her: https://youtu.be/9_DZ4Od_p4A Orða- og tónasmið Beinir Troest Rasmussen Bárður Petersen Jónas Gaa rd Tónleikarar Beinir Troest Rasmussen (sang, gittar) Jónas Gaard (sang, gittar, klaver) Bárður Petersen
her: https://youtu.be/9_DZ4Od_p4A Orða- og tónasmið Beinir Troest Rasmussen Bárður Petersen Jónas Gaa rd Tónleikarar Beinir Troest Rasmussen (sang, gittar) Jónas Gaard (sang, gittar, klaver) Bárður Petersen
Tað er 42 prosent í mun til sama tíðarskeið í fjør. fagbladet3f.dk/artikel/vi-arbejder-paa-fradrag-gaa-paa-restaurant
fara fólk í hagan við hundi, so ræðsla kemur á ærinnar. Tað er nógv sum mann kundi ramsa upp men ”lad gaa”. Annars so eru tað føroyingar sum javnan ganga í haganum, og teir duga væl at fara um seg og eru væl
skulde det ikke hænde, at jeg skulde begraves paa en fælles Kirkegaard, hvor saadant nogen kunde gaa for sig... I mellem Nordredals Fjelde vil jeg have min sidste hvile paa det højeste Punkt paa Nordredals
følgende: Jeg kom i Samtale med en Mand paa Vejen til Øen. I samtalens løb siger han til mig: Kan De gaa paa samme maade som Fuglinger? Dette Spørgsmål kom mig noget uventet, og jeg svarede, at dette kunde
Jacobsen, De maa ikke gaa fra mig, jeg er alene.« Meðan vit tosa saman, kemur Óli, gamli uppsitarin har, til steðar, og arbeiðskonan heldur við hann: »Gamle Ole, lad Jacobsen være hos mig, gaa De.« Mannskapið [...] men presturin, ið var sera góður við meg, tekur meg í forsvar og sigur: »Stampene var gamle, lad gaa, vi faar andre i stedet, men Samuel har sat sit Liv i vove for at bjerge denne Pot, og det er et Under
og Hoste lider jeg ofte af. Jeg seer og hører godt, Gud være lovet er jeg endnu godt i stand til at gaa, naar jeg ikke gaar for langt. Som De maaske ved er min yngste Søn Victor i Thorshavn. Han vil prøve
ham. Han skrev, at han havde tuberkler, særlig den ene lunge var stærkt angrebet. “Men det skal nok gaa, jeg skal nok komme hjem engang!” Men allerede dengang havde vi faaet besked om hans død. Budskabet
Kirkegang (dengang) deroppe end her nede i Danmark, og der skulde meget til for at hindre Folk i at gaa i Kirke. Om Aftenen læste eller skrev Fader, kun to Aftener om ugen tog han sig fri for at spille Whist [...] Grindekød. Da en af mine smaa Brødre saa det, irettesatte han Fader og Moder, det kunde ikke saadan gaa an at give alt væk, vi kunde selv komme til at mangle o.s.v. “Aa, ved du hvad, min dreng”, sagde Fader
