LANDET, FOLKET, FISKEN

Laksen er et eventyr, der er ved at gå ind i en Tornerosesøvn. Aladin og den vidunderlige olielampe lader vente på sig ? og mens vi taler om fremtiden og det videnbaserede samfund, der skal skabe eksportkroner og arbejdspladser, er det nutiden og den realitet, at Færøerne i mange år fremover vil være bundet til fisken. Redere, fiskere og fabriksdirektører giver gensidig hinanden skylden for, at fisken går utilvirket ud af landet. Politikerne taler om at skabe nye arbejdspladser og forudsætning for trivsel, imens de eksisterende arbejdspladser ekspoteres ud af landet til Europa til videreforarbejdning (ikke til kineserløn) , og økonomerne bekræfter hinanden i, at markedskræfterne må man ikke røre ved. Ingen tør tale om at lægge en told på den fisk, der går utilvirket ud af landet, Det hele er nok ikke så slemt. Lagmanden siger, at trods alt er arbejdsløshedsprocenten ikke mere end 4%. Statestik er så mange ting. Giver det mening at tale om 4% arbejdsløshed? Politisk ønsker man ligestilling mellem mænd og kvinder. Arbejdsløsheden rammer især kvinder. Hvor høj er arbejdsløsheden mellem kvinder? Politisk ønsker man at støtte lokalsamfundene. Arbejdsløsheden rammer i allerhøjeste grad lokalsamfundene. Hvad er arbejdsløsheden målt i % udenfor Strømø, og endelig, hvor høj er arbejdsløsheden blandt ufaglærte i forhold til faglærte og funktionærer. Læg en told på den fisk, der går utilvirket ud af landet ? sæt den i en erhvervsfond fiskeindustrien til fremme med en særlig bonusordning til nye produkter. Forskellen på indkøbsprisen af fisken og det, den er værd, når den er på markedet, er de lønkroner, som arbejderen får, og den fortjeneste, der er opnået, den ligger tilbage i landet til forbrug her og ikke i Europa.

Nina Dahl