vi elsker dette Landet” af Richard Nordbrandt. Det gik ogsaa meget pænt, og Bager Hansen var meget glad derover. Saa blæste Anthon Degn “Sæterjentens Søndag” af Ole Bull, hvortil Aage Keil akkompagnerede [...] bagefter Smiril, og til sidt stoppede den op, og baadene lagde til. Smiril sejlede videre med de glade Sudringer, som nok var lidt tunge i Hovedet, naar de skulde til deres Arbejde morgenen efter. 14.
Haanden og førte dem ind i den himmelske Havn, hvor de blev modtaget med Velkomstsang, og nu synger de glade til Lammets Ære. I Hjemmene ventede man med Længsel paa deres Hjemkomst, men til sidst kom den Sorgens [...] Korsets Gaade. Da aabnes der Dør til Himlens Stad, Da nævnes de Kaarnes Navne, Gud lade os alle mødes glad Og ingen av vore savne. Da unde os Gud for Kristi Blod, Vi maatte i Himlen havne Bestyrelsen for Thorsvig
einum torvleypi. Men eitt sum eyðkendi hann fram um alt, var hansara vælsignaða góða hýri, hann var »glad såsom fågeln i morgonstunden«, væl dámdi honum at syngja, altíð var hann glaður og fróður og beit
skatte hans gode Egenskaber. Alle, som kom i personlig forbindelse med ham, følte sig tiltalte af hans glade, frejdige og frimodige Væsen; der var noget af Søens Friskhed i hans Natur. Han blev kun 44 Aar gammel
“Solen hævede sig over Horisonten saa luende og varm, at alle Herrens Skabninger vaagnede jublende glade. Fuglene sang og kvidrede af Glæde over den varmende glødende Sol, Lammene paa Marken løb dansende
Jens í liðinum. Seinni fór beiggin Niels sum kunnugt eisini. Um hetta segði hann: »Det gør en far glad, når hans to drenge tror på det, deres far står for. Jeg husker nu nok, at jeg tænkte: En af dem burde
larmende Dans fortsatte ned i Salen. Jeg fik snart efter nogen at følge mig hjem og var kun alt for glad ved at slippe ud af den overfyldte Sal. Ved min Hjemkomst saa jeg, at min rene Kjole var lige til
Kristin í Geil í Tingakrossi: Det føltes som et frisk Luftdrag med Bud om Vaar og Sommer, da det glade Budskab fløj over Lande, at vi paa en Gang skulde blive befriede for det rytterske Embedskompagnis
knæle ned, det er Gud Faders ære; og når vor lovsang, altid ny, fra jord sig svinger let i sky med glade juletoner, vort fattige halleluja med salig fryd istemmes da af engles millioner! Hann muldi kavan
Omanfyrinevndi var fyrsti sálmur til morgunandaktina í morgun. Beint áðrenn frættu vit í tíðindunum, at nú skuldi málið um tey trý uppsøgdu á Matrikkulstovuni leggjast fyri Løgtingsins Umboðsmann. Ivi
