stille omkring mig, verd­en stod stille da du min aller­bedste veninde gik bort. Din mand Hans Peter, dine børn Anna og Ole og din familie, havde mistet det dyrebareste i deres liv. Du havde været meget syg [...] elskede jer så højt og var meget stolt af jer. Hans Peter du har mistet din dejlige kone, som altid var der for dig. Johnny du har mistet din søster, I har igennem alle årene altid været sammen, det er hårdt [...] bliver så hårdt næste gang, jeg kommer til Færø­erne, så er du der ikke, der skal jeg besøge dig på din grav. Vi havde det altid så dejligt sammen, savner dig så meget Affa. Men hvor er vi rige, at have

foto ser dit smil men lykken skiftes ud med tårer på min kind jeg trøstes at vi ska ses igen Hilsen din bror Bent.

Kim Larsen syngur: Om lidt blir her stille Om lidt er alt forbi Fik du set det du ville Fik du hørt din melodi... Og tí henda fátæksliga, seinkaða heilsa, meðan “kippað” verður við flagginum fyri Liasi,

selv og hørt hans stemme. hann hvisket disse underfulle ord: Her er korset, kronen venter hjemme. Din tåresød blir høstens jubelkor. Petur Sørensen

høvdu siglt saman við pápa; ein teirra málbar seg soleiðis: »Ja, Johannes, hvis du vil leve op til din far, så har du meget at leve op til;« her var sipað til sámiliga atburð faðirs míns. Tó at hetta eru

partur av ogum. Om lidt bli’r her stille Om lidt er det forbi Fik du set det du ville Fik du hört din melodi Om lidt, om lidt Er vi borte Vi ses måske igen (Kim Larsen) Hvíl í friði kæri vinur. Má Harrin

sender stundom min vemodsrøst med længsel gennem mit gitter. Lyt og, o vandrer! til denne sang; lidt af din vej du hidtræde! Gud ved, måske det er sidste gang, du hører livsfangen kvæde. Mig bæres for, som ret

med dig mere, men det må jeg lære at acceptere. Størst er savnet hos din familie, Andrea og dine børn og børnebørn, din mor og dine søskende. Jeg har kun et ønske til dem, og det er, at det lykkes dem [...] sammen og en tur til New Foundland. Det var din far der skaffede mig jobbet på Brandur Sig­mundarson. Jeg husker især en periode, hvor vi var i New Foundland. Din far var blevet syg, og han skulle hjem. En [...] Sigmundarson lagt stille og vi to sammen med din far blev sat ud i redningsbåden. Brandur Sigmundarson traw­lede videre og den anden trawler kom over til os og tog din far med sig. Derefter lå vi mutters alene

for her and her hospitality was endless, as many Shetlanders who had the pleasure of experiencing dinner parties at her home will testify. She was at true friend and will be greatly missed. Rena Bain

kom da I løn, og kom I hu, hvor mørkt det er I graven! Omstrål mig, så jeg glemmer den, salv øjet på din syge ven, så jeg han se Guds-haven! Kom I den sidste nattevagt I en af mine kæres dragt, og sæt dig