at undersøge, om der er en juridisk vej, der gør det muligt. Den vej har de nu anvist. Det er jeg glad for. Men det er ikke nok at gå nye veje. Der er også kapitler fra fortiden, vi er nødt til at konfrontere

det har vært noen svere tunge år for dig , du opplevet at Jacob som du kalte ham og som du var så glad i forandret sig ,på grund af sygdommen,vi vil bede for dig. Lat meg at enda takka tykkum familjum

familjuna og tú gjørdi títt besta at tosa danskt. Eg eri glad fyri at Stine náddi at læra teg at kenna og eg kundi hildið á fram. Eg eri sera glad fyri at eg tosadi vid teg tvær ferðir í mars mánaði, heilt

holdte så meget af dig. Jeg bor desværre i Danmark og kom så ofte jeg kunne. Jeg elskede at se hvor glad du blev når mine piger eller jeg kom derop. Mine piger Tina, Gitte og Jane savner dig så meget, de

haver andensteds hjemme. Jeg vidste længe, jeg skal herfra; det hjertet ikke betynger, og derfor lige glad nu og da på gennemrejsen jeg synger. Jeg skulle sjunget lidt mer måske - måske vel også lidt bedre; [...] sidder fast i mit snævre bur, det alle vegne mig tvinger. Jeg ville gerne fra højen sky udsendt de gladere sange; men blive må jeg for kost og ly en stakkels gældbunden fange. Tit ligevel til en smule trøst

litikarin Andras Samuelsen, ið seinri gjørdist Føroya fyrsti løgmaður undir heimastýrinum. Her á Glade hjørn búleikast ungu hjúnini so við børnum sínum. Mitt á einum vegamóti, har lív er í gøtuni - “har [...] Árini ganga. Ein dagin eru boð av bygd eftir fútafulltrúanum, og í 1912 flytir húskið Samuelsen so av Glade hjørn til Fuglafjarðar, har Andras verður sýslumaður. ##med5## ##med6## Ein ungur bakari av Restorffættini

Allir eru á einum máli um, at Eivind «...var en usedvanlig positiv, dyktig, intelligent, engasjert, glad, sosial, vennlig, pålitelig, høyt skattet og uerstattelig venn og kollega». Eivind var ivaleyst hin

uden Beethoven, men i selskab med sin mor, Elin omman, der gik bort for mange år siden. Hun virkede glad for hendes selskab, og jeg spurgte, hvad de talte om. ”Det kan jeg ikke rigtigt sige – men mammas

rigtig hjertelig velkommen til Færøerne! Og velkommen til denne vigtige konference, som jeg er meget glad for at få mulighed for at indlede. »Der kan ikke være nogen tydeligere åbenbaring af et samfunds sjæl

varveittur. Kommunan kundi byrja við at hampa og fríðka hjá sær sjálvum. Ikki kann sigast, at húsini á Glade Hjørn, ið kommunan eigur, er nakað prýði fyri býin.