A. C. Lützen 200 ár

Óli Jacobsen

1. partur

Lützen er eitt kent navn í Føroyum, men søgan um ættina er kanska ikki so væl kend. Tann 13. juni eru 200 ár liðin, síðan A.C. Lützen, fyrsti Lützen í Føroyum. varð fødd­ur. Tí kann tað verða gott høvi til at siga nakað um hesa søgu og um hansara virksemi í Føroyum, sum var ógvuliga umfatandi.
Lützen kom til Føroya at vera lærari og organistur. Hetta gav ikki nógv av sær, so hann fekk sær handil og var við til at keypa skip.
Hann kom upp í politikk og gjørd­ist løgtingsmaður. Her kom hann í andstøðu til amtmannin Dahle­rup, sum afturfyri hevndi seg inn á hann. Eisini var hann ein odda­maður í teirri uppgerð, sum løgtingið hevði við tann ráðaríka Dahlerup. Hetta endaði við, at amt­maðurin mátti leggja frá sær og fara av landinum.
Seinni gjørdist Lützen fyrsti býráðsformaður í Havn, og hann fekk ein søguligan deyða í 1874.
Eftirkomararnir hjá Evu og A.C. Lützen hava eisini havt stóran týdn­ing á ymiskum økjum so sum hand­ilsskap, skúlaskap og tónleik.
Tað verða ymisk tiltøk í sam­band við 200 ára føðingardagin. Eitt av teimum verður at geva út hond­skrivaðu bókina hjá dóttir A.C. Lützen, Onnu Evensen, saman við tilfari, sum er tøkt um pápa henn­ara.
Henda bók er fyrr umrødd her í Miðvikuni í sambandi við, at upp­runa­handritið til fyrsta eintakið av hesi bók av eigaranum í Danmark varð latið Landsskjalasavninum.
Anna greiðir m.a. soleiðis frá, hvussu pápi hennara endaði í Før­oy­um:

Min Fader
Min Faders Forældre døde, medens Fader var lille og Fader, der var født i 1813, blev da opdraget hos hans ældre Søster, der var gift med en Gaardejer i Sønder- jylland. Fader maatte være med ved Landbruget, men maa næppe have arbejdet med særlig Lyst eller Interesse, thi en Dag da han havde Besøg af en af Faderens venner, sagde denne til ham: “Hør, sig mig Andreas, bryd­er du dig egentlig om at blive Land­mand?” “Nej, jeg vil meget hellere læse”, svarede Fader. Vennen tog sig saa af Fader og betalte for ham paa Skaarup Seminarium. Engang da han var paa vej hjem for at holde Juleferie, traf han paa en Kro, hvor han var taget ind, nogle Seminariekammerater. Som de nu sidder allerbedst og taler om alt muligt, er der pludselig et af de unge Mennesker, der i Spøg sagde til Fader: “Hør du, Andreas Lützen, der er et Lærerembede med Orgelspil ledigt oppe paa Færøerne, det maa jo lige være noget for dig. Du skulde søge det”. “Jeg! Det kan ikke nytte noget, der gaar jo ingen Skibe derop nu, saa inden min Ansøgning naar derop, er Embedet nok besat - men jeg kan jo gerne søge det for Spøgs skyld.” - Dermed skrev Fader en Ansøgning og sendte afsted.
Da der om Foraaret kom Skib fra Færøerne, var der Svar til Fader. Han var antaget.

Mit Barndomshjem
Det var den 5. maj 1837 Fader kom til Thorshavn, der den gang var en dejlig og saare fredelig By mod hvad den nu er. Fader lejede sig ind i et Pensionat, der laa i nær­heden af Kommuneskolen, hvor­til han jo var kaldet til Lærer. Pen­sionats­værtinden havde en Kusine, Eva Mar­grethe Jakobsen, der hjalp hende, og hende blev Fader forlovet med. Inden Aaret var omme, fejrede de deres Bryllup den 10. marts 1838.
Efter Brylluppet flyttede mine Forældre ind i deres Lejlighed, der var beliggende i selve Skole­bygn­ingen.
Fader var middelhøj, som regel var han i jævnt godt Humør, ikke bange for at sige sin Mening til hvem det saa end var. Undertiden kunde han blive meget heftig, men det var snart over. Moder var ogsaa middel­høj, blond, der blev sagt, at hun havde været meget køn. Efter at Moder var blevet gift, fik hun sat sin Væv op, og der sad hun saa om Aftenen og vævede. Hun vævede Gulvtæpper og vævede meget fint Kjoletøj for Folk. Mine Forældre fik efterhaanden 9 Børn. Lønnen var kun lille, saa det var intet under, at Moder gerne vilde tjene lidt selv ved væven. Fader var ogsaa meget flittig og søgte paa sin vis at tjene lidt ekstra. Efter endt Skolegerning gik han i Byen og gav Timer til Em­bedsmandsbørn, der skulde læse videre, der kom ogsaa et par hjem og læste tysk hos ham. Om Morgenen, naar hele Familien havde drukket The, gik Fader ind i Skolen, der om Sommeren begyndte kl. 8 og om Vinteren kl. 9. Der var dengang ca. 148 skolepligtige Børn i Thorshavn, Skolen var delt i Klasser, og Fader havde en yngre Lærer eller “ungt Menneske”, til at hjælpe sig, samt en ældre Mand der “saa” lidt til.
Om Søndagen spillede Fader Orgel i Kirken og hver anden Søn­dag, naar Præsten var i Annexet, maatte Fader læse Prædikenen. Der var i det hele taget meget mere Kirke­gang (dengang) deroppe end her nede i Danmark, og der skulde meget til for at hindre Folk i at gaa i Kirke. Om Aftenen læste eller skrev Fader, kun to Aftener om ugen tog han sig fri for at spille Whist og L’hombre, som han holdt meget af, der kom da nogle af hans Venner og spillede med ham. Der var nok at tage fat paa for Moder og hun arbejdede altid, enten med Husholdningen eller med Væven. Naar der var faldet Sne, var mine Brødre for det meste ude med deres Slæder og vi maatte altid hente dem hjem til Spisetid, de skulde dog ogsaa læse over paa deres Lektier.. Mine Brødre havde en Kammerat, som jeg særlig godt kunde lide, han hed Jens Christian Evensen. (Tað var hann, sum Anna seinni giftist við).

Fader faar Landbrug
Amtmand Pløyen, der syntes, at Fad­ers løn var for lille, gav ham et stykke Jord til afbenyttelse (den tidligere Bruger af det var død). Vi kunde holde en Ko og dyrke Kar­tofler, som Fader lærte fær­ing­erne at lægge i Rækker.
Men saa kom der en Amtmand Dahlerup, der ikke kunde enes med Fader, hver holdt stejlt paa sin Mening, og da Fader ikke vilde som Amtmanden, hævnede denne sig ved at tage det lille Land­­brug fra Fader. To gange var Fader i Danmark for at søge andet Em­bede, Børneflokken var jo stor, Nicels, Jacob, Lütje, Andreas, Georg, Vil­helm, Edvard og Anna (mig), og Embedet var lille, men hver gang han var hernede, kom han til at længes saa meget efter Færøerne, at han ikke kunne udholde det længere, og han rejste saa tilbage.

Góð við fátækrafólk
Trods det daarligt lønnede Embede, var mine Forældre gode mod Fattig­folk, og de gav ofte væk langt over Evne. Engang kom der nogle og bad om at faa noget Grindekød. Nu havde vi dengang baade tørret Grinde­kød, der hængte oppe paa Loftet, og saltet Grindekød, der laa i store Tønder. Det saltede var langt det bedste. Min Fader var straks parat til at give, og de gik saa op paa Loftet og tog en hel del af det saltede Grindekød. Da en af mine smaa Brødre saa det, irettesatte han Fader og Moder, det kunde ikke saadan gaa an at give alt væk, vi kunde selv komme til at mangle o.s.v. “Aa, ved du hvad, min dreng”, sagde Fader, “naar Tønden er tom, kommer Grinden nok igen, og saa bliver Tønden atter fuld”. Og det blev den, thi der kom atter Grind. I længden kunde Moder ikke klare alt arbejde alene og vi fik saa Pige.

Færingernes Land
Fyri nøkrum árum síðani kom út ein samandráttur á donskum av Føroya Søguni hjá Hans Jacob Debes. Tá skrivaði hann m.a. um A.C. Lützen:
Lützen kom til Færøerne fra Sønderjylland, var oprindelig af frisisk slægt og medbragte en betydelig energi og et heftigt tempare­ment, jf. Amtmand Dahle­rups karakteristik af Lützen”s “fuld­stændige mangel på selv­behersk­else”.
Lützen blev leder af den af amt­mand Tillisch nyetablerede almue­skole i Tórshavn fra 1839, og ved op­bygningen af denne skole og et skolevæsen på Færøerne gjorde han en enestående pædagogisk og skolepolitisk pionergerning. Fra Lærerseminarets åbning i 1870 blev han lærer på dette, bl.a. sam­men med O.P. Effersøe (sonur tann fyrsta Effersøe í Føroym. Hann er umrøddur í røðini Hendur ið Sleptu). Samtidig var han en ivrig del­tager i politik på Niels C. Winth­ers side (som han i øvrigt efter­fulgte i lagtinget i 1854-1864 og igen i 1867 til sin død 1874). Han var lag­tings­sekretær fra 1854 og åbnede egen købmandshandel i 1858.
Hann fekk handilsloyvi 18. 2. 1856. Hetta var 10. loyvi, sum var latið eftir at einahandilin varð avtikin 1. januar 1856. Hesin hand­ils­skapur er enn í dag meira enn 150 ár seinni í besta blóma.

Uppgerðin við Dahlerup
Um uppgerðina við Dahlerup skriv ar Hans Jacob Debes í bókini: ”Nú er tann stundin…”
Í ólavsøkutingsetuni 1860 kom til skarpskeringar millum amtmannin, Dahlerup, og ein stóran meiriluta av tingmonnunum. Spenningurin var tá vorðin so stórur, at eitt so sakleyst mál, sum spurningurin um hvørt føroysk skip skuldu gjalda akkerspening var nóg mikið til at geva tann endaliga samanbrestin.
Løgtingsmenninir Andreas Djur­huus, próstur, A.C. Lützen, skúla­lærari og Enok D. Bærentsen, keyp­maður, søgdu undir orðaskiftinum, at eftir handilslógini áttu eisini føroysk skip at lata akkerspening.
Hesum var amtmaðurin ímóti og helt: “Jeg er den eneste jurist her i tinget, og det vil derfor ikke falde vanskeligt for tingets øvrige med­lemmer at vælge mellem Bærent­sens og Lützens fortolkning og min.”
Illstøðan gjørdist so stór, at meiri­lutin av tingmonnum rýmdi av tingi og sendi klagu til løgmálaráðið, har teir góvu grundir fyri teirra av­gerð. Her var víst til, hvussu amt­maðurin legði eftir teimum, sum ikki vóru samdir við honum. Hann hevði eisini kært A.C. Lützen fyri skúlastjórnina, tí at hann ikki kundi røkja lærarastarvið, meðan hann sat á tingi. Hetta endaði so við teirri søgulig hending, at amtmaðurin mátti leggja frá sær, og hesum átti A. C. Lützen stóran lut í.
Lützen var eisini virkin á øðrum økjum. Í 1865 var hann við til at keypa sluppinuna Lerkurin saman við Napoleon Nolsøe, Thomas J. Kjelnæs og M.C.Restorff.
Hetta var annað skipið sum varð keypt til Havnar.

Christoffer Michael Olsen: Dagbókin
Christoffer Michael Olsen var gift­ur við Onnu Elisabeth, systir Jens Christian Evensen, verson A.C. Lützen. Hann skrivaði forvitnisliga dagbók frá síni tíð í Klaksvík og Havn, har hann starvaðist hjá Konga­­liga Handlinum. Hann nevnir eisini fleiri ferðir A.C. Lützen.
Hann hevði umframt nógv ann­að virksemi eisini kvøldskúla í týsk­um. Í 1850 var hetta týskvøld. Millum næmingarnar vóru Christof­f­er Michael, beiggi hansara Pram og Gudmund Effersøe, sum gjørd­­ist sýslumaður í Suðuroy.
Tað hevur verið væl teirra mill­um, tí í mars 1948 er Christoffer Michael faddur hjá Lütje, son A.C. Lützen.
A.C. hevur verið virkin á mong­um økjum, sum tað eisini sæst í hesum brotum úr dagbókini hjá C.M. Olsen.

18. januar 1852
Var Forsamling i Maade­holden­for­eningen. Jeg og Lützen blev valgte til Forstandere i steden for Samuel Debes og Sysselmand Müller. Kjel­­næs har i et Aars tid været For­mand, er valgt paa andet Aar.
Hetta felag hevur verið forleypari fyri skipaðu fráhaldsrørsluna, sum byrjaði í 1878.


3. februar 1853
Var der Forsamling i Thorshavns skole, hvorved flere Familiefædre kom til overens om at bespise fattige børn, saa at intet Trygleri maatte finde sted. Der blev valgt en Bestyrelse, Lützen, Venningsted, Gregersen og jeg.

6. februar
Fastelavns søndag ere 25 børn be­gyndte at faa deres Kost.
Var forsamling i Maade­holds­foreningen. Lützen valgt til For­mand.

6. mai
A.C. Lützen valdur í valnevnd saman við prestinum og Venningsted

10. november
A.C. verður valdur til løgtingsmann fyri Napoleon Nolsøe, lækna.

1855
26. januar
Christoffer M. Olsen, Jacobsen og Lützen valgtes til Directeurer for det Thorshavnske Skuespillerselskab.


-----------

Komandi Miðvika
Tær tríggjar komandi Miðvikurnar heldur Torleif Bech fram við síni frásøgn. Tann 7. juni kemur seinna Miðvikan um A.C. Lützen, har eisini verður greitt frá tá ið hann fekk tað sum dóttirin, Anna, kallaði, ”en skøn Død”.