khus.dk < http://www.nordatlantiskhus.dk > http://www.fyens.dk/kultur/Kunst-Edward-Fugloe-tilbage-paa-havnen/artikel/2730701
og gik om Aftenen ved 10-tiden hen til Klubben sammen med nogle Kammerater. Paa det tidspunkt dansede kun faa Mennesker ude paa Salens store Gulv, saa jeg vovede mig trøstigt med i Kredsen, der dansedes [...] somu Dimmalætting stendur hesin stubbin, sum nevnda søga onki sigur um. Sambandsløn At Sambandsmænd paa Suderø har tilføjet Landstingsmand Effersøe, Sambandspartiets Stifter og mangeaarige Fører, den Tort [...] Suderø.Her har Effersøe dog baaret Dagens Byrde og Hede for Sambandspartiet, og en saadan Afslutning paa Aarelang Tjeneste maa forekomme de fleste at være mildest talt mærkelig iværksat af Vedkommende
virkede. Dommen er hans Eftermæle. Som et Tegn paa dette Eftermæle, der ikke dør, har hans Hustru rejst denne Sten paa hans Grav. Stenen er symbolet paa det uforgængelige. Spørger man saa: Hvordan lød [...] han var os altid trofast, og at altid kunde stole paa ham. Han var fast og stærk som Klippen, her er rejst paa hans Grav. Og naar alle de mange deroppe paa de smaa Atlantsøer, som han viede alt sit Virke [...] var eitt hátíðarhald, sum Dimmalætting greiðir frá: Den 8. Marts 1934 blev der paa Landstingsmand Oliver Effersøes Grav paa Ordrup Kirkegaard afdækket en Mindesten i overværelsen af en del af Afdødes
Trangisvaagsfjorden alene i en Baad med sin Fiskesnøre. Efter i to Aar at være uddannet paa Landfogedkontoret og fire Aar paa Sorenskriverkontoret blev han ansat som Sysselmand for Suderø i Aaret 1851 og virkede [...] og yderst hjælpsom. I hans Tid forefaldt en stærk Udvikling i flere Henseender paa Suderø, hvilket lagde stærkt Beslag paa Syssemandens Kræfter og Evner. Han hørte til den gamle Generation fra den kongelige [...] Grindefangst udmærkede han sig særlig og bidrog meget til denne Fangsts Udvikling paa Suderø. Da Kong Christian den Niende paa Rejsen til Island i 1874 kom hertil, rejste Sysselmand Effersøe sammen med Kongen
Ria Tórgarð, sjónleikari Hvørja bók lesur tú í løtuni? ? Eri júst liðug við Skygger paa græsset eftir Karen Blixen og eri farin í holt við Identiteten eftir Milan Kundera. Hesar báðar fann eg í einum kassa
í seingini. 2. Februar I Dag er det nu et Aar siden jeg kom paa Faxinge Sanatorium. Det eneste Resultat, jeg har haft af at indlægge mig paa sligt et Sanatorium, er, at jeg er blevet meget værre, end da [...] “uppi hjá” Herluf Lützen. Paa hjemvejen fik jeg mig en lille Passiar med Maria hjá Justines og Sigrid, Nancy (Svendsen) og Katrina (Christiansen). Siden hilste jeg lige paa Katrina á Verthúsinum (einkjan [...] tror paa Kristus, er frelst. Jeg maa derfor bede Læseren om nøje at overtænke følgende skrifsteder: “Thi saa har Gud elsket Verden, at han gav sin Søn den enbaarne, for at hver den, som tror paa ham, ikke
14. f.M. afgaaet ved Døden paa sin Gaard “Kvierhammer” i en Alder af 80 Aar. Afdøde var kendt her på Øerne og udenfor disse som en af vort Lands mest respektable Bønder. Paa Grund af Sygelighed maatte [...] imidlertid ved sin Død er en af Øernes større Odelsejere, saa er dette et Bevis paa hans Duelighed som Bonde. Mest kendt er afdøde dog paa grund af sin udstrakte Gæstfrihed og Godgørenhed mod Fremmede og Landsmænd [...] Land og hjulpet ham op paa en fritstaaende Klippe nogle Favne fra en »urð«. Efter at have udført denne Redningsdaad, saa Johan Hentze sig nu om efter Baaden og blev opmærksom paa, at den af Strømmen var
har derfor været meget tilfreds med hans Skolegang, og da han nu har fuldendt samme, anbefales han paa det varmeste og ledsages ved Afskeden med de bedste ønsker om en blid og hældig Fremtid. Thorshavn
Poulsen af Blankeskaale, 45 Aar, og Poul Poulsen af Blankeskaale, 30 Aar. Begge disse to døde paa Havet. Begravede paa Viderø.” Soleiðis stendur at lesa í Norðoya Kirkjubók. Men hvat mundi liggjað fjalt aftanfyri
Og ankrer ej mer paa Sandgrund. I Hvil har faaet ved Jesu Favn, Og Ankret har I ved Himlens Strande, Ja, hvil jer trykt udi Himlens Havn, Der er de herlige Lande. Den kære Kaptejn paa Gordon var, Dens [...] Dens stolte Navn over Bølgen førte, Men ej jeg tænke paa dette Svar, At graven dennem tilhørte. O, kære Svoger den bitre Død, I Havet maatte du Graven finde, Din Mø hun sukker i Sorgens Nød, Og Taarer falder [...] sukker tungt, Som kun de smaa har til Sorgens Modstand, Skønt et er vokset, et andet ungt Ser kun paa Bølgernes Legvand. Ja, mangen Kvinde er nu forladt I Verden og i dens Strid og Møje, De kun til Himlen