i dit liv. På den måde får du lettere ved at træffe dine valg. · Mærk, at livet er det bedste, der kunne overgå dig - og værdsæt de gode ting i din tilværelse. · Livet består af øjeblikke - kunsten er

eina tjúgukrónu, pikkaði hann á økslina og spurdi á mínum gøtudanska: Kan du ringe et nummer op på din far (sh) mobiltelefon? Hann var so sera fryntligur og játtaði beinanvegin. Hann ringdi og ringdi, men

spælast til tína jarðarferð? ? »En vej eller anden, vor Herre ved råd,/måske ikke min vej,/måske ikke din vej;/men dog ad sin egen vor Herre ved råd.« (Nr. 20 i den gamle danske salmebog). Hvat er tann besta

Og drømte hvor fast jeg i Sadelen sad Da greb en Tanke saa pludselig fat Den nemlig: Du kan bortøde din Skat Thi Lykken kan muligen vende dig Ryg Tro dig ej for tryg. Tað tykist sum at Grækaris metir Faktorin [...] det skal ske, hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst.” Ap.G. 4,12. “Dersom du med din Mund bekender, at Jesus er Herre og i dit Hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, da skal du være [...] tydeligt, at den der tror paa Jesus, er frelst. Læser, hvis du ikke endnu har modtaget Vorherre Jesus som din personlige Frelser, da gør det nu. Ven, opsæt det ikke, men gør det nu, og du vil blive evig lykkelig

Magna biður hana um "ikke at læse så hurtigt". - Jatak, det var fint, Karola. Og Ragnar, så er det din tur! Hini børnini verða nú sett í gongd við ymiskar uppgávur í donskum. Øll hava tey danskt samstundis

mandag og skal giftes.” Við stórum smíli svarar hann: “Så jeg får din nummer og sige tillykke, når I komme hjem, og invitere hele dine familie til mad!” Fyri at sleppa av við hann, svaraði eg: “Vi mødes [...] óvæntaða keypið av TIDENS KVINDER í taskuna, við yvirskriftunum “Det mener han i virkeligheden om din krop” og “Er du en vildkat?”, kom ein somaliari inn og skuldi hava tveir elefantar. Tvær krónur restaðu [...] hjarta vaknaði alt fyri eitt. “Du kan få to kroner.” Glaður og bilsin segði hann: “Jeg kan se på dine øjne, at du er en god menneske.” Bangin fyri at læra hann at kenna, svaraði eg: “Nå, det var bare

Føroyavitjan so minningarríka. Tað byrjaði alt, tá eg sendi Sosialinum kunning um faðir mín Joseph McDine, sum tænti undir ?the Royal Artillery? í Føroyum árini 1942 og 1943. Eg leitaði eftir fólki, sum høvdu [...] framvegis at hava samband við teir nýggju vinir, ið eg havi funnið. Og eg komi aftur næsta ár ! David McDine, Mount Ephraim, Wheelbarrow Town, Stelling Minnis, Canterbury, Kent, England CT4 6AH. Teldupostur:

kommunu­politikarar ikki vilja síggja umsitingarliga veruleikan í eyguni. Er ætlanin, at henda gong­din skal halda fram, at ongar umsitingar skulu út um høvuðsstaðin, so skulu kommunu og eisini landspolitikarar

Svoger den bitre Død, I Havet maatte du Graven finde, Din Mø hun sukker i Sorgens Nød, Og Taarer falder fra Kinder. Kun kort var Tiden i Livet her, Du med din hustru som Mand var vorden. Hun savner borte nu [...] nu Vennen kær, Og sukker tungt imod Jorden. Du Trøsten var for din unge Viv, Men Snart fra Verden Gud dig hjemkaldte, Dog Sorgen vækkes af afskeds Smil, Da du fra Hjemmet udrejste. Et Lys for hende du var [...] var den Stund, Som Gud lod eder tilsammen være, Men du i Havet fik Dødens Blund, Langt fra de Smaa dine kære. Med Haandetag udi Himlens Sal, Der skal vi Vennen og Venner finde, Da fri fra Sorgen vi være

og annað gott fólk luttóku, fekk eg drúgt bræv. Hann skrivaði m.a.: ”(….) Og sidste fredag så jeg din glimrende kronik i Weekendbladet, som i dag er fulgt op af en større artikel, hvor du er citeret (… [...] været påkrævet (….). Jeg håber for dig, at der er ordentlige og hæderlige folk, der nu indser, at dine protester var berettigede og anerkender (….)”. Tað var vælgerandi soleiðis at sleppa at práta við