føddur 8. januar 1849 í Havn, sonur Samuel Lindenskov og Sunnevu Poulsdatter. Georg doyði 3. november 1935. Hann giftist 8. november 1876 við Onnu Margrethu Johannesen úr Skopun (7.7.1840 – 8.3.1911). Hon var dóttir Dímunar-Jóannes og Elsu Frederikku Clementsdatter, sum var triðja húskið, sum búsettist í Skopun.
Í bókini Horvnar Havnarmyndir skrivar M. S. Viðstein: Georg í Skrivarastovu – Georg Lindenskov – var politistur og var í politiliðinum, so leingi tað var hildið. Hann var tiltaksmaður hjá løgregluni tá ið á stóð, og tá kundi ein aftur møta Georg í Skrivarastovu í mundering og við korðu undir lið, langt aftaná at politiið var avtikið.
Tá ið fangar vóru á Skansanum, var hann fastur vaktarmaður og hevði vakt fyrrapartar frá kl. 6 – 12 og frá kl. 2 – 8 seinnapartar. Politistaliðið var endaliga upployst í 1902, og Sámal á Krákusteini var einasti politistur í Føroyum. Tá byrjaði eisini ein skipan við eykapolitistum, og Georg virkaði sum eykapolitistur frá 1903 og nøkur ár fram.
Benny greiðir frá, at tað var uppgávan hjá Georg at lata fyrsta skotið av, tá ið skotið varð fyri kongi á hansara føðingardegi.
Søgan um Skrivarastovu
Í einum sølusáttmála stendur m.a. soleiðis: “Undertegnede Johanne Christiansen, Enke efter Jens Johannesen af Thorshavn, tilstaar herved og gjør vitterligt, at have solgt, ligesom jeg herved sælger og overdrager til Politimenig Georg Lindenskov her af Byen det mig tilhørende Vaanhus hersteds, “Skriverstue” kaldet (bestaaende af Stue og Kjøkken) samt en Huset tilhørende Gjødningsplads, beliggende tæt vestenfor Samme. ....Tørveheder undtagne.” Skrivarastova kostaði 400 kr. og skeytið er undirskrivað 10. november 1880.
Hóast torvheiðarnir ikki fylgdu við í keypinum, so hevði Georg rætt til at skera torv úti við Sandá.
Skrivarastova mundi helst roynast teimum ov trong sum frá leið, hóast tey bara fingu dóttrina Beate f. 1877, og óivað mundu húsini ikki vera í besta standi.
Tey bæði Georg og Margretha høvdu óivað droymt um at fáa eini størri hús at búgva í. Tá ið Georg ein dagin kom heim og fortaldi Margrethu, at nú vóru eini hús úti í Bø til sølu, segði hon: “Íðan, far so og keyp tey!” So fór hon í skrínið og taldi honum gullstykkini niður í hondina.
Ólavsøkuaftan í 1910 keyptu tey húsini í Magnus Heinasonargøtu 8, ella úti í Bø, sum tað stendur í skeytinum, frá Christiane Juline Hansen fyri 1200 kr.
Anna Margreta doyði longu árið eftir, og Georg var so búgvandi einsamallur har til hann doyði í 1935. Nú býr langabbasonurin Benny Samuelsen í hesum húsum.
Komandi partur:
Í komandi parti verður greitt frá
Jacob Nolsøe úr Nólsoy, sum var bakari og gjørdi sápu. Eisini verður greitt
frá hansara ætt
___________________________________________________
Barnadópurin hjá abbasoninum Georg
Sum sagt giftist Beate við Andrass Samuelsen. Tey fingu fýra børn, Steingrim, Trygvi, Georg og Margrethu. Andrass kom fyrstu ferð á ting í 1906. Ættin hevur verið umboðað í landspolitikki og býráðspolitikki síðan tá. Í dag við Beatu, sum er býráðslimur í Havn
Guttorm, sonur Grønlands Johan var í 1911, 15 ára gamal, gubbi Georg L. Samuelsen, gamla blaðstjóran á Dimmalætting.
Hann greiddi í einum brævi til beiggja sín Vilhelm frá barslinum hjá Georg. Hetta var ein stuttlig lýsing. Georg var ikki heilt lítil tá. Hann var upprunaliga heimadóptur, tí hann var so ússaligur, tá ið var hann føddur. Men hann kom fyri seg, og tá var tann endaliga hátíðarhaldið hildið. Guttorm greiðir soleiðis frá:
Thorshavn, den 13/3-1911
Kære Ville!
Jeg stod Fadder i gaar til en Søn til Sysselmand Andreas Samuelsen. Du ved vel nok at han er bleven Sysselmand.
Det er første Gang jeg har staaet Fadder, foruden jeg var Hr. Skaalum, Gugga og Gigga. Vi gik i Kirke Kl. 12½ og kom igen Kl.1½.
Da vi kom fra Kirken fik vi Chokolade og Kager, da Klokken var 3.15gik vi hjem. Kl. 8 blev vi budte til Aftensmad sammen med nogle andre Personer, som jeg her vil nævne: Napolion Andreassen med Frue, Søren Müller med Frue, Jens Olsenmed Frue, Fru Skaalum, Mo'r og vi 4 som stod Fadder. Vi havde det meget gemytligt.
Først da vi kom, altsaa Kl. 8 aften, fik vi Fiskeboller i Saus paa et Fad og Snitter paa paa Randen af Fadet Du kender det vel nok, saa fik vi Oksesteg med brunede Kartofler og Sous og Syltetøj. Saa fik vi Franskbrød og Kir og Schweizerost.
Da vi var færdige med at spise Aftensmaden gik Vi ind i Dagligstuen og passiarede.
Der blev budt fine Cigarer til Herrerne, jeg sagde selvfølgelig Nej Tak, og Cigaretter til Damerne, men den eneste der røg af Damerne var Fru Skaalum.
Da vi havde siddet og passieret gik jo Klokken, og da den var henved 12. fik Vi Lagkage.
Da vi havde siddet en god Time gik Vi hjem, og lagde os i Seng. Saa var den Dag jo færdig, og Dagen efter, altsaa i Dag, var Jeg saa godt tilpas, som aldrig nogen sinde før.
Nu tror jeg ikke jeg kan fortælle Dig mere om det, men der er vel ogsaa nok.
__________________________________________________
En sørgelig Tildragelse ved Kong Cristian den 9 endes Ophold paa Færøerne
Í 1874 var kongavitjan og varð kongur móttikin av borgmeistaranum A. C. Lützen. Tá hendi tað syrgiliga at A C. datt deyður niður, meðan hann talaði fyri kongi. Georg skrivaði eina áhugaverda frágreiðing um hesa hending. Serliga áhugavert er lýsingin av kenslunum fólk høvdu
Jeg har længe næret det Ønske, at en eller anden vilde skildre for os den Sorg, der midt i vor Glæde fandt Sted ved Kongens Ophold hos os; men min Forventning har skuffet mig. Jeg vil derfor efter min Enfoldighed søge at skildre den, i Haab om, at snart en dygtigere Pen vil skildre den bedre. Altsaa efter de nødvendige Forberedelser havde fundet Sted, blev der talt om at vælge en med Talent begavet Mand, der kunde ønske Kongen velkommen og tillige udtale den hjertelige Begejstring vi følte ved at se ham personligen træde op i sine langtfraværende Undersaatters Rækker; men hvor skulde man finde en saadan Mand, det er let at besvare; thi Skolelærer Lützen var netop en saadan, derfor traf Valget ogsaa ham og skønt med daarligt Helbred forsagede han heller ikke det Verv, ham blev betroet; thi han havde altid elsket os som sine Børn, derfor var det en Glæde for ham at optræde som Fader ved den Lejlighed. Hans Svaghed tog til Dag for Dag, dog takket være Forsynet, der endnu levnede ham en Stund; thi da der raabtes, at Kongen kom i Land, begav han sig med Byens Skolebørn paa Vandringen til Landingsstedet og efter at have afsunget en Vise, der var indrettet til Kongens Optræden paa vore Klipper, begyndte han sin dybtbevægende Tale; ja, dybtbevæget blev enhver, der hørte ham udtolke vore Tanker; thi man kunde godt se, hvorledes en Taare efter en anden trillede ned ad Tilhørernes Kinder, o kjære! hvilken Byrde bar han ikke i denne Stund; skjønt syg som han var, følte han ogsaa i denne Stund, at alles Øjne hvilede paa ham, for ligesom at afpresse de varmeste ord af hans begavede Skatkammer, omspentes han endnu mere; thi efter en Stund kunde man godt mærke, hvorledes han ligesom famlede efter Ordene, det var heller ikke at undres over, thi han stod nu ved Gravens yderste Bred og rede til at trine ind i Evigheden. Jeg kan ikke finde Ord til at udtrykke den Sorg, der greb os, da han som et Offer for os faldt ned for den milde Konges Fødder. Selv var jeg ikke til stede ved denne sørgelige Begivenhed. Dog tror jeg, at Rygtet er sandt, som sagde, at der var dem af det svagere Kjøn, der faldt i Afmagt. Saa meget er vist, at der herskede en ualmindelig Tavshed i denne Stund. Dybt Indtryk gjorde det paa mig, da man efter tre Dages Forløb bar hans afsjælede Legeme til Gravens kolde Gjemme, og næsten hele Byens Befolkning sluttede sig i denne talrige Sørgeskare, men hvad der foregik i deres Indre, det staar der ikke i min Magt at skildre. En uudsigelig Savn følte enhver, derfor kan Ordsproget ikke anvendes her, der lyder saaledes: Kommer vi af Øjne, vi glemmes ret snart. Thi aldrig udslettes dit Navn af vor Erindring. Derfor rejse vi nu et Monument over din Grav til Minde om den, der ofrede sig selv for os. Ja, sørge maa vi, men vi bør ei klage, saaledes lyder det i dit Eftermæle. Ganske rigtig, vor Sorg kalder dig ei tilbage. Vort eneste Ønske bliver derfor: give Gud, at vi maa vandre paa den Vei, du i Livet ønskede, at vi vilde betræde, saa at vi engang kan samles med dig i Himmeriges Rige, hvor du vist har modtaget Lønnen for det møjsommelige Kald, der var dig betroet. Vel gik du ikke altid paa Roser og Lilier for vor Skyld. Men Torne og Tidsler formaaede dog ikke at udslette os af din ihukommelse. Nei, en tro Fader blev du os til dit sidste Øieblik, derfor ønske vi af Hjertet Fred over dit Støv.
Hvis saa skulde være, at dette Blad faldt i Hænderne paa en eller anden, som ikke synes om det, saa vil jeg bede ham om ikke at rive det i Stykker, fordi min Hensigt har kun været at giemme det selv til en Erindring om vor kiære uforglemmelige skolelærer Lützen.
Georg Lindenskov
__________________________________________
Staðanøvn fram við sjónum frá Kirkjubønesi til Hoyvíkar
Georg skrivaði eisini ein lista yvir staðanøvn fram við strondina av Argjalandinum og niðan við Strond
1. Kirkjubønes
2. Fyri Steininum
3. Sveipatangi
4. Skúvoyarsker – ein Skúvoyarbátur, sum við 8 monnum og einum konufólki var á ferð úr Havn til Skúvoyar, róði upp á skerið. Ólukkan var sædd frá Kirkjubørættini, men haðan kundi eingin hjálp koma.
5. Flogið – eitt berg har hiplingur og skarvur plaga at sita.
6. Borðá
7. Teistanstangi – tætt norðan fyri Borðá
8. Nødvarp
9. Trøllarøkurnar
10. Torvstíggj
11. Sáturnar
12. Glyvursnes
13. Gulin
14. Seiðabergið
15. Lundaurðin
16. Sálarbótará
17. Fransá, størri enn Sálarbótará
18. Altarið
19. Prædikastólurin
20. Argjaboði
21. Argjaboðsá
22. Argjasker
23. Tváttá
24. Argjahøvdi, Álaker
25. Rossá
26. Sandá
27. Sandágerðsnes
28. Stórá
29. ?
30. Huldumarinsá
31. Blindi boði
32. Skúttanshella
33. Viðanesboði
34. Stallur
35. Lítla Álaker
36. Gulaklettur
37. Tangin í Bug
38. Sjarpholið
39. Tormanssteinur
40. Rættará
41. Grindin – Lítla Vík
42. Vágsbotnur
43. Klettusteinur
44. Lítli Bakki
45. Stóri Bakki
46. Skinnarasker
47. Ábrahamssteinur
48. Tinganes
49. Úti á Vippu
50. Kleinsmúrur
51. Sælingahella
52. Müllersbrúgv
53. Súpanarvík
54. ?
55. Undir Kjallara
56. Havnará
57. Kongabrúgvin
58. Knútskonutangi
59. Fløttistøð
60. Bursatangi
61. Gilbertstrøð
62. Símunarklettur
63. Hellin í Trøð; har var sprongt grótið, sum var nýtt til ífyll millum Tinganes og landið.
64. Inni á Ringi
65. Fótaspennið
66. Stellingartangi
67. Norðmanssker
68. Skansatangi
69. Skarvhella
70. Trappuskerið
71. Tangin á Sjersantsvíkini
72. Guttaberg
73. Yviri í Stóli
74. Undir Rættini
75. Boyggjafles
76. Eystfalssker
77. Heimara Válgaravík
78. Penapláss
79. Handara Válgaravík
80. Fyri Víkunum
81. Torvgarður – Súpanarvíkin
82. Skúttaneshella
83. Boðanes
84. Fyri Hvíta Sandi
85. Boðanesgjógv
86. Hoyvík
