Tak for inkvitationen og muligheden for at være med på jeres kongres. Jeg husker med glæde tilbage foir 3 år siden, da jeg også repræsenterede danske ssosialdemokrater på kongressen. Jeg mides de lidt kritiske blikke, da Kaja -
min hustru og jeg - forlod kongresfesten hen ved 4 tiden om morgenen. Det synes nogen vist nok var et svaghedstegn aat gå fra en fest så tidligt.
Jeg tror, at vi i fælleskab glæder os over, at de problemer vore to partier havde i forhold, er vi ved at overvinde. Ja, faktisk er det min oplevelse, at vi er i gang med at overvinde. Ja, faktisk er det min oplevelse, at vi er i gang med opbygge et nyt tillidsfuldt samarbejde, der bygger på gensidig respekt og ligeværdighed. Det vil jeg på danske sosialdemokraters vegne gerne sige tak for og give håndslag på, at vi vil gøre vort yderste for, at det kan fortsætte.
Vore to partier bygger på æde samme værdier. Det, at arbejde for at de rammer, som giver mulighed for alle for et godt og inholdsrigt liv. Ikke kun for alle dem, der har fået lle mulighederne forærende ved fødslen, men også for dem, der har det svageste udgangspunkt. Ægte solidaritet og medmenneskelighed kender ingen grænser - heller ikke landegrænser.
Jeg vil gerne rette en personlig tak til partiformand Jóannes Eidesgaard for sin store indsatgs for at bringe vore partier tilbage i et godt og frugtbart samarbejde. Noget, som også kom til udtryk i den tale, som du holdt til det danske Socialdemokratis kongres i sidste weekend.
Det var en tale, som på samme tid understregede det færøsk/danske fælleskab, ikke først og fremmest er af økonomiske interesser.
Nej, det der binder os sammen, er noget, som det er svært at sætte ord på. Noget med følelser, fælles historie. Det at have hørt sammen i så lang tid, så man føler, at maan mister noget af sig selv, hvis man mister den anden.
Det siger jeg, selv om jeg jo godt ved, at der er stærke kræfter på Færøerne, som ønsker at skære rigsfælleskabets bånd over. Og jeg vil også gerne understrege, at danske socialdemokrater altid vil respektere færingernes/jeres suveræne ret til at vælge jeres egen fremtid. Og dermed også respektere de beslutninger, so I træffer i forhold til rigsfælleskabet og den selvstyremodel, som I vil bygge jeres fremtid på.
Jeg vil gerne understrege, at jeg er her i dag som næstformand for Socialdemokratiet, ikke som regeringsrepræsentant. Det, som jeg derfor siger, er heller ikke på regeringens vegne, men på vegne af danske socialdemokrater.
I den egenskab, vil jeg også gerne kommentere på nogle af det helt konkrete ideer, som Jóannes Eidesgaard lagde op til sidste weekend, i sin tale i Odense. Altså de fremtidige samarbejdsrelationer mellem Færøerne og Danmark.
Jóannes talte om en sam arbejdsaftale mellem vore to lande inden for rigsfællesskabets rammer. Et samarbejde, der bygger på selvstændighed, ligestilling og gensidig respekt.
Når det gælder rigsfællesskabet og grundloven, er det min oppfattelse, at reglerne for at ændre den danske grundlov er så krævende, at det næppe er en realistisk mulighed. I hvert fald ikke på kortere sigt.
Derimod er jeg ssærdeles optimistisk for, at vi inden for rigsfællesskabet og den eksisterende grundlovs rammer, blandt andet kan sikre - i politisk henseende - uigenkaldelig selvstyre for Færøernes egne indenrigspolitiske anliggender. Der behøver heller ikke at være en uoverkommelig barriere for at overføre nye områder til færøsk selvstyre. Eksempelvis retsvæsenet, som har været nævnt. Det burde også være muligt at finde praktiske løsninger på spørgsmål vedrørende det udenrigspolitiske.
Selfølgelig er der jura i det her. Men det er først og fremmest en politisk diskussion. Jeg er politiker og vil nøjes med at forholde mig til det politiske.
Der er - som jeg oplever det - en stor politisk vilje hos danske partier og politikere til at finde løsninger, så at vi på en og samme tid kan sikre færøsk selvstyre og bevare rigsfælleskabet.
Som jeg har hørt Jóannes Eidesgaard tegne det fremtidige færøsk/danske samarbejde, tror jeg derfor, at jeres udspil er et realistik og godt bud på fremtiden.
Det er meget store beslutninger, vi står overfor. Det er beslutninger om hele vores fælles fremtid. Ikke kun for os der er her men også for kommende generationer. Det er en af den slags beslutninger, som man ikke bagefter kan fortryde, hvis rigsfællesskabets bånd hugges over.
Derfor ligger der også et stort ansvar på jer og på os. Det er en af den slags beslutninger, so bør træffes med meget brede flertal.
Det danske socialdemokrati vil i hele forløbet gøre vort yderste for at sikre brede flertal i Folketinget. De tradionelt regeringsbærende partier i Danmark bør være enige og fælles om de beslutninger, der skal træffes. På samme måde vil jeg også opfordre til, at der skabes brede flertal i Lagtinget og i den færøske befolkning for den løsning, som I når frem til.
I den politiske debat på Færøerne, er der fra nogle givet udtryk for, at uanset om rigsfællesskabet brydes, så kan man - i en meget lang årrække på 15-20 år - fortsætte uden nævneværdige økonomsike og adminstrative konsekvenser.
Det, tro jeg, er urealistisk.
Jeg er således enig med partiet Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen, der til færøsk radio fornyelig sagde:
»Hvis der er et ønske om øget selvstandighed, vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan fra dansk side for at imødekomme det. Men vi er nødt til at gøre opmærksom på, at det altså har nogle økonomiske konsekvenser.«
I det samme interwiev sagde han det endda endnu stærkere og tydligere:
»Det er færingerne selv, der bestemmer det, men selvfølgelig må man være klar over, at hvis man kræver selvstændighed, så er der heller ingen penge fra Danmark. Og jo hurtigere det går, desto hurtigere falder tilskudderne væk - og der må man så finde en eller anden balance.«
Jeg tror ikki på, at der - hverken i Folketinget eller i den danske befolkning - vil være opbakning til ordninger med 15-20 årige overgangsperioder, hvis man ønsker at udtræde af rigsfællesskabet.
Hvis man på Færøerne vælger en fuldstændig udtræden af rigsfællesskabet, må man naturligvis også drøfte alle de områder, hvor færøsk og dansk forvaltning samarbejder tæt. Inden for rigsfællesskabet taler vi også om den enkelte færings fulde rettigheder helt på linie med alle andre borgere, uanset om vi er danskere, færinger eller grønlændere. Udenfor rigsfællesskabet vil denne situation også være ændret for den enkelte færing.
Når jeg siger det så præcist, er det fordi, jeg synes, jeg skyulder jer at tale lige ud om tingene.
Det er her, som i så mange andre af livets forhold: Man har retten til at træffe sit frie valg, men det valg, man træffer, har også konsekvenser.
Jeg har prøvet, så hudløst ærligt som det er lige muligt at give min foreløbige vurdering og bedømmelse af vore fælles muligheder og udfordringer.
Men til syvende og sidst er de naturligvis landsstyret og den danske regering, som - efter forudgående drøftelser i Lagtinget og Folketinget - vil forestå de egentlige forhandlinger. Det vil grundlæggende være bestemt af, hvilken vej Færøerne ønsker for fremtiden.
Vi håber inderligt, at vi kan bevare vort fællesskab inden for nye og tidssvarende rammer inden for rigsfællesskabet. Men uanset vore egne båb og ønsker, vil vi også respktere de beslutninger, som I træffer. Og uanset indholdet af de formelle rammer vil vi altid føle en samhørighed og et fællesskab med jer, fordi det bæres af vores historie og de værdier og ideer, som vi bygger vort liv og vor politik på. Vi tror på, at alle mennesker har brug for og har fortjent et godt liv. Politik handler om mennesker.
Må jeg slutte med en stor hilsen fra Socialdemokratiets formand Poul Nyrup Rasmussen og fra danske socialdemokrater. Fortsat god kongres.
