Thorshavn – med Blomster og Træplantning omkring og om­givet af en meget omhyggeligt oparbejdet Trø paa 3 Kofoders Størrelse. Kun de, der selv har oparbejdet en saadan Trø fra Nyjord, kan forstaa at vurdere [...] Skovlen og Spaden og hvad der nu skulde til af Værktøj og Redskaber for at udføre et trofast Arbejde paa vort primitive Landbrugs stenede Grund. Petur var mest kendur sum postførari. Hann førdi post við opnum

færøske Bønder nu sender deres Uldbeholdninger for at faa dem spundet paa de store Maskiner, unægtelig en nemmere Maade at faa det udført paa end ved Spinderokkens Hjælp i gamle Dage. Spinderiet tilvirker ogsaa [...] den skulle hales op paa Hulens Stenbund. Mændene tog Strømper og Sko af, sprang ud fra Baaden og bar os i Land. Mændene greb nu de aldeles forsvarsløse Fugle drejede Halsen om paa dem med stor Øvelse og [...] Kongebroen. Vi kom saa stille i Land, det hele foregik saa roligt som muligt, og i Thorhavn sov man ogsaa paa nogle faa Mennersker nær. Det var derfor saa underligt at gaa ved Nattetide i den tavse, sovende By

annað frá sær og fór av­­stað sjálvboðin. “…jeg har nydt saa meget godt i Dan­mark, som det nu er paa Tide at vise mig tak­nemlig for, og jeg er derfor traadt i de danske Krigeres Rækk­er”, skriver han [...] Arbejd­er og i farefulde Øieblikke… Hans glimrende Eksempel tjente stedse til at opmunstre Mandskabet paa hvilket han havde en stor Ind­flyd­else, og han brugte denne kun til at styrke Diciplinen”, skrivar

eintingum lat gera ein bókalista í 1905, sum hann kallaði Færøyskt bokatal. Eller ei lista yver alle bøker paa færøyskt maal og nokre framande um Færøyarne (Oslo, 1905). Í dag verður nógv tosað um elektroniskar

kom ud af denne henvendelse var, at Kunoy året efter blev fritaget for sine pligter til at spille paa Orgelharmoniet i Gøte Kirke, samt til om forlanges, at udføre Degnetjeneste i samme Kirke.? Omma mín

føroyskt mál í Danmark. Tað sæst m.a. aftur í skrivingini hjá Svend Grundtvig, eitt nú í ritinum Dansken paa Færøerne. Sidestykke til Tysken i Slesvig, og eyðvitað í greinunum, sum V. U. Hammershaimb birti í

Grader af Forraadnelsesprocessen, inden det bliver vindtørt, Da denne Sommer var usædvanlig fugtig paa Færøerne, saa blev Kjødet mere halvraaddent ("rast") end sædvanlig. Men at hverken halvraadent Kjød [...] verjurøðu, frá manni við ringari samvitsku. Soleiðis byrjar hansara grein t.d.: "Mæslingeepidemien paa Færøerne har fremkaldt flere Inserater i dette Blad". Síðani kunnu vit lesa eina langa røðu, har hann [...] Land, ja maaske ingen Hovedstad, hvor Sindssygdomme ere saa hyppige i Forhold til Folkemængden som paa Færøerne". Panum metir, at helst er eitt prosent av øllum Føroyingum sálarliga veik ella sjúk. Hjá

hersker overalt, og de uhyggelige Omgivelser bringe Enhver til at gyse. Man seer neppe et Menneske paa Gaden, og de allevegne tilsluttede Vinduesskodder vidne om den Elendighed, der er i enhver Familie [...] nógv forvitnisligt. Serliga er tað bókin hjá læknanum Panum: "Iagttagelser ? under Mæslinge-Epidemien paa Færøerne i Aaret 1846", sum vakti miklan ans, og gjørdi hin blaðunga Panum kendan innan læknavísindi [...] eisini nógv at finna um metingar av føroyingum, m.a. tekur Manicus til í: "Nogle Iagttagelser over de paa Færøerne og de sammesteds manglende sygdomme", at: "Færøboeren er i Amnindelighed af stærk muskuløs

Boligers Indretning, deres Skotøi og deres Brødbagning kan forbedres og at disse Forbedringer, foretagne paa en hensigtsmæssig Maade, ville gjøre Moralitetsforholdene endnu gunstigere, forudsat at Færingerne

Meddelser (. . . ) om Folks Mad, Drikke, Klæder, Boliger og Svineri og om disse Tings Indflydelse paa Sundhed og Sygdom (. . .) men de have for et større Publikum netop den Fejl, at de ere altfor sande