Derfor var det glædeligt, at grindeformanden og andre manede til besindelse overfor både presse og os andre, om ikke at rode for meget op i denne pirats gøren og laden. Derfor kan det undre, at journalist, Høgni Mohr fra Sosialurin, skrev en artikel d. 7. juli, hvor han gør alt for at »yppe kiv« i denne sag. Han skriver bl.a.: »Ein politiskur eygleiðari sigur við Sosialin, at...« og så følger der lidt antidansk ævl og senere står der: »Ein annar eygleiðari sigur, at støðan kundi týtt upp á, at danir...« og så følger der igen noget antidansk ævl. Og så slutter Høgni af med: »Bæði Paul Watson og Poul Nyrup ætla at brúka føroyingar til at røkka sínum endamálum, vil hesin eygleiðarin vera við.« Det kan opfattes som om det nu også er Nyrup der er skyld i piratens tilstedeværelse.
Kære hr. journalist. HVEM er disse mystiske politiske iagttagere? Du lægger op til mistanke mod alle, og det kan ikke være en seriøs journalists opgave. Er det din fornavnebroder eller er det lagmanden eller måske Zakarias eller Tórbjørn ? eller sku det monstro være Heine O. Du lægger op til sådanne mistanker mod alle hæderlige personer. Er du tilhænger af anonyme læserbreve, hvor alle kan genere alle uden at lægge navn til? Eller er det noget, du sådan bare sidder og finder på? Eller måske synes du, at dit fornavn »forpligter«.
Vi læsere har ret til at vide, hvem det er I skriver om og hentyder til i avisen. Vi har KRAV på at vide det, for vi betaler penge for at læse, hvad I skriver.
Havde det været en bemærkning fra det store udland, kunne det være ligegyldigt, hvad han eller hun hedder ? men ikke hér.
De, der har sagt mindst om denne hændelse, er de danske myndigheder her på Færøerne, hvorimod pressen næsten har berettet for os, hvilket skonummer denne pirat bruger og hvilken farve hans underbukser har, hvorimod Høgni Mohrs politiske iagttagere nærmest er gået amok, ved at blande Nyrup, Hvidbjørnen og politik op i sagen. Endvidere undrer han sig over, at marinestationen hver måned sender en pressemeddelelse til aviserne heroppe med en kort statistik over deres arbejde. Noget jeg har opfattelsen af, de har gjort alle de 15 år jeg har boet her. Og hvad har det iøvrigt med Watson at gøre?
Prøv at læse din artikel igen, Høgni Mohr, og især afsnittet: »Nyrup vísir seg...« og erkend at det er noget journalistisk 3. kl. arbejde, navnlig af den årsag, at du ikke anfører, hvem disse politiske iagttagere er, for vi læsere gider ikke betale for sådanne (måske) hjemmestrikkede historier.
Prøv også at læse, hvad Atli Dam skrev i jeres blad d. 11. juli. Nogle af hans citater: »Vit vita, at donsk verjuskip eru og skulu vera í Føroyum. Og tað er gott, at tey eru tøk.« Og senere siger han: »Tað er ikki danska sjóverjan, sum hevur geilað nakað upp, heldur er tað føroyska pressan, sum hevur bitið á ongulin hjá Watson.«
Nu er Watson jo sejlet væk med sit cirkus, men skulle han komme igen, lad så være med at give Nyrup og alt der er dansk, skylden for det. Ligeledes bedes du holde begrebet FULLVELDI udenfor.
Aksel Kroghtype, hvor ? som man sagde i det gamle danske kommunestyre ? arkivet var sognerådsformandens lænestol. Den tænkemåde, der ligger bag Farum-modellen ? hvilken ulykke, hvis den blev udbredt til Færøerne!
Der har været talt meget om det risikable i, at alle på Færøerne kender hinanden ? man bruger de sårende udtryk ?fætter og kusine-samfund?. Men der er vel noget om snakken ? det er så menneskeligt i et lille samfund, at det ville være mirakuløst andet. Her er værnet ikke mindre administration, men mere og stærkere administration ? departementschefer, der kan sige nej til en ?klanleder?. Vi kender også problemet hernede, tænk f.eks. på Ørestaden.
Hvis følgen af de folkeretlige relationer er den, at Færøerne skal kunne udtræde af de foreslåede fællesbestemmelser ? ja, så kan man altså komme til at stå midt i en skandale, som kunne være afværget. Hvad skal dronningens opgaver for resten være? I Danmark er dronningen godt nok mest topfigur, men jo led i et forfinet magtsystem, der trods alt gør mere end at tælle til 90. Hvad tænker man sig blandt færingerne?
Det lyder så jævnt og rimeligt, at Færøerne og Grønland ikke skal sidde i Folketinget ? men heller ikke dette er så enkelt. Det styrker utvivlsom den gensidige forståelse, at også Folketinget, hele rigets talerstol, er et forum, hvor sød musik kan opstå.
I sin kronik i Information den 6. maj mindede ekspert i arktiske økonomier og lektor ved Handelshøjskolen, Lise Lyck, om ? som noget meget væsentligt ? at statsministeren har udtalt, at det er muligt at udvikle et nyt selvstyres uigenkaldelige stilling ? altså skabe et nyt selvstyre, som ikke vil kunne tilbagekaldes og som kan meddeles til FN?s medlemslande. ? Dette betyder at anerkende en særstilling for befolkningen på Færøerne.
Man må håbe, at tidligere misforståelser ikke skaber for megen ravage i porcelænsbutikken, og at det vil være muligt at fremlægge de reelle problemer uden for megen indpakning. Takt og venlighed er nødvendigt, men også en forklarende åbenhed og præsentation af ømme tæer. Medierne har et særligt ansvar for, at debatterne ikke bare reduceres til gode historier. Det tager tid, før ømhed fortager sig, det lærte jeg i Reykjavik i 1958.
Johan Garde, cand.jur. og fhv. ankechef
