holder en kæmpemæssig gammel salmebog imellem sig og synger: Nu har jeg vundet og stridt den gode strid og afskedsstunden er kommet söd og blid. Gak til din hvile, min sjæl, af verden led, læg dine pile
Løgtinginum. Fiskaríministarin var ikki at kenna aftur, mól rundanum fiskidagarnar sum veruliga eru stridens æble ,tá hann røddi um lakkskógvar og velafrakkarnar í Havn Hetta tiltakið sum tit í Klaksvíkini
tilstand, at man synker i Dynd ret ofte til over Ankelen, undertiden til Knæet, eller man maa vade over stride Elve, somme Tider op til Livet. Paa nogle af Øerne maa Jordemoderen over Stejle Klippeafsatser, som
et andet ungt Ser kun paa Bølgernes Legvand. Ja, mangen Kvinde er nu forladt I Verden og i dens Strid og Møje, De kun til Himlen sin Lid har sat, Til Hjælperen i det Høje. O kære Venner og sørger ej,
alt vor eget brast At leve af din Naade. Vær du vor Skjold, o Herre blid! Lær os i Fred i Storm og Strid At tro paa Korsets Gaade. Da aabnes der Dør til Himlens Stad, Da nævnes de Kaarnes Navne, Gud lade
lse med sagsøgers forståelse af bestemmelserne, eller at sagsøgtes forståelse af bestemmelserne strider mod bestemmelserners overornede formål. Sagsøger har derfor ikke løftet sin bevisbyrde og kan ikke
Herren. De skal hvile fra deres Møde, men deres Gerninger skal følge dem.” De er nu fri for Jordens Strid og Møje, de gik ind til Hvilen, og deres gerninger følger dem. Det er Troens Gerninger. De blev frelst [...] ved Jesus Kristus, vor Herre. Det var en prøvelse for dem, om deres Tro kunde holde i den sidste Strid, og den holdt. Men det er ogsaa et kald fra Herren til Eder, som nu sidder sørgende tilbage. Herren
Forøgelsen af de arktiske nationers kapacitet i regionen skal primært ses i lyset af de diplomatiske stridigheder, der har været om territorialkontrol med søvejen og adkomsten til udvinding af naturressourcerne
et lillebitte Nor, som endnu ikke aner, hvor Verden den er stor, hun sanser ikke Larmen fra Livets Stride Elv, hun ligger blot i Varmen og slumrer i sig selv, en Blomst i Bægre svøbt, en Sjæl med Navne døbt
pilgrim, Kun en aften, kun en aften bor jeg her. O, stands mig ikke, Thi jeg vil følge Guds folk til strid Gennem ørken og bølge. Jeg er en fremmed, jeg er en pilgrim, Kun en aften, kun en aften bor jeg her
