Det er godt, at du arbejder frem imod at få pasningsordninger til alle børn! Jeg har selv stået i situationen 2 gange, at skulle på arbejde efter endt barselsorlov, uden at have nogen dagpleje eller daginstitutionsplads til børnene. Jeg ville hellere end gerne være blevet hjemme og passe børnene selv, indtil de blev 2-3 år, men det tillod økonomien ikke.
Situationen er nu den, at jeg er en af de heldige, som har fået begge mine børn i daginstitution. Begge fik plads da var omkring 1 år. Selv om jeg har fået mine problemer løst, har jeg dog ikke glemt den fortvivlede situation, og er derfor glad for, at der er nogen som orker at fortsætte med at kæmpe.
Jeg har dog nu fået et andet problem, som jeg vil bede dig have i erindringen:
Begge mine børn er i Dagstovnurin í Hoyvík, som (synes jeg) er den bedste institution i kommunen. God beliggenhed i naturlige omgivelser. Indretningen er praktisk med vuggestue og børnehave i hvert hus, hvorved overgangen ikke føles så drastisk, når børnene flyttes op. Ligeledes kan søskende have megen glæde af hinanden. Personalet er vi også meget tilfredse med, men .......
PROBLEMET ER: at institutionen har alt for få penge at arbejde med, hvorfor antallet af personale er skåret ned til et minimum! I min datters børnehave er der to voksne til 15 børn! Det kan til nød gå nogle dage, men bliver A syg, er B alene tilbage med 15 børn, og hun må måske arbejde fra 7.30 til 17.00. Når så A bliver rask, skal B afspadsere al overtiden, og så er A alene tilbage med 15 børn! Så kører den onde cirkel. Personalet bliver så nedkørte og pressede, at de ikke orker at være aktive sammen med børnene, hvilket jo egentlig også er en fysisk umulighed. Selvfølgelig gør institutionen hvad den kan, og personalet hjælper hinanden på tværs af stuerne, men .... det er jo blot at flytte problemet!
Jeg er ikke altid tryg ved at aflevere min børn, under disse omstændigheder! En daginstitution er i mine øjne ikke blot et sted hvor jeg kan ?komme af med mine børn?. Det skulle gerne være et sted, hvor de først og fremmest er trygge, men også får mulighed for at opleve og lære om nogle ting, som jeg ikke til dagligt har tid eller mulighed for. Du skriver selv, at børn skal have tilbud om ?udviklende? pasningsordninger! Som ressourcerne er nu, er institutionen blot et sted hvor børnene kan være, mens jeg er på arbejde! Der er ikke ressourcer til udviklende aktiviteter!!!!!! Ikke et ondt ord om personalet, de gør virkeligt hvad de kan, men - de kan ikke mere!!!!!!
Næste problem er så, at de efterhånden har opsparet så megen overtid, at institutionen er nødt til at lukke mellem jul og nytår (ligeledes 3 uger om sommeren) for at personalet kan afspadsere. Det sætter mange af os forældre i en slem knibe, for det er ikke altid muligt at få fri fra arbejde lige i disse dage. Vi er jo mange som har børn i pasningsordninger, og vi kan naturligvis ikke alle holde ferie samtidig. Der er mange virksomheder, som ikke bare kan lukke og holde ferie, enten af økonomiske eller af kundemæssige hensyn! Hvis man da ikke har familie som kan træde til og passe børnene, hvad gør man så?
Du argumenterer med, at 100% børnepasning er en betingelse for en by i udvikling, hvor trivslen er i fokus! Jeg er ikke enig! Hvis fokus på kvantiteten går forud for kvaliteten, så kan du have 110% pasningstilbud om det skal være. Det skaber ikke trivsel og udvikling for børnene, hvis der hverken er økonomiske eller menneskelige ressourcer nok til at børnene kan blive passet og aktiveret på en tryg og udviklende måde. Venligst hav dette i erindring, i dit fremtidige arbejde!
Med venlig og håbefuld hilsen
Helle T. Johansen
Hoyvík
