vær min ven Gud hør min bøn Og det for Jesus skyld Eg befalli meg í Jesu hond Lív og likam, sjel og ond Í hesi nátt Ævigt og altíð Amen Við hesum vilja vit lýsa frið yvir ommu og langommu okkara. Vegna ommu-

Karsten Hansen, landsstýrismaður í fíggjarmálum, fær eina alvorliga skortfleingju í brævi frá Ingeborg Vinther, formanni í Føroya Arbeiðarafelag. Ingeborg Vinther er í øðini um, at Karsten Hansen í br

A bliver rask, skal B afspadsere al overtiden, og så er A alene tilbage med 15 børn! Så kører den onde cirkel. Personalet bliver så nedkørte og pressede, at de ikke orker at være aktive sammen med børnene

ein stórur sigursrómur, sum vit fara at minnast leingi. Veðrið var av tí allar fagrasta, ikki ein ond, og longu tá vit komu inn um Porkerisnes sóu vit tær fyrstu rakettirnar verða sendar upp sum heilsan

kritiserer uten å kjenne orsaken. Et tysk ungdomstidskrift skrev en gang om færingerne, at disse er ond i masken drukne monster. Efter hvalslakteri får båtsbesettninger fangstandeler, men likeså eldre, enker

i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger« (2. brev vers 10-11). De biskopper, der legitimerer homoseksuelt samliv, fører ikke Kristi [...] I fastholder jeres »ja, tak« til dem, så længe gør I jer ifølge Guds Ord også medskyldige i deres onde gerninger.    Klaksvig 3/6-2000    Peter O. K. Olofson

det pludselig alvor og så sker det ? man ikke troede ku? ske man prøver først at lade som om, at det onde ikke findes og spejler mod et håb ? som man kan klynge sig til. Det er så let ? at sige: Bare kom

rsøgur og mytur. Titlarnir eru: »Det fortryllede Lys« 1957, »Gamaliels Besættelse« 1960, »Kur mod onde Ånder« 1967, »Don Juan fra Tranhuset« 1970, »Her skal danses« 1980 og »Laterna Magica« 1985. Høvundurin

aftur. Endin er, at læknin tekur lívið av sær, og Trina ger sær hesa niðurstøðu: ?Verden er ond. Synden er ond. Den gør ondt?. Sum frá líður verður Trina nevnd Ónda-Trina og Varúlvurin. Hon arbeiðir ót

So náddu tey fram, tey døpru boð sum ond yvir myrknandi aldu, tey søgdu, mót vestri vart tú á flog og ikki meir hjá okkum dvaldi. Bjart var títt skygni og skarpt títt vit, sterkur tú tóktist í sessi snøggliga