føðingardagsheilsan til hana: "Og alligevel føler jeg, tilsammen med de fleste andre af dine kolleger, at du ved din faglige arbejdsindsats, dit alment menneskelige engagement, positive, optimistiske livssyn

á Neystabø, heldur røðu. 5. Bratsch – variatión William Heinesen / N. Kapnas yvir “Vågn op og slå dine strenge” gl. føroyskt sálmalag. 6. Havnarkórið framførir Tívils døtur - William Heinesen. 7. Borgarstjórin

innanfyri hurðina, tá tú trínur inn, um hann var Ova. Jú, svarar hann. »Nå, men ok. Vi har lige solgt dine billeder til Statens kunstmuseum« Ova hvakk við. Hann skilti illa, tað sum sagt var, men kortini fangaði

på Færø­erne er grænsen for, hvad man kan byde en minoritet for længst overskredet. Men eftersom dine udtalelser påvirker os personligt (vi er søskende Dorthe er mor og vordende mor, Jacob er homoseksuel) [...] han kunne finde på at udsætte hende for en seksu­el forbrydelse!?! Er dette en korrekt tolk­ning af din udtalelse? I så fald vil vi citere Gyldendals leksikon (2002) for en leksi­kalsk forståelse af hen­holdsvis

uhyre svøb, du skal leve i æoner før dit væsen omsider udkrystalliserer et jeg. Så først begynder din tid at komme i skred. Men langsomt, langsomt, med sekellange år. Men udefra set er det hele kun en [...] deyðanum, verður Trina lýst soleiðis: ?Ak, Trine, du arme og lykkeløse Guds bøddel - i aften forfalder din sold, og den er bedrøvelse til døden?. Ein vinkonan hugsar, at Trina er ónd, at hon veit tað við sær

Dalbø við Ekstra Bladet. Men Johan Dahl vil einki siga við Ekstra Bladet. »Landsstyremanden takker for din henvendelse. Han ønsker ikke at kommentere en anmeldelse til Bagmandspolitet«, stendur í telduposti

appellerende iklædning. I forhåbning om, at du velvilligt vil overveje det her nævnte, vedlægger jeg til din orientering kopi af lagmandens erklæring om sagen«.

glemmes ret snart. Thi aldrig udslett­es dit Navn af vor Erind­ring. Derfor rejse vi nu et Monument over din Grav til Minde om den, der ofrede sig selv for os. Ja, sørge maa vi, men vi bør ei klage, saaledes [...] altid paa Roser og Lilier for vor Skyld. Men Torne og Tidsler for­maa­ede dog ikke at udslette os af din ihukommelse. Nei, en tro Fader blev du os til dit sidste Øieblik, derfor ønske vi af Hjertet Fred over

vil væk og tilbage. Jeg husker dag jeg blev hentet af min far, over i skolen. Han sagde »Kom, pak dine ting du skal hjem«. Jeg vidste hvad jeg skulle, i bilen sad Katrin, far og jeg og snakkede. Vi kom [...] til vi kom. Jeg kunne ikke holde tårene inde. Gråden løb frem. Jeg kyssede dig på kinden og holdt i din hånd. Jeg gik frem og tilbage med min diskman, hørte »You never wanna see the sun go down«. Hele mit [...] hvordan solnedgangen spejlede i vandet. En vind fløj over mig, og jeg lukkede øjnene og kunne høre din stemme »aja aja« som du plejede at sige. Må du leve i evig fred! omma& Mín omma - Mia Fagranes. Maria

takk á hesum sinni. Ein sangur, sum eg haldi riggar eisini væl at senda við, er hesin: Når vi ser pá dine hænder du i skødet legger ned føler vi at hjerte brænder som en dyb taknemlighed. De er ikke mere