Hann var botnfastur kristin og vannbøn kom ikki av hansara munni. Orð Ingemanns ”Lykkeligst at hvile paa en fuldendt Gerning,” gjørdi hann til síni.” Víðari skrivar Mourentius í Horvnar Havnarmyndir: ”Men

er ”at afgive Hjemstedet et udgangspunkt for Guds Riges udbredelse og Styrkelsen af Samfundslivet paa Folkekirkelig Grund”. - Tað er nokk so nógv hetta, sum eg haldi eyðkennir alt tað, sum hendir í húsinum

Lux-gøtuljósini o.s.fr. Um biografin skriva bløðini soleiðis: “Der arbejdes i denne tid af fuld kraft paa indretningen af et biografteater her i byen. »Sæbehuset`s« store kælderetage er indtaget til lokale

bedstefader, Abba, er saa gammel, at han ellers til daglig ligger tilsengs, han bærer en sort kalot paa det haar- og skægrige hvide hoved og et sort og hvid­tærnet Halstörklæde, og hans öjne er blege og

erne var graa og uanselige, men naar man klæbede dem til den indre side af et bogbind og visk­ede paa dem med en fugtet finger, sprang de und­er­fuldeste kulørte bill­ed­er frem, skære og nye som unge

aberne ikkun kunne anvendes paa Sandbund og ikke, hvor Grunden var ujævn eller bestod af Klipper, men dette Haab er tilintetgjort, idet Dampskibene ogsaa ses trawlende paa haard Bund. Fremgangsmaaden er [...] hevur verið endurtikið síðani, at her hevði danska sjóverjan óbeinleiðis rikið enska trolaraflotan ?paa flugt? til Føroya, sum Dimmalætting tekur til. Óttin fyri at ensku trolararnir skuldu rýma undan donsku

at sige med bestemthed, men Sandsynligheden taler for, at Ottemandsfareren er forulykket ved at ro paa et af de farlige Undervandsskær ud for ”Hælin”. Man har sandsynligvis næret haab om, at Besætningen [...] Bestræbelserne for muligvis at redde de andre, har Ottemandsfarerens Besætning ikke tænkt saa meget paa sin egen Sikkerhed. For de i Hestø Bygd længsels­fuldt ventende Hustruer, Børn og Forældre blev det [...] var ude, kendte Sorgen og Trøsteløsheden ingen Grænser. Omtrent halvdelen af Byens Mænd revet bort paa en eneste Nat! Sjældent er en færøsk Bygd bleven ramt saa haardt af Skæbenens tunge Haand. For Bygden

Og ankrer ej mer paa Sandgrund. I Hvil har faaet ved Jesu Favn, Og Ankret har I ved Himlens Strande, Ja, hvil jer trykt udi Himlens Havn, Der er de herlige Lande. Den kære Kaptejn paa Gordon var, Dens [...] Dens stolte Navn over Bølgen førte, Men ej jeg tænke paa dette Svar, At graven dennem tilhørte. O, kære Svoger den bitre Død, I Havet maatte du Graven finde, Din Mø hun sukker i Sorgens Nød, Og Taarer falder [...] sukker tungt, Som kun de smaa har til Sorgens Modstand, Skønt et er vokset, et andet ungt Ser kun paa Bølgernes Legvand. Ja, mangen Kvinde er nu forladt I Verden og i dens Strid og Møje, De kun til Himlen

Thorshavn – med Blomster og Træplantning omkring og om­givet af en meget omhyggeligt oparbejdet Trø paa 3 Kofoders Størrelse. Kun de, der selv har oparbejdet en saadan Trø fra Nyjord, kan forstaa at vurdere [...] Skovlen og Spaden og hvad der nu skulde til af Værktøj og Redskaber for at udføre et trofast Arbejde paa vort primitive Landbrugs stenede Grund. Petur var mest kendur sum postførari. Hann førdi post við opnum

Færøerne finde Sted. Efter først i fem Aar at hava været Læge paa Ejde kom Dr. Effersøe her til Trangisvaag, hvor han altsaa i 7 Aar har beklædt det paa Grund af Suderøs Isolation ganske særligt ansvarsfulde