Kim Larsen syngur: Om lidt blir her stille Om lidt er alt forbi Fik du set det du ville Fik du hørt din melodi... Og tí henda fátæksliga, seinkaða heilsa, meðan “kippað” verður við flagginum fyri Liasi,
selv og hørt hans stemme. hann hvisket disse underfulle ord: Her er korset, kronen venter hjemme. Din tåresød blir høstens jubelkor. Petur Sørensen
høvdu siglt saman við pápa; ein teirra málbar seg soleiðis: »Ja, Johannes, hvis du vil leve op til din far, så har du meget at leve op til;« her var sipað til sámiliga atburð faðirs míns. Tó at hetta eru
partur av ogum. Om lidt bli’r her stille Om lidt er det forbi Fik du set det du ville Fik du hört din melodi Om lidt, om lidt Er vi borte Vi ses måske igen (Kim Larsen) Hvíl í friði kæri vinur. Má Harrin
sender stundom min vemodsrøst med længsel gennem mit gitter. Lyt og, o vandrer! til denne sang; lidt af din vej du hidtræde! Gud ved, måske det er sidste gang, du hører livsfangen kvæde. Mig bæres for, som ret
med dig mere, men det må jeg lære at acceptere. Størst er savnet hos din familie, Andrea og dine børn og børnebørn, din mor og dine søskende. Jeg har kun et ønske til dem, og det er, at det lykkes dem [...] sammen og en tur til New Foundland. Det var din far der skaffede mig jobbet på Brandur Sigmundarson. Jeg husker især en periode, hvor vi var i New Foundland. Din far var blevet syg, og han skulle hjem. En [...] Sigmundarson lagt stille og vi to sammen med din far blev sat ud i redningsbåden. Brandur Sigmundarson trawlede videre og den anden trawler kom over til os og tog din far med sig. Derefter lå vi mutters alene
for her and her hospitality was endless, as many Shetlanders who had the pleasure of experiencing dinner parties at her home will testify. She was at true friend and will be greatly missed. Rena Bain
kom da I løn, og kom I hu, hvor mørkt det er I graven! Omstrål mig, så jeg glemmer den, salv øjet på din syge ven, så jeg han se Guds-haven! Kom I den sidste nattevagt I en af mine kæres dragt, og sæt dig
gott. Harrin verið við tær. Takk fyri alt. Hvad du led, det ingen kender, tappert du din smerte bar. Smilte blidt til dine venner, før du gik til Himlens Far. Hvíl í friði. Dóttir tín Poula við familju
tímar eftir at snórurin varð kliptur og Oyndarfjørður bleiv bundin í vegakervið í Eysturoy. Bygdin kemur ongantíð at uppliva slíka stórhending aftur, alt annað kámast samanborið við hesar dagar