Hvor var det en stor sorg, onsdag d. 13 November 2013, da jeg fik afvide at du ikke længere er her mere. Alt blev stille omkring mig, verden stod stille da du min allerbedste veninde gik bort. Din mand Hans Peter, dine børn Anna og Ole og din familie, havde mistet det dyrebareste i deres liv. Du havde været meget syg længe, men så, så det ud til at gå fremad. Sådan skulle det ikke gå.
Du var et dejligt menneske, der altid var der for andre. Anna og Ole, I har mistet jeres dejlige mor, hun elskede jer så højt og var meget stolt af jer. Hans Peter du har mistet din dejlige kone, som altid var der for dig. Johnny du har mistet din søster, I har igennem alle årene altid været sammen, det er hårdt for dig min søde. I andre familie og søskende, har mistet jeres søster og svigerinde. Det er så uretfærdigt, at hun ikke er her mere. Det bliver så hårdt næste gang, jeg kommer til Færøerne, så er du der ikke, der skal jeg besøge dig på din grav.
Vi havde det altid så dejligt sammen, savner dig så meget Affa.
Men hvor er vi rige, at have så mange gode minder om dig. Jeg har skrevet et digt til dig.
Da du gik igennem himlens port
Blev dagen og natten meget sort
For dine børn, mand, familie, venner og mig du lod tilbage
Når jeg tænder et lys
Vil jeg altid tænke på dig
Du gav så meget til alle os
Minderne har vi om dig, min engel
Sov trygt min søde, dejlige og sjove veninde
Du har tændt en stjerne mere oppe i himlen,
der lyser i den mørke nat
Jeg vil altid elske og savne dig
min allerbedste veninde
Du vil altid bo i mit hjerte
Fred være med dig
------
Kærlig hilsen
Eina Malena Lundfort, (Gnilla) som du altid
kaldte mig
