Þorleifsson, Lensmand paa Skarð paa Skarðsstrønd, død 1467. Hans Moder var 14. Kristin Bjørnsdóttir, kaldet Vatnsfjarðarkristin. Hendes Mand var Þorleifur Árnason. Kristins Fader var 15. Bjørn Einarsson,
fuldstændig afvigende fra den officielle Rapport, hvis fortielse af Færingernes Deltagelse navnlig maa kaldes ganske uforsvarlig. Som man vil mindes forudsatte Ektrabladet, at Tingakrossurs Fremstilling maatte
men ikke mere end naturligt. Under visitatsen opholdt jeg mig i et andet rum end visitator, der kaldte paa mig. Han stod paa en stige og eftersaa nogle medikamentbeholdere. Han sagde: “Han maa have vidst [...] Jeg kunde ikke tænke mig, at han havde faaet noget at vide, men var jo noget skuffet. Kort efter kaldte visitator igen: “Nej, han har ikke vidst noget, for saa havde han fjernet dette her. Det var en daase
Reinert var ættaður úr Danmark av týskari ætt. Men lagnan loysti á ein serligan hátt henda trupulleikan. Kaldbaksmenn vóru einaferð í grind norðuri í Sundum, og Símun var við teimum. Væl gekk, men á heimferðini
lugarskylettinum. Tað var á donskum, sum vanligt var fyrr í tíðini og var úr Sálmi 50, ørindi 15: »Kald på mig på nødens Dag, og jeg vil udfri dig, og du skal prise mig«. Pápi tók ofta til hetta skriftstaðið
8-9 tunnur um árið. Nú á døgum royna einstakir menn at dyrka korn, men ikki ber væl til. Eg veit, at Kaldbaksmenn vóru óførir kornmenn fyrr, men so doyr út so við og við har eisini. Útróðurin er komin í
besked om, at han ikke måtte kalde Færøerne for et amt i Danmark. Det var som indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i et svar i Folketinget i 2004 kom til at kalde Færøerne for et »bopælsamt« [...] videre til sin arbejdsgiver – den danske statsminister – der foruden at pålægge sine ministre ikke at kalde Færøerne et amt i Danmark også fik svaret, at Lars Løkke Rasmussen angående Færøerne burde have sagt:
sjarmu, vreiði og sjálvspei, løgdu teir fyri við eini intro, sum førdi til lagið Himlen Falder/Helvede Kalder. Har frá spældu teir hitt oman á hitt, nakað ið má metast at vera flott, havandi í huga, hvussu ungur
tioner mv., men bestem ikke afbilder disse naturænomener i entydigt genkendelig form. Kunstneren kalder selv det abstrakte formsprog i sine billeder for en art kalligrafi, hvormed det lykkes ham at fastholde
: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Har man ikke disse, så får man svært ved at kalde sig et moderne demokrati. Reelt har vi den lovgivende magt i Lagtinget, men de begrænsninger, der
