et Folk, ingen Nation. Fordi en Nation maa være en Helhed af kulturel Selvforsyning, hvad et Folk paa 26.000 Sjæle aldrig kan blive. Jeg husker Michelsens Ord til Nordmændene, da Norges Forfatning blev
DR2 í annaðkvøld, kunnu fara inn á http://www.dr.dk/DR2/Temaaften/Udsendelser/lørdag/2011/06/Krigen_paa_asfalten.htm
og durable Tænder. Kariöse Tænder sees sjældent hos de egentlige Færinger, og man kan ofte see Folk paa 70 Aar med fulstændigt Gebis«. Ritgerðarkappingin um Tenn, tannasjúkur og tannarøkt miðar eftir at
Jóanssyni. Starvsfólkið á Frímerkjadeildini á Postverki Føroya, sum vóru á skeiði tórsdagin, vóru »oppe paa mærkerne«. Og tað er neyðugt. Stórur partur av viðskiftafólkum teirra eru útlendingar, og tí er alneyðugt
kom derfor sjældent udenfor sit Hjem. Michelsen var en stille, beskeden Mand, der ikke trængte sig paa, men som der ofte blev tyet til. Omkring 40 Aar var han den mest trofaste indenfor Thorshavns Menighedsliv [...] Hr. Michelsen var en blandt de faa, om hvem Digteren siger: »Giv, giv mange, giv i blinde, husk paa, du skal forsvinde.« Det bedste gav han sit Hjem. Sangen blev her samlingsmærket. Et lykkeligt Hjem
her - https://www.jv.dk/navneaabenraa/Tina-kan-tale-med-de-doede-Der-er-altid-er-nogen-som-passer-paa-mig/artikel/2626235
Cronstad med en Ladning Tømmer og Jern, - og fremstod da bemente. Skipper Cummings og forklarede, at hand paa sin Hjemrejse fra bemelte stæd eller rettere sidst fra Christiansøe, havde truffen saaledes haard Vejr
kom og slut dig til dem! For evigt at bo i den gyldne Stad, tænk Ven paa de Stunder, vil du blive glad. Tænk paa den hver Time, tænk paa den hver Dag, lad det for dig være den vigtigste Sag, her findes sand [...] bitreste Smerte du døde for mig. Pris være da Lammet i Himmelens Kor, højt lyder og Sangen hernede paa Jord! Den Sang maa gjenlyde saa højt her i Dag, for unge og gamle den vigtigste Sag. Det vigtigste
de foregaaende Præster, han hørte saadan med til Arbejdet, og han sagde til min Mand: »Stol De blot paa mig, jeg skal nok tjene Dem tro.« Og det gjorde den gamle Gulak saamænd. Han havde i sine yngre Aar [...] Konfirmanderne kom, bad han om ikke en bestemt Dreng maatte ligge hos ham oppe i Røgstuens Alkove. Paa vort noget forundrede Spørgsmaal om hvorfor, svarede han, at Drengen var hans gamle Kærestes Søn, og [...] andre havde jo ogsaa meget at takke ham for.Vi græd allesammen. Han rejste saa op til sin Familie paa Fuglø, hvorfra han var kommet, og der kom han til at bo hos Brodersønnen, der var opkaldt efter ham
kom ud af denne henvendelse var, at Kunoy året efter blev fritaget for sine pligter til at spille paa Orgelharmoniet i Gøte Kirke, samt til om forlanges, at udføre Degnetjeneste i samme Kirke.? Omma mín
