Danmark. Derfor bør vi hernede også have en folkeafstemning. Spørgsmålet på stemmesedlen kunne lyde: Skal overgangsperioden være længere end tre år ? ja eller nej? Jeg tror, I på Færøerne skal være tilfredse [...] ser spørgsmålet formuleret sådan: Ønsker vi fra dansk side rigsfællesskabet opretholdt ? ja eller nej? Jeg synes, det er trist, det er kommet hertil. Jeg skal og vil ikke forsvare Den Danske Bank på Færøerne [...] have direkte indflydelse ? sådan som der er lagt op til, at statsborgere og skatteydere på Færøerne skal have det gennem en folkeafstemning. Jeg er enig i den holdning, Poul Nyrup Rasmussen på Danmarks vegne
korrekte danske socialdemokrater! Hvor var de ikke fortørnede ? sammen med de borgerlige ? dengang daværende Sovjetunionen truede de baltiske landes selvstændighedstrang. Og hvor var de dog glade og velfornøjede [...] substans? et helt nyt indhold, slår nu næven i bordet!. Nu skal den muntre søn fra det ramsaltede vestjyske indremissionske, rigtigt vise dem! Nu skal alle de andre inden- som udenrigspolitiske fiaskoer i [...] Internettet! Et sus af sammenhold svejser pludselig hele det politiske spektrum i Danmark sammen. Sovs og frikadeller! Og det er et yndigt land! Men hvad er det så, Nyrup Rasmussen har opnået? En Phyrrussejr
Andre direkte og indirekte tilskud fra kongeriget Danmark til Færøerne bortfalder undtagen på områder, hvor der foreligger særlige overenskomster. AFSNIT III BESTEMMELSER OM ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE Artikel [...] for De Høje Kontraherende Parter. Det påser, at traktaten gennemføres og fungererer effektivt. Det skal i dette øjemed foranstalte udveksling av synspunkter og information og træffe afgørelse og de i denne [...] Udvalg. 6. Det Blandede Udvalg udarbejder en årsberetning om traktatens funktion og udvikling. Afsnit VI Afsluttende Bestemmelser Artikel 17 Protokollerne og bilagene til denne traktat udgør en integrerende
fra Danmark. Tværtimod foreslår vi at de eksisterende økonomiske ydelser bliver afviklet. Færøernes Landsstyre vil afslutningsvis at gøre opmærksom på følgende: Det, vi ønsker, er en nyt fællesskab mellem [...] mellem Færøerne og Danmark, hvor den færøske nation får ansvaret for sit eget land. Den nuværende ordning, hvor der er meget uklar fordeling af magt og ansvar, har vist sig at have fatale politiske og økonomiske [...] subsidieøkonomi til en selvbærende økonomi kan ikke ske fra en dag til den anden. Det er derfor vi foreslår, at vi som del af traktaten om det nye fællesskab indgår en aftale om en rimelig økonomisk overga
velfærd. Hvor hurtigt det kan gøres, vil være afhængig af væksten i den færøske økonomi. Videre bliver det sagt i partiprogrammet: ?Dette betyder, at vi gøres økonomisk selvbærende, inden vi tager stilling [...] For det første har vi ikke været med til ovennævnte forberedelser og formuleringer, og for det næste er landsstyrets oplæg slet ikke i overensstemmelse med vores partis forslag. Vi siger i vores program [...] stilling til, om vi skal udtræde af rigsfællesskabet. Det er klart, at det på den måde er mere sandsynligt, at en altafgørende del af befolkningen tilslutter sig den afgørelse, som tages til den tid. Og på
mellem landene. Et samarbejde, hvor Færøerne er et selvstændigt land, hvor der er klare linier mellem parterne, og hvor det ikke som nu er den danske skatteyder, der skal betale for velfærden på Færøerne [...] at den ikke kan falde bort fra dag til anden. Det, vi lægger op til, er derfor at Danmark og Færøerne indgår en aftale om en overgangsordning, hvor tilskuddet gradvis nedtrappes. Uden en sådan ordning [...] Lagtingets flertal bag sig ? har sat sig som mål, at den færøske nation skal have suveræniteten over sit eget land, og at der skal indgås en traktat om et fællesskab mellem Færøerne og Danmark, der fastsætter
man leget kong gulerod i så lang tid, hvor Danmark vil være nr. 1 i hele verden, koste hvad det koste vil. Danmark vil være foregangsland i alle ting, men altså hvor kommer de dog til at blive skuffede til [...] Hvis nu statsgælden kun skal deles ud til dem, som er i stand til at gå på arbejde, hvordan bliver resultatet så? - Og hertil kommer så den private gæld oven i købet. Hermed kan vi konstatere, at den danske [...] milliarder kr. Uanset hvor meget man glæder sig over »Nationalbruttoindtægten«, så er man ikke i stand til at nedskrive statsgælden op med mere pr. år end som før beskrevet. Og vi har alle sammen været
unødvendige. Så hvad gør vi nu for at undgå, at denne uskyldige sag får lov til at udvikle sig uheldigt? Jo, mit bud er, at sagen for tredje gang bliver sendt til hjemmestyret, og så skal Lagtinget denne gang [...] i god tro arbejde videre med forberedelsen til fremlæggelse af konventionen her i Folketinget. Det skal bemærkes, at det var en dansk udgave af konventionen som landsstyret fik. I udenrigsministeriet biver [...] n, så har landsstyrets politiske opmærksomhed i denne sag været på nulpunktet. Man har kort sagt sovet i timen. Men det reelle problem er jo, at færøske politikere i Lagtinget hverken kender noget konventionen
ncen om kvinder og demokrati. Vi, som jo ligger midt i Norden, vi glæder os over og vi er stolte over vore nordiske broderlandes indsats på det internationale niveau. Vi arbejder på Færøerne for at opnå [...] fremmedgjort af stat eller kapital. Vi har samfund, som kan overskues og hvor velfærdsstatens fordele og ulemper kan registreres på det menneskelige plan. Vi har samfund, hvor kulturel mening stadig er grundlaget [...] grundlaget for økonomi og politik. Vi har lav kriminalitet og vi har nærdemokratier, som fungerer. Vi har endnu ikke set de sociale og materielle ændringer, som skaber grobunden for den øgede racisme, nyn
mere til dagens menu. Vi stiller os spørgsmålet: er vi klar at tage kampen op og følge op på dette hav af tilbud og fremtidsvisioner. - Svaret er enkelt! - Det skal vi være, og det er vi! Det bliver dagligt [...] Nordisk Råd. Vi ved, at skal landene i Vestnorden udvikle sig med større fart - som de har brug for - er det vigtigt, at de får nogle specifikke opgaver indenfor deres daglige ekspertise. - Skal Nærområderne [...] der giver mening. Det skal også bemærkes, at da vi taler om kulturpolitik og socialpolitik og henviser disse til globaliseringen i Norden, er det vigtigt at se for os, således som vi ser et »Grænseløst Norden«