(1990) og Helgi (1996). Høgni skrivaði í 2000, meðan hann var landsstýrismaður, tvær bøkur: Myten om rigsfællesskabet og Frælsi er ábyrgd.
stoppede konfekt i munden, medens fire noble, velklædte politikere udviklede deres intelligente meninger om, hvorledes vi skal hjælpe de underernærede, AIDS-ramte mennesker, der lever under ubeskrivelige forhold [...] vi skal sætte ind, hvor vi har eksperticen - i fiskeindustrien. bortset fra, at der er en tvivlsom myte, så er vi her virkelig gode. Den færøske model vi skal eksportere til Chile, må vel så indeholde: [...] købmandsregning. Luthers lille Katekismus og Kristendom. - Et meget rentabelt system, hvor lærerne om ikke er i overtal, så i bedste fald en elev og en overlærer. - Masser af tilbud til børn med specielle
Danmark, men følte mig ilde til mode over Færøerne. Jeg vil slet ikke blande mig i debatten om rigsfællesskab eller løsrivelse, men jeg fandt det helt urimeligt, at danskerne fik skylden for så meget. Det [...] afstand af Færøerne, er når der ved sammenkomster tales om et af færingers yndlingsemner, familier og hvordan de hænger sammen. - Når folk begynder at tale om den og den familie, og hvem der er gift med hvem [...] ikke særligt meget om dem. Sosialurin vil i en artikelserie sætte fokus på, hvordan det er at leve som færing i Danmark. En række tilfældigt valgte færinger vil blive interviewet om, hvorfor de har valgt
til resultaterne af arbejdet i den grønlandsk-danske selvstyrekommission om at udvide Grønlands selvstyre inden for Rigsfællesskabet, segði forsætismálaráðharrin, sum endaði hendan partin av røðuni við hesi [...] - Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne er inde i et særdeles positivt forløb. En proces, hvor det færøske og det grønlandske folk i stadig højere grad selv får ansvaret for at udvikle [...] hesi niðurstøðu: - Så arbejdet med at forny og modernisere Rigsfællesskabet fortsætter.
til resultaterne af arbejdet i den grønlandsk-danske selvstyrekommission om at udvide Grønlands selvstyre inden for Rigsfællesskabet, segði forsætismálaráðharrin, sum endaði hendan partin av røðuni við hesi [...] - Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne er inde i et særdeles positivt forløb. En proces, hvor det færøske og det grønlandske folk i stadig højere grad selv får ansvaret for at udvikle [...] hesi niðurstøðu: - Så arbejdet med at forny og modernisere Rigsfællesskabet fortsætter.
nej tak til et beløb på 366 mio. kr. om året." Higani heldur hann so fram við aldri svíkjandi logikki: "Hvis Danmark skulle gøre det samme, og nu taler jeg igen om de her proportioner, så ville det målt [...] globalu perspektivini: "Det vil svare til& at Færøerne på sit landsbudget afsatte 1 promille (4 mio. kr) om året, til gengæld for at have højhedsretten og suveræniteten over et land- og havområde, som var to [...] havde højhedsretten over hele det nordlige Atlanterhav med omkringliggende øer for 9 millioner kroner om året." Hann brúkti sjálvur orðið absurd, men lat tað nú liggja eina hesa ferð. Eg haldi at Hoydal er
(orðarætt endurgivið): (Kort bemærkning:) Søren Espersen (DF): (&) Jeg vil gerne bede hr. Kallsberg om at bekræfte, for det første at ingen har forsøgt at lukke munden på hr. Høgni Hoydal - sådan lyder [...] Færøerne, og man i alle partier ønsker, at færingerne skal være glade for at være en del af rigsfællesskabet, at der er en åbenhed, og det har der været de sidste 30, 40, 50 år, i hvert fald så langt tilbage
táverandi forsætismálaráðharri Danmarkar, Poul Nyrup Rasmussen, føroyingum ein ?Nyordning indenfor Rigsfællesskabet? ístaðin. Hyggjuráðini mundu vera, at føroyingar skuldu sleppa at halda fram við at skeldast [...] udvises officielt, men også i partiernes presse og på deres møder.? Endurgevingin er úr ?Udkast til lov om Færøernes selvstyre, februar 1946. Skjal no. 65 í keldusavninum ?Kilder til Færøernes og Grønlands [...] landinum vera á leið hin sama sum hon er í dag. Hann skrivaði nú skjalið ?Færøske problemer ? Beretning om en rejse til Færøerne i august 1947? (Skjal no. 174 í ?Kilder til Færøernes og Grønlands Historie.
"Det færøske folks ønske om og vilje til fuldt ud at tage hånd om samfundets udvikling har netop udmøntet sig i et nyt lovmæssigt grundlag for forholdet mellem Færøerne og Danmark. Den nye ordning bygger [...] på bevidstheden om den fælles respekt for de grundlæggende værdier og retsprincipper, der er et væsentligt element i den følelse af samhørighed, der knytter os sammen i Rigsfællesskabet.? Hetta segði drotningin
områder, hvor hensynet til rigsfællesskabet og grundloven hindrer det, kan Færøerne herefter overtage samtlige sager og sagsområder. Det vil således være færøske beslutninger, om man ønsker at overtage centrale [...] bliver der tale om et reelt selvstyre. Nyordningen indebærer derfor, at statslig medfinansiering ikke vil være mulig ved overtagelse af nye sagsområder. Men der har samtidig været enighed om, at der ikke [...] dette spørgs-mål til grund. Diskussionen om Færøernes forfatningsmæssige stilling har et langt historisk forløb bl.a. i forbindelse med folkeafstemningerne om Færøernes løsrivelse i 1946 og den nye grundlov
