»De skal bare omvende sig« udtaler en af vore toppolitikere, og jeg er enig. Hvis de bare ville vende sig om, var problemet løst. Ellers er det noget, vi her ude på Bygd ikke har de store forudsætninger

Tingmaðurin metir, at hetta lagið hevur tókst heldur frægari seinastu árini, men nú tykist aftur vend vera komin í, og sipar til nevndarvalið í Framtaksgrunninum í vár. Nevndin er óheft Bjarni Djurholm

frá heimaliðnum kostaðu tó dýrt í hinum endanum, og dysturin tóktist nú at hava tikið sína avgerandi vend. Ikki minst, tá Annika fyrst skeyt brotskast á tvørtræið, fyri síðani at knalla returin á stongina

mær til tílíkt, slíkt áttu aðrir, ið hvdøu størri innlit enn eg at gjørt. Men gjørd gerð fær onga vend, eg segði beint fram tað, ið mær dámdi ? og tað var alt. Tá ið listarmaðurin harumframt er lítillátin

gloyma breiddina. Ólavur er sannførdur um, at tað má ein hugburðsbroyting til hjá politikarum, skal vend koma í. Størsta gávan Ólavur, sum eisini er kendur sum forsprákari innan ítrótt, heldur ikki, at rætt

i hevur sett í gildi ein starvsfólkapolitikk, sum teirra egnu leiðslur onga virðing hava fyri. Ta vend sum ósemjan á Innheintingini hevur fingið seinastu vikuna, fata vit sum grundleggjandi álop á allan

rímiligt favorittar eftir frálíka sigurin á ósigraða oddaliðnum, men í umdystinum tók alt eina bráða vend. Vágamenn vóru neyvari og kringari og kaldari, tá ið á stóð. Alt kollrendist á ovaru borðunum. Her

bæði borð og dyst. Toftir hevur framvegis góðan møguleika at fáa kollfirðingar aftur, men so skal vend kom í, og fleiri stig á kontuna í hvørjum dysti, sum eftir er. 2. deild - 7. umfar Kollafjørður -

paa den Val­plads, hvor før ham saa mange andre færøske Sømænd har luk­ket deres Øjne – og aldrig vendt til­bage. Hans Kærlighed til Søen og det friske Liv derude var Ungdommens brændende Ønske, og den [...] denne By, hvor han fandt sin Hustru. Da han efter endt Styrmands­eksaman sammen med sin unge Hustru vendte hjem til sin Fødeby, var han vel udrustet med Erfaringer, og med al sin Energi kastede han sig ind

greitt soleiðis frá: I søndags aftes (17. November) med­delte Mandskabet paa en Motorbaad, der da vendte til­bage fra fiskeri, at de havde set Ild­signal­er paa Lille Dimon, og at disse utvivlsomt hidrørte [...] Motorbaaden sejle bort, og mange af os opgav Haabet. Men da en Motorbaad efter c. 2½ Times forløb vendte tilbage med en Robaad paa slæb, da vidste vi, at nu slog Befrielsens time – og vi istemte et jublende