kær´ nu Juleglæden er os nær. Paa Søen dør saa mangen Ven, i Verden ses vi ej igen, men haaber dog vi skal engang, i Himlen mødes dér med Sang. Der høres nu saa sørgelig: Fem Mand er død fra Ørdevig, de [...] mistet har og mistet stort, og Julen synes os saa sort. Vor Gud, du trøster de Enker vist og de Forældre, som Sønner har mist! Det, som du gør, er altid bedst, saa vær du deres Julegæst! Og hun, som er Enke

at folk hildu hann vera grundtvigianarara: " (&) Ingen, Ingen, Ingen her paa Berget er Bevægelsen saa fjern som jeg&. ( Pap. X 4 A, s. 53, Í: Bertelsen, 1996). Tað kann gott vera, at Ólavur hevur haft

fingið at vita, at nema teir eitt hár á høvdi hansara, fer PFLP at svara aftur. Gera teir seg inn á Saa­dat ella nakran av monnum hansara, fer jørðin at skelva undir zionistunum, segði talsmaðurin hjá PFLP

og deres Erfaring, da Søen gav en hæftig Brænding ind paa Stranden med østlige og sydøstlige Vinde, saa ville det næste stormende vejr fra den kant brække Overdeelen af Skibet, om ikki aldeeles adsplitte

befæstet i Land, og et Kvarter efter gik saa ogsaa Styrbords Ankerkjæde; formodentlig ere Fligene brækkede. Strax derefter sprang saa det nye Kabeltov, der var bragt ind, saa Bagbords Akterkjæde og den udbragte [...] Anstrængelse lykkedes det Mandskabet at befæste dette Tov i Brændingen. Kl. 10 om Formiddagen gjorde saa det samme Mandskab en anden 7/8 tyk Reservekjæde fra Styrbord fast i Land. Der lod sig da intet mere [...] Dele dreve omkring i Brændingen. Under de for Haanden værende Omstændigheder havde Hjælpemandskabet saa vel som Skibsbesætningen gjort deres Bedste for at brvare Skibet. Øvrigheden blev det derefter overdraget

og de bliver genn­emblødt til Skindet. Men ud til Damp­eren naar de. Da blusses der fra Tinganæs! Saa ved man, at de skibbrudne alle er kom­met i Land, og de der er ilet til Hjælp kan vende tilbage. Villige [...] Nordborg, der endnu ligger med alle Lys tændt. Men nu da Mand­skabet er reddet intresserer man sig ikke saa meget for Skibet, der sandsynligt er totalt Vrag. ------- Damperen “Nordborg” er hjemmehørende i Koparvik [...] forsøgte at komme ud af Skansetangen for at faa Læ af Nolsø eller eventuelt sejle til Kongshavn. Men saa stødte Skibet voldsomt; der blev bakket et Par Minutter, og Skibet kom ogsaa Klar, idet det af Søerne

Rom saa meget 1 ½ Skibs lengde og siide saa meget som 2de Skibs breder, saa at vii brassede voris store Raa i Firkant; for­medelst Slengning til beg­ge siidene med støed imod Klippen, lod vii saa Ancker [...] Døed Stille, og da saa Klippen i samme Øijeblick over voris Hove­der, havde enda ingen Grund, saa ej heller nogen Brending, da dend fra Lan­det og de Klipper tilbage udstyrtede, saa Skibet strax med Siden [...] Skibet, og hele Agterskibet paa een gang indslagen, saa at voris Pom­pen hjalp os icke noged, og Skibed sanck jo lenger jo meere, saa at vii ingen Raad saa for os mere, til at kunde blive bierged, flyg­tede

Det var saa stor Højtidelighed, som ikke har været før i Reykjavík. Domkirken var pyntet af færøske Piger. Kisterne var pyntede i Kirken. Kirken var fyldt med folk og lige meget stod undenfor. Saa god en [...] Gravtale har ingen hørt før. Færinger, som var inde, bar kisterne fra Domkirken til Kirkegaarden. Saa stor en ligskare har ikke været før. Alfred Petersen talede på Kirkegaarden.« Kona lovaði at halda [...] din Kone.” Hun gav os sin adresse og bad os komme hjem til sig i morgen. Hun skal smykke graven lige saa godt som den var hjemme«. Tað áhugaverda er, at grøvin hjá teimum á Acorn tykist at vera munandi betur

den til Fabrikationen anvendende uld være vel udvasket og renligt behandlet; Traaden jævn spundet og saa fin, at gidset, tilbørligt tæt virket, kan svare til bestemte Maal og Vægt, paa det at Uldgodset saaledes

næsten slet Intet, end sige til Bondens Huushold­ning. Det er ikke saa lige at be­stemme Begyndelsen af den Periode, da Fiskeriet i Færøe, saa meget dalede fra den Grad, i hvilken de ældre Tider havde det. [...] aldeles umueligt, nogensinde at faae det flot igen, saa traf jeg strax fonødne Foranstaltninger for at dets indehavende Lad­ning, der alene bestod af Tømmer, saa vidt muligt kunde blive bjærget, og er til dette [...] intet uden tomme Flasker og nogle raadne Ærter 4. Skibet er meget stort og ladet med bare Bjæl­ker, saa vidt de kunde skjønne – og uden levende Mennesker. De giøre alt mulig , men de ere for svage og ukyndige