Samandráttur og
tilráðingar
Det færøske samfund er i kraftig fremgang i disse år, og væksten i økonomien er høj.
Ledigheden er faldet kraftigt, og der er tegn på flaskehalse i flere sektorer.
Fiskepriserne er høje, men samtidig presses de fiskeressourcer, som er grundlaget for hovedparten af den økonomiske aktivitet på Færøerne. Fiskeriet er i realiteten frit, og fiskeflåden er for stor i forhold til at sikre et såvel biologisk som økonomisk bæredygtigt fiskeri på længere sigt.
Udlandsgælden er næsten afviklet, men der er fortsat en betydelig offentlig gæld.
Overskuddet på de offentlige finanser er stigende, men fortsat ikke så stort, som de betydelige konjunktursving og den fortsat meget betydelige offentlige gæld tilsiger.
Skattelettelser er politisk blevet prioriteret højere, end behovet for en samfundsøkonomisk konsolidering kræver.
Samtidig er der tegn på en mere interventionistisk erhvervspolitik, baseret på selektive skatte- og afgiftsfritagelser og fornyet offentlig støtte til fiskeriet.
Konjunkturgongdin
Det går fortsat godt med færøsk økonomi, ikke mindst fordi indkomsterne fra fiskeriet fortsætter med at stige ganske hurtigt. Indkomstfremgangen er baseret dels på et højt fangstniveau, dels høje verdensmarkedspriser for fisk. Samtidig er renteniveauet lavt.
En årrække siden begyndelsen af 1990´erne med løntilbageholdenhed og strukturtilpasninger har sammen med det stærke engelske pund bidraget til, at en del af de færøske fiskeforarbejdningsvirksomheder nu igen er konkurrencedygtige sammenlignet med tilsvarende producenter i England, Norge og Island. Samtidig nyder fiskeindustrien godt af en større og mere stabil tilførsel af råvarer, og dermed en øget kapacitetsudnyttelse.
Fremgangen i fiskeriet og fiskeindustrien smitter af på den øvrige økonomi blandt andet afledt af den øgede købekraft, som fiskeriet fører med sig. Beskæftigelsen stiger. Det viser sig ved, at antallet af ansættelsesforhold stiger. Det samme gælder de samlede udbetalte lønninger, der er forøget med 11 pct. i de første syv måneder af 1998 sammenlignet med samme periode ét år tidligere. Ledigheden falder og er nu nede på et niveau svarende til 7 pct. af arbejdsstyrken.
Den økonomiske fremgang ses også på de offentlige finanser, som er forbedret væsentligt siden begyndelsen af 1990-erne. Holder de seneste skøn, vil landskassens overskud nå op på næsten 300 mio. kr. i 1998, ligesom kommunerne kan præstere øgede overskud.
Endelig er der fortsat et betydeligt overskud på Færøernes betalingsbalance overfor udlandet. Overskuddet for 1997 ser ud til at blive lavere end i 1996, hvilket blandt andet skyldes et reduceret overskud på handelsbalancen som følge af en høj importvækst. Men man kan spore en tendens til stigning i overskuddet på handelen med udlandet i 1. halvår 1998.
Den meget høje vækst i færøsk økonomi giver anledning til bekymring, fortrinsvis af to årsager: For det første peger vurderinger på, at det nuværende fangsttryk er uforeneligt med en bæredygtig fiskebestand i farvandet omkring Færøerne på længere sigt. Overfiskeri lægger direkte kimen til et kommende dyk i fangsterne. For det andet er der allerede tegn på flaskehalse og tiltagende pres på lønniveauet i flere sektorer i økonomien.
Fortsætter den nuværende kraftige vækst ind i 1999, vil det føre til mere udprægede flaskehalse i flere sektorer. Mangel på kvalificeret arbejdskraft må forventes at føre til lønglidning og mere udbredte krav om lønstigninger på et niveau, der risikerer at underminere den færøske konkurrenceevne. En konkurrenceevne, der nok er forbedret, men fortsat skrøbelig.
Tyngden i de fremhævede faresignaler peger på, at et fortsat stabilt opsving på Færøerne vil stille ganske store krav til den økonomiske politik i de kommende år. Dette understreges yderligere af landsstyrets målsætning om øget færøsk selvstændighed.
Tann økonomiski politikkurin
Færøernes økonomi er meget ensidigt afhængig af fiskeri. En meget stor del af det samlede forbrug importeres.
Ikke mindst den ensidige afhængighed af fiskeri, hvor både mængder og priser kan variere betydeligt, betyder, at færøsk økonomi skal være meget velkonsolideret. Der skal ikke store udsving i økonomien til, før de offentlige budgetter igen havner i underskud, såfremt skatterne ikke hæves. Det skyldes ikke mindst, at det offentlige forbrug er vokset i de seneste år, og at den offentlige gæld fortsat er stor. Derfor er der et udtalt behov for at prioritere gældsnedbringelse. Det gælder også efter 10. juni-aftalen med den danske regering om nedskrivning af den offentlige gæld. Lavere gæld vil på sigt øge råderummet i den økonomiske politik.
Uanset sine særlige træk fungerer færøsk økonomi grundlæggende som andre økonomier. For de sektorer, der er direkte konkurrenceudsat - først og fremmest fiskeforarbejdning og havopdræt - fører lønstigninger, der ligger højere end udlandets, direkte til en forværret konkurrenceevne. Der skal derfor til stadighed prioriteres mellem beskæftigelsesfremgang og lønfremgang.
Selvom de direkte konkurrenceudsatte sektorer kun beskæftiger en mindre del af den færøske arbejdsstyrke, er disse sektorer direkte bestemmende for, hvor højt lønniveauet kan blive på Færøerne samtidig med, at balancen overfor udlandet kan fastholdes.
Særligt for fiskeforarbejdningsindustrien er vurderingen, at konkurrencesituationen, uanset de væsentlige forbedringer der er set siden begyndelsen af 1990?erne, fortsat er skrøbelig. Det betyder konkret, at en fremgang i det generelle lønniveau kun er økonomisk velbegrundet, såfremt den kobles med elementer, der forøger branchens produktivitet - for eksempel enighed om, at en øget andel af lønnen kan udbetales i form af bonus eller resultatløn, eller at arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse i øvrigt kan ske mere fleksibelt.
Fiskeflåden er ikke direkte konkurrenceudsat. Udover afsætningspris og prisen på produktionsmidlerne, som er upåvirkelige og stort set ens for alle fiskere i ind- og udland, er flådens størrelse i forhold til de til rådighed værende fiskeressourcer i farvandet omkring Færøerne vigtig for, om fiskeriet er profitabelt for det enkelte fartøj eller ej. Generelt er vurderingen, at rentabiliteten er acceptabel for de fleste fartøjskategorier i den nuværende situation med rekordfiskeri og høje priser. Men den er ikke tilstrækkelig i mere normale tider.
Under hensyn til, at den færøske fiskeflådes fangstkapacitet fortsat vurderes at være større, end den bør være i en langsigtet ligevægt, er der ikke umiddelbart anledning til at bekymre sig om den løbende forældelse af flåden.
Der forpasses ingen option ved ikke at investere i nye fartøjer nu. Man kan altid investere i fremtiden, hvis det skulle vise sig at være ønskeligt. Derfor bør det også undgås at bruge offentlig støtte til at igangsætte en investeringsbølge, der ikke har dækning i et tilstrækkeligt markedsmæssigt afkast. Derimod kunne en klar udmelding fra landsstyret om ikke at ville yde støtte sætte gang i de nyinvesteringer, der rent faktisk ér rentable på markedsvilkår - investeringer, der i dag udskydes i forventning om, at de inden for en kort årrække kan gennemføres med betydelig offentlig støtte.
Offentlig støtte til fiskeriet har en lang række uhensigtsmæssige konsekvenser i form af et generelt lavere velstandsniveau på Færøerne, en mere ulige indkomstfordeling, forværret markedsmæssig rentabilitet i fiskeriet og øget pres på bestandene. Det gælder, uanset om støtten tager form af investeringstilskud, driftstilskud, ordninger der reducerer omkostningerne til arbejdskraft, fritagelser for skatter og afgifter eller andre former.
Derimod kunne en reduktion af antallet af fiskedage fra det nuværende relativt rigelige niveau forventes at fremme den nødvendige strukturtilpasning i færøsk fiskeri. Ønskede man fra offentlig side at kompensere erhvervet for mindre fiskerettigheder, kunne det overvejes at opkøbe tildelte fiskelicenser på markedet frem for blot at indskrænke antallet af fiskedage pr. licens uden kompensation.
Generelt bør det være en målsætning, at skattesystemet ikke uhensigtsmæssigt påvirker økonomiske beslutninger.
Skattebasen bør derfor søges gjort så bred som mulig af hensyn til at sikre det ønskede skatteprovenu med de lavest mulige marginale skatteprocenter.
Generelt vurderes der at være betydelige muligheder for at fremme den økonomiske udvikling på Færøerne ved at gøre op med uhensigtsmæssige forvridninger i skattesystem og erhvervstilskud m.v.:
? Den løbende udhuling af momsgrundlaget bør vendes. Momsordningen fungerer i højere og højere grad som en importtold, der forvrider forbrugs- og produktionsbeslutningerne. Særligt hvad angår den fra 1. januar 1998 indførte momsfritagelse for håndværksudgifter, bidrager denne yderligere til at øge presset på en sektor i økonomien, hvor der i forvejen er mangel på arbejdskraft. Med risiko for afledt lønpres andre steder i økonomien. Også momsfritagelsen for varer leveret til fiskeriet forekommer ubegrundet.
? Aftrapningen af tilskuddet til betaling af renter på boliglån bør fremskyndes. Den tidligere plan om en langsom aftrapning fra år 2000 byggede på en væsentligt langsommere forventet genopretning af økonomien. I den nuværende situation med mangel på håndværkere er der ikke behov for at stimulere huspriserne yderligere.
? De særlige skatteregler for håndværkere, der arbejder i udlandet, og den fra 1998 indførte særlig lempelige beskatning af fiskere bør tages op til fornyet overvejelse.
? Renteindtægter bør beskattes symmetrisk, uanset om de optjenes på Færøerne, i Danmark eller i udlandet.
? Færøerne har fortsat få alternativer til fiskeri og dets følgeindustrier. Har man fra færøsk side et ønske om at sikre en mere diversificeret erhvervsstruktur, og dermed en mindre sårbar økonomi, er der behov for at sikre de bedst mulige forhold for oprettelse af nye virksomheder. Væsentlige forudsætninger for, at det kan lykkes at tiltrække eller opdyrke nye erhvervsmæssige aktiviteter er, at erhvervspolitikken og skattepolitikken ikke som i dag bidrager til at fastholde mere kapital og arbejdskraft end nødvendigt i det nuværende hovederhverv - uanset at ressourcerne kunne anvendes mere produktivt andetsteds i økonomien.
? Generelt er der grund til at advare mod at indføre ny erhvervsstøtte, også selvom den erstatter anden erhvervsstøtte. Ønskes det imidlertid målrettet at hjælpe nye virksomheder på anden vis end ved at tilbyde gode rammebetingelser, bør støtten leve op til en række krav. Blandt andet skal støtten målrettes opstartsfasen og være klart tidsbegrænset.
? Endelig antyder den gennemgang, der i Beretningens specialkapitel er foretaget af el-, telefon- og transportsektoren, at der er basis for en mere effektiv organisering i disse sektorer. Øget konkurrence og gennemsigtighed må ventes at kunne føre til lavere priser og bedre kvalitet til gavn for forbrugerne af de nævnte serviceydelser. Samt til gavn for den samlede samfundsøkonomi.
Niðurstøða
Den bedst mulige økonomiske udvikling på Færøerne i de kommende år forudsætter efter Det rådgivende udvalgs mening en finanspolitisk stramning for på en gang at reducere risikoen for overophedning og accelerere den igangværende konsolidering af de offentlige finanser. Dette aktualiseres yderligere af tankerne om øget selvstændighed.
På lidt længere sigt er den største udfordring at sikre hensigtsmæssige incitamenter i økonomien. Ved at gennemføre strukturreformer på skatte-, afgifts- og tilskudsområdet bør det sikres, at investeringsbeslutninger så vidt muligt fremover bliver taget på et markedsmæssigt grundlag, og at fiskeressourcerne fremover bliver udnyttet på en bæredygtig facon. Endelig bør der på de områder, hvor det er muligt, introduceres øget gennemsigtighed samt effektiv styring og konkurrence - det gælder, som nævnt, også i offentlige og halvoffentlige forsyningsvirksomheder.
