Hans Jensen, Hvalvík
Det var med velbehag man forleden sad tilbagelænet foran fjerneren og stoppede konfekt i munden, medens fire noble, velklædte politikere udviklede deres intelligente meninger om, hvorledes vi skal hjælpe de underernærede, AIDS-ramte mennesker, der lever under ubeskrivelige forhold i vores perfekte verden.
Regeringens udspil lyder tilforladeligt: vi skal sætte ind, hvor vi har eksperticen - i fiskeindustrien. bortset fra, at der er en tvivlsom myte, så er vi her virkelig gode. Den færøske model vi skal eksportere til Chile, må vel så indeholde:
-kamufleret statsstøtte
-at nogle få skal eje retten til hele havområdet
-at alle lukker øjnede for overfiskeri
-at der legalt svindles med fiskericencur
-at man lander torsk som makrel i Scotland
- markedskræfterne sættes ud af kraft
-fisken skal landes på Færøerne, hvor vi ikke er konkurrencedygtige
- o.s.v.
Kapitalisterne i Chile har noget at se frem til. Regeringens andet argument er: Hjælp til selvhjælp! Her er jeg ubetinget enig - vi skal nok klare at hjælpe os selv så meget som muligt, hvis vi under dække af humanitær hjælp kan få fingrene i de rige fiskebanker i Chile.
Nej, - her må jeg sige med Høgni Hoydal - lad os hjælpe her, hvor vi er eksperter - ikke fiskeindustrien - med Sundheds- og Undervisningssektoren: Inden for sygehusvæsenet kunne vi lære analfabeterne meget f.eks.:
-Hvorledes kompetancestridigheder kan sabotere ethvert fornuftigt samarbejde.
- Hvorledes man ved genial stædighed spreder resourserne ud på små lokale sygehuse, og dermed med stolthed acceptere middelmådighed og hånligt afviser professionelle løsninger.
- Hvordan man her og nu sjusser sig til halve løsninger, der lukker munden på folk for en tid.
- Hvordan man politisk er for skvattet til at tage upopulære afgørelser.
Jo - her er noget at lære.
Og undervisningssektoren.
-masser af små skoler, hvor man underviser i basale ting som købmandsregning. Luthers lille Katekismus og Kristendom.
- Et meget rentabelt system, hvor lærerne om ikke er i overtal, så i bedste fald en elev og en overlærer.
- Masser af tilbud til børn med specielle vanskeligheder, sociale problemer, læsevanskeligheder o.s.v. - lige noget for de opsvulmede maver i Afrika.
Men der er masser af andre ting vi er gode til:
- Almannastovan er jo et klassiskt eksempel på et velfungerende Kafka's system - hvor man via indviklede omstillingssystemer - får sluset klienten diskret ud af systemet. Klarer han udfordringen bliver han til gengæld ofte forgyldt for sin ihærdighed.
- Postvæsenet - genialt.
- Infrastrukturen - uforlignelig. Borer vi flere huller nu - er der fare for at øerne synker.
- Hepotisme.
Jo, - Høgni har fat i noget at det rigtige, men min favorit er nu alligevel Jenis - han vil ikke skelne til religion i sin velgørenhed, - helst vil han hjælpe muslimer og andre vantro. Jeg går ud fra, det er efter den irske model under den store Hungersnød. De protestantiske godsejere udleverede gratis suppe til de katolikker, der konverterede. Se - det er en holdning, der er til at forstå.
Men inden vi nu svømmer helt over i selvglad godgørenhed - må vi selvfølgelig have løst vore egne store sociale vanskeligheder. F.eks. kan der ikke komme kørestole ind på det Gamle Apotek, så borgerne kan vederkvæges af de folkevalgtes guldkorn.
Dette og andre lignende, påtrængende problemer må løses først, inden vi får råd til at give en krone væk.
