af statsminister Anders Fogh Rasmussen
????????
Olaidag 2005 bliver en historisk dag for Færøerne - og for Danmark. Fra Olai i år er det alene en færøsk beslutning, i hvilket omfang og i hvilket tempo man ønsker at overtage ansvaret for nye sagsområder. Fra samme dag vil Færøernes landsstyre - uden medvirken af den danske udenrigstjeneste - kunne forhandle og underskrive folkeretligt bindende aftaler med fremmede stater og internationale organisa-tioner. Dette er hovedindholdet i de to love, som er resultatet af forhandlinger mellem landsstyret og regeringen, og som træder i kraft den 29. juli 2005. Vi har sammen gennemført en modernisering af rigsfællesskabet mellem Færøerne og Danmark.
Jeg går ind for folkenes selvbestemmelsesret. Det færøske folk kan og skal selv beslutte sin fremtid. Den nye ordning, vi nu indfører, bygger på en overenskomst mellem Færøernes landsstyre og den danske regering som ligeværdige parter.
Udvidet selvbestemmelse for Færøerne
Udgangspunktet har været et fælles ønske hos regeringen og landsstyret om at forny samarbejdsrelationerne mellem Færøerne og Danmark og skabe rammerne for et udvidet færøsk selvstyre.
De muligheder, der nu åbnes op for, kan få vidtrækkende betydning for udviklingen af det færøske samfund. Bortset fra ganske få områder, hvor hensynet til rigsfællesskabet og grundloven hindrer det, kan Færøerne herefter overtage samtlige sager og sagsområder. Det vil således være færøske beslutninger, om man ønsker at overtage centrale områder som person-, familie- og arveretten, medieansvarsområdet, retsvæsenet med domstole, som de færøske myndigheder selv opretter, krimi-nalforsorgen, politiet, den finansielle regulering og tilsyn, udlændingeområdet, det formueretlige område og folkekirken. For blot at nævne nogle af de områder, som har betydning for den enkelte borger. Beslutningerne om overtagelse af disse sagsområder ligger ikke længere hos regeringen og ikke hos Folketinget, men er flyttet til Færøerne.
Det er regeringens opfattelse - som deles af landsstyret - at det økonomiske ansvar må følge med, når et nyt område overtages. Kun på den måde bliver der tale om et reelt selvstyre. Nyordningen indebærer derfor, at statslig medfinansiering ikke vil være mulig ved overtagelse af nye sagsområder. Men der har samtidig været enighed om, at der ikke skulle reduceres i statens nuværende tilskud til Færøerne på de områder, der allerede er overtaget med bloktilskud. Det årlige bloktilskud til social- og sundhedsområderne berøres derfor ikke af den nye lov.
Færøernes udenrigspolitiske interessevaretagelse
Som et led i moderniseringen er der på det udenrigspolitiske område nu skabt betydeligt bedre muligheder for, at Færøerne selv kan varetage sine udenrigspolitiske interesser. Med loven om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler får landsstyret en mulighed for selvstændig udenrigs-politisk interessevaretagelse, idet landsstyret inden for de områder, som de færøske myndigheder har overtaget, på rigets vegne selv kan forhandle og indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og internationale organisationer.
Loven indeholder herudover den udvidelse, at landsstyret på Danmarks repræsentationer i udlandet kan ansætte repræsentanter til at varetage Færøernes interesser på alle overtagne områder.
Gensidig respekt
Der har under behandlingen i Lagtinget af lovforslagene været en debat om Færøernes stilling i riget. Det er for så vidt ikke nogen ny problemstilling. Men det er nyt, at landsstyret og regeringen sammen har bygget bro over de eksisterende meningsforskelle. Det er efter min mening et udtryk for den gensidige respekt, der bør herske i rigsfællesskabet.
Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg fuldt ud respekterer, at der kan være forskellige opfattelser af Færøernes forfatnings-mæssige stilling. Jeg hverken kan eller vil forhindre, at der på Færøerne er en anden opfattelse af dette spørgsmål end regeringens. Men det er samtidig klart, at regeringen må lægge sin opfattelse af dette spørgs-mål til grund.
Diskussionen om Færøernes forfatningsmæssige stilling har et langt historisk forløb bl.a. i forbindelse med folkeafstemningerne om Færøernes løsrivelse i 1946 og den nye grundlov i 1953. Jeg forstår meget vel de stærke følelser, som disse begivenheder stadig kan vække i visse kredse på Færøerne. Man kan bruge mange kræfter på teoretiske diskussioner, og på hvad der er foregået i fortiden. Men jeg har ønsket at se fremad. Og den politiske realitet i 2005 er, at Færøerne kan få det, som det færøske folk selv beslutter det.
Fælles fremtid
Regeringen satte sig fra starten som mål at genopbygge det gode forhold mellem Færøerne og Danmark og medvirke til en fornyelse af rigsfællesskabet og samarbejdet.
De mål har vi nået. Dialogen er genskabt. Og vi har gennemført den mest omfattende ændring i relationerne mellem Færøerne og Danmark siden hjemmestyreloven i 1948. Landsstyrets og regeringens initiativer peger fremad og bygger på det fælles værdigrundlag, som binder vore to folk sammen.
Olaidag har en helt særlig betydning for det færøske folk. Olaidag 2005 vil få en helt særlig betydning for mig personligt. Ligeværdighed, gensidig respekt, samhørigheden mellem de to folk og vor fælles historie er for mig kernen i rigsfællesskabet. Det er derfor mit ønske, at Færøerne og Danmark på dette grundlag sammen og styrket kan gå fremtiden i møde.
