Hvorfor kan man ikke bare sige det lige ud, hvordan det står til med økonomien i Danmark.
Den danske statsgæld er at sammenligne med en luftballon som er sat på en haveslange med rindende vand, og som ikke kan forudsiges hvornår den springer.
Nu har man leget kong gulerod i så lang tid, hvor Danmark vil være nr. 1 i hele verden, koste hvad det koste vil. Danmark vil være foregangsland i alle ting, men altså hvor kommer de dog til at blive skuffede til sidst, fordi skrevet står: »Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste!« (Matt: 20:16).
Men personligt synes jeg nu ikke, at der er noget at råbe hurra for. Der er bygget og bygges fremdeles både broer, luxus motorveje, catamarener, færger, undersøiske tunneller og skøre skulpturer af forskellig art m.m. til flere 100 milliarder kroner.
Åbner man for fjernsynet, så hører man som regel denne udtalelse: »IH, altså - har vi det ikke bare dejligt her i Danmark«. Har dansk økonomi det ikke bare dejligt i disse tider? (Husk, der var også fest og glade dage ombord på Titanic, helt hen til isbjerget!).
Men for at kunne svare rigtigt på sådanne spørgsmål, så må man jo have noget at vurdere efter, om det nu går godt eller ej.
Denne her skala, som jeg serverer for læserne, er baseret på de danske politikeres egne udtalelser via medierne.
Statsministeren i VT september 1996:
»Den danske statsgæld er lydende på 750 milliarder kr. excl. den private gæld. (Dvs. at den private gæld er ikke medregnet). - Hver eneste danske statsborger, lige fra den mindste baby og til den sødeste rare ældste olding skylder hermed »150.000 kr. pr. hoved!«
Kim Behnke (Fsp) også i VT ca. 9 måneder senere - den 27/5-1997.:
Den danske statsgæld er lydende på 800 milliarder kr. excl. den private gæld.
Hver eneste danske statsborger, lige fra den mindste baby og til den sødeste rare lille ældste olding, skylder hermed 160.000 kr. pr. hoved.
Hvis nu statsgælden kun skal deles ud til dem, som er i stand til at gå på arbejde, hvordan bliver resultatet så? - Og hertil kommer så den private gæld oven i købet.
Hermed kan vi konstatere, at den danske statsgæld vokser med hujende hast mod slutningen af århundredskiftet. Dvs. 800-750= 50 milliarder kr. på 9 måneder.
Gældsvokseværket bliver hermed pr. år: »50 deles med 9 og ganges med 12. - Dette bliver til 66,67 milliarder kr. pr. år«. Og dette sker til trods for, at man betaler af på gælden. Denne førnævnte gældsvækst svarer til en lånsrente lydende på ca. 9% p.a. Derfor forbavser det mig ikke spor, at de danske politikere sælger sin mor som en anden skøge til højestbydende, medens muligheden for at få noget for hende er til stede. De seneste par år har politikerne solgt den ene virksomhed efter den anden til udenlandske købere, men det er så at sige ingen der har forstået, hvorfor denne skøgepolitik har været så aktiv de seneste år, men prisen for at nå 1. pladsen er som bekendt meget høj, men hvor mange havde regnet med, at det skulle koste så meget??? - Nej, ikke ret mange.
Men hvorfor denne vildskab med at sælge hvad der sælges kan???
Jo, det ældgamle ordsprog er lige så rigtigt og aktivt, som det altid har været: »Såfremt du ej kan betale, tager man sengen, du ligger i«.
Men kun ca. 1 måned efter, at Kim Behnke havde udtalt sig i VT so nævnt i dette læserbrev, nu dukker min sandten selveste Marianne Jelved også op på arenaen i VT (VT= Vendsyssel Tidende) og bebuder, at nu bliver den danske statsgæld nedskrevet med 7 milliarder om året og så tilføjer hun, at nu går det virkelig fremad i Danmark og at med nuværende nedsættende statsgæld (opad??? Ja! Mod billionen), ja, så er der al grund til at være optimistisk. (Jamen dog).
Men denne statsgældnedsættende fart, med opstigende speed mod billionen var i 1995 på godt 10 milliarder kr. Og i 1996 var den på godt 9 milliarder kr.
Og som nævnt i 1997, så er speedometret dalet ned på 7 milliarder kr. pr. år. - Og så skal man til trods herfor hjernevaskes med, at nu går det virkelig fremad i Danmark. - Jo vist går det fremad med minusset, fordi minus gange minus=plus, dvs. større minus=større, voksende gæld.
Er det ikke på tide at give den løbske statsgæld en ordentlig bøde for fartovertrædelse???
Det næste som skete i sagen var, at finansminister Mogens Lykketoft havde fundet løsningen på, hvordan denne her løbske statsgæld kunne bringes til standsning på en meget effektiv måde. Han stod med en pengesum på hele 25 milliarder i sin stald. Disse penge blev tilvejebragt ved at den danske regering med Lykketoft i spidsen havde besluttet, at Tele-Danmark skulle sælges til udenlandske købere. Pris: 25 milliarder kr., og handelen fandt også sted.
Men så kommer nuværende venstres formand, Anders Fogh Rasmussen som en anden lyseslukker for de andre optimister og siger, at nedskrivningsfarten på statsgælden fremdeles er under frysepunktet til trods for disse førnævnte nyanskaffede 25 milliarder, og venstres formand kalder finansministerens fremstilling for »latterlig« - Hvorfor dog det??
Jo, som sagt, så kan man alene via politikernes egne udtalelser, lave denne regning eller udregning: »66,67 - 25,00 -7,00 + 66,67 milliarder kr. = 101,34 milliarder kr. divideres med 2, og vi får 50,67 milliarder kr., som så herefter bliver nuværende vokseværk pr. år.
Statsgælden for 1998 har derfor været: 800 + 50,67 = 850,67 milliarder kr.
Og for 1999 vil den så være lydende på 850,67 + 50,67 = 901,34 milliarder kr.
Uanset hvor meget man glæder sig over »Nationalbruttoindtægten«, så er man ikke i stand til at nedskrive statsgælden op med mere pr. år end som før beskrevet.
Og vi har alle sammen været vidne til, at Mogens Glistrup har været fremme i medierne og sagt, at den danske statskasse hugrer og tørster, sukker og skriger efter penge, men der har endnu ikke været én eneste en politiker, som har modsagt Glistrup vedr. hans udtalelse om statskassens næringsproblem. Hvorfor??? Jo, førnævnte regnestykke har for længst afsløret årsagen hertil!
Men til gengæld kan det være, at de fleste synes, at Glistrups metode vedr. tætningen af den såkaldte bundløse danske statskasse, hører til den absurde afdeling af løsninger, som han har luftet for de danske vælgere.
Og Glistrups løsning til at give den danske statskasse en sund og næringsfyldt livsholdning er, - at inddrive såkaldte kriminelle muslimer som kvæg og sælge dem til udlandet til en pris, som ligger mellem 60 og 80 kroner kilo, eller 5.000 kr. pr. kadaver. - Om det er salmonellafrit kød, siger de implicerede parter intet om!
Det færøske ord for kadaver er: »krov«.
Danmarks vilde samt tøjlesløse statsgæld er hermed hovedårsagen til, at Danmark vil med i EU og dets videre udvikling for enhver pris, hvor det dyrebareste klenodie »Nationaliteten« skal oftres på »Guldkalvens højalter!« Den danske statskasse er før i tiden blevet ernæret ved slavehandel som et særskilt næringsliv. Dette skete for godt 200 siden, hvor Danmark havde skanser og plantager som baser for denne form for næringsliv i det nuværende Ghana i Afrika. Flere af de højst begavede mænd i Danmark samt kristelige og romantikere var indblandet i denne for for berigende handel med mennesker og skæbner som indbringende varer.
»Vogt jer derfor for dem, der kommer til jer i fåreklæder, men er glubske ulve indeni!«
P.S. I dags dato TV udsendelsen den 10/10-99, var venstres formand og finansministeren hovedpersonerne i udsendelsen, og de sagde ligeud, at vedr. statsgælden, så påløber der 50 milliarder kr. i renter p.a. Dermed har jeg fået min store mistanke bekræftet eller stadfæstet.
Við tøkk fyri upptøkuna
Símun A Klein
