uni Rebekku, at hann gongur á møtini hjá játtarunum: »En besynderlig forrykt form for stævnemøde, hvad?« Í útgávuni frá 1934 eitur Salomon skipsprestur Morberg sakførari, og tað er eingin ivi um, at fyrimyndin [...] teir drekka genever og skifta orð. Skipsprestur sigur við Vitus: »Når du gør dit livs regnestykke op, hvad er der så tilbage af alle værdier undtagen en lille håndfuld godhed, du har sanket som af vanvare
dassleidd dømi úr gerandisdegnum, og síðani verður spurt beint fram: ?Har vi politikere ikke totalt glemt, hvad vi egentlig er valgt til? Bl. a. i realiteten at tjene vort folk? I stedet for at bekrige hinandens
at demokrati var ikke en selvfølge, men skulle forsvares hver dag. Sydeuropa og Middelhavet var, hvad han betegnede dengang i 70erne som grænsen imellem et selvfølgeligt og selvgivent demokrati og på [...] Norges ensidige udspil kan kun defineres som direkte brud på alle gældende samhandelsaftaler, uanset hvad norske domstole så måtte sige om anløbs- og landingsforbud for sine naboers fiskeskibe. Jeg ser for
alranna hugsan, at »tá tað frægasta er ringast, hvussu skal so vera«? Beinrakni John Mogensen segði: »Hvad tænker de på Christiansborg når de tænker, hvis de tænker«! Leivur Eidesgaard Oyndarfirði
højere og højere grad som en importtold, der forvrider forbrugs- og produktionsbeslutningerne. Særligt hvad angår den fra 1. januar 1998 indførte momsfritagelse for håndværksudgifter, bidrager denne yderligere
Konstateringen er imidlertid ikke blot opsigtsvækkende. Den er også irrelevant og forvrøvlet. For hvad har bankens udlånsvirksomhed dog at skaffe med ejerskabet til færøske opdrætsbrug. For Torbjørn Jacobsen
teir treiskir og vilja ikki ganga burtur frá sínum. Mimi Jacobsen í Miðflokkinum segði valkvøldið: »Hvad fanden skal við med Færøerne?». Er hetta eitt vanligt sjónarmið í Danmark? Hennara sjónarmið er
igen, men denne gang i en anden skikkelse. Jeg vil kort gøre rede for baggrunden for forslaget, og hvad dette går ud på. De nordiske lande, især Grønland, Island, Færøerne og Norge, ligger i et havområde
lovgivning er ikke alt. Må jeg understrege, at man på det færøske politiske niveau fortsat bør tænke på, hvad vi har tilfælles, fortsat bør tænke på, at der er kontakter, der rækker langt ud over det, der står
medborgere i meget små fællesskaber. Man bliver meget hurtigt intergreret i et lille bygdesamfund, hvad man ikke gør i en storby. Vi taler her om samfund, hvor alle kender alle. Det kan selvfølgelig både [...] en i de færøske farvande: I spørgetimen i går rejste jeg et problem, som er betydelig større end, hvad man kan diskutere i den meget afgrænsede tid, der gives ved spørgerunden. En nylig afsluttet undersøgelse