Da vi ser længere end til dørtærskelen til årtusindeskiftet, vil vi se fantastiske ændringer i den nærmeste fremtid. - Ord som regionalisering, informations- og kommunikationsteknologi, pasfrihed og lande uden grænser o.s.v. vil høre endnu mere til dagens menu.
Vi stiller os spørgsmålet: er vi klar at tage kampen op og følge op på dette hav af tilbud og fremtidsvisioner. - Svaret er enkelt! - Det skal vi være, og det er vi!
Det bliver dagligt bekræftet, at informations- og kommunikationsteknologien er nøglen til og fundamentet under fremtidens nyskabelse.
Nærområderne, d.v.s. de baltiske lande, St. Petersburg, Karelen, Murmansk o.s.v. bliver dagligt omtalt. Yderligere tales der vidt og bredt om vore lande i Vestnorden - i Nordatlanten. I centrum af dette ligger vore store skandinaviske venner i Norge, Danmark, Sverige, som også tæller Finland og Island; lande, som er et godt eksempel og har et godt renommé over hele det europæiske kontinent.
Informations- og kommunikationsteknologi og et grænseløst Norden er en utroligt værdifuld platform for globalisering.
Samarbejde fra de Nordatlantiske lande - Vestnorden - over den skandinaviske halvø til Nærområderne i Østersølandene burde være en langt større satsning, hvor Island, Grønland og Færøerne kunne være med, blandt andet når vi tænker på know-how indenfor fiskeri.
Det, at kunne være med til at skabe, er samtidig nøglen til udvikling i ethvert menneske og ethvert land.
IT-udviklingen kræver et godt økonomisk fundament, en grundig ekspertise samt kontinuitet.
Det kunne derfor være på sin plads, at man fra Nordisk Råds side nedsatte en arbejdsgruppe med specialister for at finde ud af, hvordan landene i Nordatlanten - Island, Grønland og Færøerne - og de baltiske lande i fællesskab kunne udvike et eventuelt fiskerisamarbejde af høj standard, hvor man kunne lægge vægt på miljø, teknologi, udvikling, markedsundersøgelser og markedsføring. - Denne arbejdsgruppe kan eksempelvis have et år til arbejdet, og kunne arbejdet så finansieres af Nordisk Råd.
Vi ved, at skal landene i Vestnorden udvikle sig med større fart - som de har brug for - er det vigtigt, at de får nogle specifikke opgaver indenfor deres daglige ekspertise. - Skal Nærområderne opleve fremgang efter det, de har været igennem dette århundrede, er det en betingelse, at de får en understøttelse, der giver mening.
Det skal også bemærkes, at da vi taler om kulturpolitik og socialpolitik og henviser disse til globaliseringen i Norden, er det vigtigt at se for os, således som vi ser et »Grænseløst Norden«, at der ingen grænser er mellem kulturpolitik, socialpolitik og evhvervslivet. - Dette er alt bundet sammen i en sund og visionær samfundsudvikling, som vi skal vænne os mere til.
Det er derfor mit håb, at vi får dette indarbejdet i et medlemsforslag, som kan blive debateret og vedtaget. - Dette vil give det nordiske samarbejde et større indhold for landene i Vestnorden - hvor man også har talt om de britiske øsamfund i nord og helt over til Canada - samt uden tvivl give en dybere mening i nærområderne i Østersølandene samtidig som vi får en grænseløst spektrum fra kultur over socialpolitikken og ind i et meningsfyldt erhvervsliv.
Til slut vil jeg citere ud fra de satsninger, som det danske formandskab har meddelt, og hvor der står som punkt 4 på side 8. Det drejer sig om IT-samarbejdet. Her står: »De nordiske lande står stærkt med hensyn til informationsteknologien. Formandsskabet anser det dog for nødvendigt at udvikle et nordisk samarbejde på dette område, som er af afgørende betydning for fastholdelse og styrkelse af erhvervslivets konkurrencekraft i et globalt perspektiv«. Videre står: »Et tæt nordisk samarbejde på IT-området styrker muligheden for at udvikle den kompetence, der skal bære velfærdsstaterne i det nye årtusinde til et prioriteret indsatsområde«.
Derfor vil jeg sammenfatte mine korte bemærkninger med disse ord, og at dette udmunder i et relief af kultur, socialpolitik integreret i et bredt erhvervsliv.
Dan R. Petersens tale ved Nordisk Råds 51. session
